Apostelenes gerninger 26
1 Men Agrippa sagde til Paulus: „Det tilstedes dig at tale om dig selv.” Da udrakte Paulus Haanden og forsvarede sig saaledes:
Agrippa'n Paul kôma, “Ni dikna thurchi misîr thei rangin phal ni nih,” a tipea. Paul'n a kut a phara a dikna thurchi, hi anghin a misîra:
2 „Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!
“Rêng Agrippa! Judangei min nônna murdia ki dikna thurchi avien hin no kôm ki misîr rang sikin asân ka râlvân asa okin ki riet,
3 navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmaal; derfor beder jeg dig om, at du taalmodigt vil høre mig.
mahin, Judangei balam le ânjêlna omngei murdi ni riet minthâr sikin rangâihoitakin ko chong hi ni lei rangâi pe rangin nang ko hong ngên ani.
4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;
“Judangei murdi'n nâipang ka chang lâia ko omlam le ku nunchan, motona kin rama, masuole Jerusalema khom an rêngin an riet.
5 thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.
An misîr nuom ngânin chu, ku thurchi hi aphut renga an riet let, ei sakhuo tienga pâl inngartak Pharisee ngei lâia ke lei omngei hah.
6 Og nu staar jeg her og dømmes for Haabet paa den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,
Male atûn ei richibulngei kôm Pathien chong a lei khâmsai hah sabeina sikin hima mun hin kên ding ani.
7 og som vort Tolvstammefolk haaber at naa frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Haabs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!
Ma chonginkhâm sika han ei jât sômleinik ngeiin sûn le jânin Pathien chubai an lei mûk ngâi ani, male ma sabeina sika han Pumapa, hima sikin kêng Judangei hin min nôn ani.
8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?
Pathien'n mithi a kaithoi ngei thei ani, tiin hi taka omngei hin ithomo nin iem theiloi?
9 Jeg selv mente nu ogsaa at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,
“Keima nanâk khom hih Nazareth Jisua riming doiin neinunngei murdi tho ngâi ke lei ni.
10 og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde faaet Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og naar de bleve slaaede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.
Maha Jerusalema ke lei tho ngâi. Ochaisingei renga rachamneina ngei ka mana, male Pathien mingei tamtak intângna ina ke lei khum ngâi; male that rang an ti zora khomin, asa ke lei ti pui ngei ngâi.
11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.
Synagogngeia khom voi tamtak dûk ke lei mintong ngei ngâi, an taksônna ngei min mâk rangin ke lei pût ngâia, ka takasi rei sikin ram dang khopuilienngei khom ku nunuom lo rangin ke se ngâi.
12 Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,
“Ma rang sik piel han ochaisingei renga rachamneina le phalna chôiin Damascus khuoa ke sea.
13 saa jeg undervejs midt paa Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstraale mig og dem, som rejste med mig.
Pu Mirit-omtak, lampuia ke se lâitak sûnchimripa, O Rêngpa, invân renga juong vâr, nisa nêka vâr uol hah, keima le ka champuingei revêla hin ajuong êl ku mua.
14 Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig haardt at stampe imod Brodden.
Kin rêngin nuoia kin inleta, male Hebrew chongin ‘Saul, Saul! ithomo nangman nu nunuom mini loa? Nangmananâk kêng nang minna rang, serâtchalin a pumapa tôkmola doiin athâi anghan’ kêng ani rang.
15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.
Keiman, ‘Puma tumo ni ni?’ tiin ke rekela, male Pumapa han, ‘Keima hih Jisua, dûk ni mintong bângpu hah ki ni, tiin a thuona.
16 Men rejs dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkaare dig til Tjener og Vidne, baade om det, som du har set, og om mine kommende Aabenbaringer for dig,
Aniatachu, inthoi inla ne ke leh inding roh, ki sinthopua nang phun rangin no kôm ku juong inlâr ani. Avien sûna keima renga nu mu ngei le sûnmoton tienga nang ki min mu rang ngei murdi hi midangngei khom ril roh.
