Apostelenes gerninger 26
1 Men Agrippa sagde til Paulus: „Det tilstedes dig at tale om dig selv.‟ Da udrakte Paulus Haanden og forsvarede sig saaledes:
Agirphphay Phawulossa “ne ne gish hasa7anas dandda7assa) gides. Phawulossaykka ba kushe denthidi malththe hizgi immides.
2 „Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!
“Kawoo Agirphpha! tana Ayhudati moootiza yoo wursisos hach ta ne sinththan tana maadana malththe immiza gish tana daroo ufayses.
3 navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmaal; derfor beder jeg dig om, at du taalmodigt vil høre mig.
Gasoyka ne Ayhudata wogane istta palama wursia looetha errasa; Hessa gish ne ta giza wursia dandda7ada siyana mala ta nena wosays.
4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;
“Tani guuththa nateththa wodeppe oykkada waana deydakko Ayhuda asati erretes. Koyrope ha7i gakkanaas ta ta dere asa gidoonine Yerusalamen ta deyda duussu asay erres.
5 thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.
Qassekka istti markkatana koykko nu ammano gish ta keha minththa woga naggiza Parsawe bagga gidada gamm7idade gididayssa istti koyrope denththidi erretes.
6 Og nu staar jeg her og dømmes for Haabet paa den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,
Ha7i qasse pirdas tana hayssan essiday Xoossi kasse nu aawatas immida caaqqo qaala uhaaththaayssa gishaskko.
7 og som vort Tolvstammefolk haaber at naa frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Haabs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!
Ha uhaaththaayssako gakkanaas nu zarkketi taammane namm7ati Xoossa gaallasine qamma goyinnishe naggida. Kawo nees too! takka Ayhudati tana mootizay ha yoza gishaskko.
8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?
Xoossi hayqqidayta denththanayssi wannidi Ayhuda gidida inte achchan ammanetibeyne?
9 Jeg selv mente nu ogsaa at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,
Takka ta baggara Nazirete Yesussa sunththa eqqistanas beses gada qoppadis shin;
10 og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde faaet Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og naar de bleve slaaede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.
Tani Yerusalamen ooththidaykka hessakoshin; Qeessista hallaqqatape ta ekkida godateththara ammanizaytape daroota qasho keeththan yegiissadis; istta wodhdhishin wodhdhizaytara isfe days.
11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.
Daro wode Ayhudata wossa keethati dizason awankka istti qaaxxayistana malanne ba ammano kadana mala ooththadis; Istta bolla daro hanqqistadakka Isra7eleppe karen diza hara kaatamatakka baada ammanizayta goodadis.
12 Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,
“Hayssa ha yoozas Qeessista hallaqatappe kummetha godateththine azazo ekkada dammasqqo gizaso ta bishin;
13 saa jeg undervejs midt paa Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstraale mig og dem, som rejste med mig.
Kawoo nes too! Buroo ta ogen dishin gadey seeta gallas gidishin awa arshe poo7oppe adhdhiza poo7o beyadis; He poo7oy tanane tanara biza asata yuuy adhdhidi salope po7ides.
14 Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig haardt at stampe imod Brodden.
Nu wurkka biita bolla kundidishin Ayhudata qaalara (Sawulle! Sawulle! tana aazas goddazi? Neni qara maashsha bolla eqqiikko nerkka nena qohasa) giza qaala siyadis.
15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.
Takka (Godo! ne oonne?) Gadis; Godaykka (Ta ne Goda Yesussako!
16 Men rejs dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkaare dig til Tjener og Vidne, baade om det, som du har set, og om mine kommende Aabenbaringer for dig,
Ha7i denddada ne toon eqqa; ta nes qoncciday ne tana ha7i beyidaysanine sinththafe ta nena beessanayssan ne tas markkatizade gidana mala ta nena shuumana koyadis.
17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig
Isra7ele asa kushepene ta nena isttakko kittiza Ayhuda gidoontta dere asata kusheppekka ashshana.
18 for at oplade deres Øjne, saa de maa omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
Ne istta ayfe doyana malane dhumape poo7on kessana mala qassekka xalla7es harettizasope Xoossakko ne zaarana mala ooththana; isttikka tana ammanida gish ba nagarappe marettana qasse dorettidayta giddon istti laata gade demana) gidees.
19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;
“Hessa gish kawoo Agirphpha! Salope tas immetida ajjutas ta azazettadis.
20 men jeg forkyndte baade først for dem i Damaskus og saa i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.
Gido attin ta kassistada Dammasqqon diza asa kaaliethada Yerussalamenine Yuhuda deren wursion dizayta qassekka Ayhuda gidoontta deretikka nagare ogeppe Xoossakko simmidi maretna mala erisadis. Istti nagarappe simmidayssa beessizayssa ooththana mala ta isttas yootadis.
21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slaa mig ihjel.
Hessa gaason Ayhudati ta Xoossa keeththan dishin tana oykkidi wodhdhana koyda.
22 Det er altsaa ved den Hjælp, jeg har faaet fra Gud, at jeg har staaet indtil denne Dag og vidnet baade for smaa og store, idet jeg intet siger ud over det, som baade Profeterne og Moses have sagt skulde ske,
Hachch gakkanaaskka tas Xoossafe maadoy pacci errena. Hesa gish guuththaskka gitaskka markkatashe hayssan eqqadis. Nabetinne Mussey kassetidi hayssa malay hanana gidayssa yootope attin ta hara aykkokka yootabeykke.
23 at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.‟
Isttikka yootidaysi (Xoossi kittidadey meto beeyana, hayqqope denddon koyro gididi, asi attana poo7o Isra7ele deresinne Isra7ele nayta gidontta deretas qonccana) gizayssakko.”
24 Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: „Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.‟
Phawulossay hessa yootishin Fisxxossay “Phawulossa! ha7i ne gooyyontta aggakka; ne daro taamaridayssi nena goshshides” gi wassides.
25 Men Paulus sagde: „Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.
Phawulossay gidikko izas hizzgi zaarides “boncho Fisxxossa! ta nes tuma erada yootayss attin goyabeyke.
26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis paa, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vraa.
Ta iza sinththan qonccera yootida kawooy hayssa yooza erres; hayssikka qootara ooththetonttayssa gidida gish kawooy erranayssa ta ammanetayss.
27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.‟
Kawoo Agirphpha! nabeta ammanasa gidikki? ne ammanizayssa ta errayss.”
28 Men Agrippa sagde til Paulus: „Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.‟
Agirphphaykka Phawulossa “Hekko ne tana hanno guuththa wode garssan ammanthana koyasa” gides.
29 Men Paulus sagde: „Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogsaa alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadanne, som jeg selv er, paa disse Lænker nær.‟
Phawulossakka izas zaaridi “guuththa woden gidinkka woykko daro woden ne xalla gidontta dishin hach ta yootidayssa siday wuri hanno ta qachcheteththia atta wurikka ta mala gidana mala ta Xoossa wossayss” gides.
30 Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
Hessafe guye kawooy, dere ayssizaysi, Barnqanne isttara uttida asaykka wuri denddides.
31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: „Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.‟
Istti hepe kezi bishe ba garssan hays addezi hayqqos woykko qachchos gaththiza mishshe aykokka ooththibeyna” gida.
32 Men Agrippa sagde til Festus: „Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.‟
Agirphphaykka Fisxxossa “hayssi addezi yooza Qessares shiiqo gonttako aykko woththoy bayndda mela yedistanako shin” gides.
