< Apostelenes gerninger 26 >
1 Men Agrippa sagde til Paulus: „Det tilstedes dig at tale om dig selv.‟ Da udrakte Paulus Haanden og forsvarede sig saaledes:
Lanwani ii, Agripa den yedi Pɔli, “Maadi ki fie a yuli.” Ke Pɔli duoni o nuu, ki saa i mɔni ki yedi.
2 „Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!
O badciamo Agripa, n ye li pamanli nni yeni min ga mi maama a nintuali ki ba maadi ki fie n yuli juufinba yaaba n jalgi nni nuui nni;
3 navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmaal; derfor beder jeg dig om, at du taalmodigt vil høre mig.
Kelima a tie bancianma daano yaali n nua juufinba yema yeni bi bogda po. Lanyapo i ke n mia ŋa ke ŋan pa juunli ki cengi nni.
4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;
Ti ya ba maadi i mɔni, juufinba kuli bani min ye maama hali n jawaama nni n dogu nni yeni Jerusalema po.
5 thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.
Bi bani nni hali mi cilma, ki ba tuo ki saa i mɔni ke n den cɔlni farisienba yema, ya jaanbuolu n cɔlni mi teginma sanu.
6 Og nu staar jeg her og dømmes for Haabet paa den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,
Mɔlane n ji se ne ke bi jiagi nni ti buudi kelima n lingi ya ñɔnianu ke U Tienu den niani ti yaajanba
7 og som vort Tolvstammefolk haaber at naa frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Haabs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!
Kelima li tie ya ñɔnianu ke ti piiga n cuglieda den pugi U Tienu yeni ti cɔlindi yienu yeni ñiagu ki daani ke ban baa i. O badciamo Agripa, li dandanli po i, ke juufinba jalgi nni.
8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?
Beyapo i ke i siiga nni bá niyendo ki maali ke U Tienu ba fidi ki faadi bi tinkpiba.
9 Jeg selv mente nu ogsaa at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,
Yoguba, n den maali ke mi tieni bona boncianli ki kɔni yeni yaaba n taagi Nasareti Jesu yeli.
10 og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde faaet Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og naar de bleve slaaede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.
N tieni li bona Jerusalema dogu nni. Salga yidkaaba ciamo ń den puni nni ya yiko po cedi ke n luoni bi dugikaaba boncianli a kpaadidiena nni, n den solgi ban den kpa yaaba.
11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.
N den ŋmalgi bi tuba yognu kuli ti yikodi codiena nni ki niidi ba ke bi sugdi U Tienu. N den fiindi n pabienli bi po, ki wangi ba falaciamo bá i doglami nni mɔno.
12 Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,
Min den tuuni lanya tuona, n den caa Damasi ke li tie salga yidkaaba ciamo yikodi sanu nni;
13 saa jeg undervejs midt paa Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstraale mig og dem, som rejste med mig.
O badciamo, li sanu po, u yensiinu, n den ya yenma n ñilgi ki tuudi ki cie u yienu, ke mi ñani ŋaljanli nni ki yendi ki lindi mini yeni n yegni.
14 Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig haardt at stampe imod Brodden.
Ti kuli ń lagdi ki baá, n den gbadi ke u nialu maadi yeni nni ebrewu maama nni, “Soli, Soli, be n cedi ki a wangi nni ya falaciamo ne? li paa a po yeni ŋan taa a taali ki pua li bonmuukaali.”
15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.
Ke n buali “A tie ŋma i, O Diedo? Ke o diedo jiini N tie Jesu, ŋan falgi yua i.
16 Men rejs dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkaare dig til Tjener og Vidne, baade om det, som du har set, og om mine kommende Aabenbaringer for dig,
Mɔla, fii ki sedi a taana po; lanyapo i ke n dɔgdi a po, ki lugdi a ke ŋan tua n tuonsɔnlo yeni n kasiedi yaali nua ŋan bani nni mɔlane yaali ya po yeni min ba yuandi ki waani a ya bona;
17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig
N go ba faabi a min suani a ya dogtieba yeni ya nilanba siiga nui nni.