17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig
Israelngei le Jentailngei renga nang kêlsuo ki tih, nang ki tîrna rang ngei kôm renga.
18 for at oplade deres Øjne, saa de maa omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
An mitngei minvâr pe ngei na ta, hanchu ijîng renga avâr tieng hong inhei an ta, soitan kut renga Pathien tieng hong inhei an tih, masikin ku chunga taksônna an dôn sika an sietnangei ngâidam an changna rang le Pathien mi thang ngei lâia mun an manna rangin.’ a tia.
19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;
“Male, Rêng Agrippa, invân renga inlârna ku mu jômloiin tho mu-ung.
20 men jeg forkyndte baade først for dem i Damaskus og saa i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.
Motontaka Damascus sûnga male Jerusalem sûnga male chu Judea ram murdi le Jentailngei lâia khom, an sietnangei renga insîrin, male Pathien tieng an nin hei zoi ti riet theina rangin thurchi ki misîr pe ngâi ani.
21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slaa mig ihjel.
Masik taka han hi Judangei Biekin sûnga ko om han min sûra, male ma that rang an pût ani.
22 Det er altsaa ved den Hjælp, jeg har faaet fra Gud, at jeg har staaet indtil denne Dag og vidnet baade for smaa og store, idet jeg intet siger ud over det, som baade Profeterne og Moses have sagt skulde ske,
Aniatachu avien sûnten hin Pathien'n ni sana, male mi chîn le mi lien ngei kôm indingin rietpuipu nina hih nin rêngin nin kôm ka la misîr thei ani, ki ti ngâi ngei chu, Moses le dêipungeiin la juong tung atih, an ti bang ngâi hah ani:
23 at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.”
Messiah han dûktong ngêt a ta, male thina renga inthoinôk masatak nîng atih, Sanminringna vâr thurchi Judangei le Jentialngei kôm muphuong atih,” a tia.
24 Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: „Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.”
Ma anghan, Paul'n a dikna thurchi a misîr lâitakin, Festus hah a hong hêtsana, “Paul, na châng ke ani zoi! nên chu mintam rei sikin na châng zoi!” a tia.
25 Men Paulus sagde: „Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.
Paul'n, châng mu-ung, Festus mirit omtak hangvangin adiktak ki misîr ani.
26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis paa, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vraa.
Rêng Agrippa! hâitakin no kôm ko chong thei, hi neinunngei chungroi hih ni riet sikin, hi thurchi hih inkila tho nimaka a kôm hin ite ip rang ommak ti ki riet mindik ani.
27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.”
“Rêng Agrippa dêipungei ni iem mo? ni iem ti ki riet ani!”
28 Men Agrippa sagde til Paulus: „Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.”
Agrippa han Paul kôm, ma zora bongte sûng hin Khristien mi min chang rang no bôk mini? a tia.
29 Men Paulus sagde: „Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogsaa alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadanne, som jeg selv er, paa disse Lænker nær.”
Paul'n, “zora bongtên mo, aseiin mo, nangma vai nang ti mu unga, avien sûna ko chong rangâi ngei murdi hih keima anga om rangin Pathien kôm ke ngên bang ngâi hi zingjirûi hi chu bun uol loi rangin!” tiin athuona.
30 Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
Hanchu Rêng, le Râiôt, le Bernice, le adangngei murdi an inthoi leta,
31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: „Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.”
Male an mâk suole anni le anni a nin tia, “Hima miriem hin a thina rang dôra le intângna ina khum rang dôra minchâina dôn mak.”
32 Men Agrippa sagde til Festus: „Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.”
Male Agrippa han Festus kôm, “Hi miriem hin Caesar kôm tung rangin lei inzong no rese chu, ma reng hin mojôk thei rang piel ani,” a tia.
