Apostelenes gerninger 26
1 Men Agrippa sagde til Paulus: „Det tilstedes dig at tale om dig selv.‟ Da udrakte Paulus Haanden og forsvarede sig saaledes:
— «Je te donne la parole pour ta défense», dit Agrippa à Paul. Celui-ci fit alors un geste de la main et se défendit en ces termes:
2 „Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!
«Roi Agrippa, Je m'estime heureux d'avoir aujourd'hui à me disculper devant toi de tout ce dont m'accusent les Juifs,
3 navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmaal; derfor beder jeg dig om, at du taalmodigt vil høre mig.
car tu connais parfaitement tous les usages de ce peuple et les questions qui le préoccupent. Je te prie donc de m'écouter patiemment.»
4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;
«Ce qu'a été dès l'origine ma conduite, pendant ma jeunesse, au milieu de mon peuple, à Jérusalem, tous les Juifs le savent;
5 thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.
ils me connaissent d'ancienne date, pour avoir appartenu, s'ils veulent bien en convenir, à la tendance la plus stricte de notre religion; je veux dire que j'étais Pharisien.
6 Og nu staar jeg her og dømmes for Haabet paa den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,
Et maintenant me voilà mis en cause pour avoir espéré en la promesse faite par Dieu à nos pères
7 og som vort Tolvstammefolk haaber at naa frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Haabs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!
et que nos douze tribus, priant avec instance, nuit et jour, espèrent voir s'accomplir. Et c'est pour cette espérance-là, ô Roi, que des Juifs m'accusent!
8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?
Est-ce que vous trouvez incroyable que Dieu ressuscite des morts?»
9 Jeg selv mente nu ogsaa at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,
«Pour moi, j'avais cru devoir m'opposer de toutes mes forces au nom de Jésus de Nazareth;
10 og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde faaet Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og naar de bleve slaaede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.
et c'est ce que j'ai fait à Jérusalem. J'ai fait jeter en prison un grand nombre de fidèles, m'y étant fait autoriser par les chefs des prêtres, et quand on les mettait à mort, j'y souscrivais entièrement.
11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.
Il m'arrivait dans toutes les synagogues de sévir contre eux et de les forcer à blasphémer. J'étais tellement furieux contre eux que je les persécutais jusque dans les villes du dehors.
12 Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,
Dans ce but, je partis pour Damas avec de pleins pouvoirs et une autorisation délivrée par les chefs des prêtres,
13 saa jeg undervejs midt paa Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstraale mig og dem, som rejste med mig.
lorsque, en plein jour, sur la route, je vis, Roi, une lumière venant du ciel, plus brillante que le soleil et nous enveloppant de son éclat, mes compagnons de voyage et moi.
14 Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig haardt at stampe imod Brodden.
Tous nous tombâmes par terre et j'entendis une voix qui me disait en hébreu: «Saul, Saul, pourquoi me persécutes-tu? Il t'est difficile de regimber contre l'aiguillon.»
15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.
Je répondis: «Qui es-tu, Seigneur?» et le Seigneur dit: «Je suis Jésus que tu persécutes; mais relève-toi, tiens-toi debout;
16 Men rejs dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkaare dig til Tjener og Vidne, baade om det, som du har set, og om mine kommende Aabenbaringer for dig,
voici pourquoi je te suis apparu: pour t'élire serviteur et témoin de ce que tu viens de voir et de ce que tu verras encore;
17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig
je te protégerai contre ce peuple et contre les païens auxquels je t'envoie,
18 for at oplade deres Øjne, saa de maa omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
pour leur ouvrir les yeux, pour les convertir des ténèbres à la lumière, de la puissance de Satan à Dieu, pour leur obtenir, par la foi en moi, le pardon des péchés et une part de l'héritage promis à ceux qui lui sont consacrés.»
19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;
Et alors, Roi Agrippa, je n'ai pas voulu désobéir à cette vision céleste;
20 men jeg forkyndte baade først for dem i Damaskus og saa i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.
mais à ceux de Damas d'abord, ensuite à ceux de Jérusalem, puis à tous les habitants de la Judée et aux païens, j'ai prêché de se repentir, de se convertir à Dieu, de faire des oeuvres dignes de la repentance.
21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slaa mig ihjel.
Voilà pourquoi les Juifs se sont emparés de moi dans le Temple et ont essayé de me tuer sur place.
22 Det er altsaa ved den Hjælp, jeg har faaet fra Gud, at jeg har staaet indtil denne Dag og vidnet baade for smaa og store, idet jeg intet siger ud over det, som baade Profeterne og Moses have sagt skulde ske,
Mais, grâce à la protection de Dieu, j'ai vécu jusqu'à aujourd'hui, rendant témoignage aux petits et aux grands, sans rien dire en dehors de ce que «Moïse et les Prophètes» ont prédit devoir arriver;
23 at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.‟
savoir que le Christ devait souffrir, et qu'étant le premier des ressuscités, il devait annoncer la lumière au peuple et aux païens»
24 Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: „Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.‟
Paul en était là de sa défense quand Festus dit à haute voix: , «Tu es fou, Paul; tes longues études t'ont fait perdre l'esprit.»
25 Men Paulus sagde: „Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.
Mais Paul: «Je ne suis pas fou, Excellent Festus, ce sont des paroles vraies et sensées que je prononce.
26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis paa, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vraa.
Le roi connaît ces faits, aussi je m'adresse à lui avec confiance, car je suis persuadé qu'il n'en ignore aucun; tout cela ne s'est pas fait en cachette.
27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.‟
Crois-tu aux prophètes, Roi Agrippa? Je sais que tu y crois.»
28 Men Agrippa sagde til Paulus: „Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.‟
Agrippa dit alors à Paul: «Tu vas me persuader bientôt de me faire chrétien!»
29 Men Paulus sagde: „Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogsaa alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadanne, som jeg selv er, paa disse Lænker nær.‟
Et Paul: «Dieu veuille que tôt ou tard non seulement toi, mais tous ceux qui m'écoutent aujourd'hui en viennent à me ressembler... excepté par ces chaînes!»
30 Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
Tous se levèrent, le roi, le procurateur, Bérénice, l'assemblée.
31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: „Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.‟
En se retirant, ils s'entretenaient ensemble et se disaient que cet homme ne faisait rien qui méritât la mort ou la prison.
32 Men Agrippa sagde til Festus: „Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.‟
«On aurait pu relâcher cet homme, dit Agrippa à Festus, s'il n'en avait pas appelé à l'Empereur.»