18 for at oplade deres Øjne, saa de maa omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
Ke ŋan luodi bi nuni, ki ñani ba li biigli yeni Setaani paaciamu nui nni, ki ŋmagdi ba mi yenma yeni U Tienu po, ke ban fidi ki baa U Tienu sugli bi tuonbiadi po, ki di min gagdi ki ŋanbi yaaba faali kelima ban pia ya dudugdi n po.
19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;
O badciamo Agripa, lanwani ii, n ki fali ŋaljanli nni bonlakaali;
20 men jeg forkyndte baade først for dem i Damaskus og saa i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.
Ama, cincinli, Damasa yaaba po, ki tuani Jerusalema po, yeni Jude dogu nni yaaba kuli yeni bi bi nilanba po, n teni ba u tondu ke ban biidi bi pala bi tuonbiadi po, ki lebdi bi tɔgu, ki guani U Tienu kani ki ya tuuni ya tuonŋana n dagdi yeni ti tuonbiadi sugli.
21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slaa mig ihjel.
Lanyapo i ke jufinba cuo nni ku jaandiegu nni ki bigni ke ban kpa nni.
22 Det er altsaa ved den Hjælp, jeg har faaet fra Gud, at jeg har staaet indtil denne Dag og vidnet baade for smaa og store, idet jeg intet siger ud over det, som baade Profeterne og Moses have sagt skulde ske,
Hali yeni mɔla kuli, U Tienu todi nni, kelima n se ki saagi i mɔni bi niba kuli yeni a nigbenga siiga ke yii nua bontɔli kase bi sawalpuaba yeni Moyiisi ń waani ke yaali n ba tieni ke laa pia tama;
23 at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.‟
Ke li buali ke Kirito ń la fala, ki tua yua n ba kpia ki faadi bi tinkpiba siiga, ki fii ki kpaandi ki waani jufinba buolu yeni bi nilanba mi yenma.”
24 Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: „Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.‟
Pɔli ń maadi o mɔmɔnsaali ki dudi, ke Festusi tandi ki yedi, “Pɔli a tie gaado i, a bancianma n cedi ke a gaadi.”
25 Men Paulus sagde: „Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.
Ama ke pɔli maadi, “O nicɔlinka Festusi, mii tie gaado ka, ama n paani n pali i, ki ñani i mɔmɔni lanbona ki maadi yeni li yumiinli
26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis paa, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vraa.
Kelima o badciamo bani lanya bona kuli po, lani n cedi ke n fuoni n yama ki maadi o, kelima n bani ke bonli ki ye li maama po ki duagi o; kelima libakuli ki tieeni wuoli nni.
27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.‟
O badciamo Agripa, a dugi bi sawalpuaba po oo? N bani ke a dugi bi po”
28 Men Agrippa sagde til Paulus: „Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.‟
Agripa ń maadi pɔli, “A bua li y pugni waamu ŋan maadi kuani n yama min tuo ki tua Kirito ŋɔdka yo oo?
29 Men Paulus sagde: „Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogsaa alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadanne, som jeg selv er, paa disse Lænker nær.‟
Pɔli ń yedi, “N jaandi ki miadi U Tienu ke lan tie mɔla ne yo oo, lan ba waagi yo oo, lan da tie fini baba ka ama yaaba cengi n maama dinne ne ń tua nani mini yeni, ama lan da tie li kpadidieli kudseseli ya po ka.”
30 Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
Ke o badciamo fii, ke gobna yeni Bernisi yeni yaaba n bo taani ki kaa yeni ba kuli fii;
31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: „Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.‟
ban ñani ku dieciangu nni ke bi maadi yeni bi lieba ki tua, “Ya nilo ne ki tieni ya bonli n pundi kuuma bii cuoma.”
32 Men Agrippa sagde til Festus: „Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.‟
Agripa ń yedi Festusi, “Bi bi ba fidi ki luodi o nilo ne ki ŋa o li ya bi ki tie ke o pendi yeni mi maama Sesaari kani.”