< Apostelenes gerninger 26 >

1 Men Agrippa sagde til Paulus: „Det tilstedes dig at tale om dig selv.‟ Da udrakte Paulus Haanden og forsvarede sig saaledes:
Hattoteh Agrippa ni Pawl hanelah, nama e kong nama ni na dei thai toe atipouh.
2 „Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!
Hatdawkvah Pawl ni a kut a dâw teh, Agrippa siangpahrang, Judahnaw niyah kai yon na pen awh e naw hah sahnin nang na hmalah dei nahane atueng ka hmu e heh yawhawinae buet touh lah ka pouk.
3 navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmaal; derfor beder jeg dig om, at du taalmodigt vil høre mig.
Bangkongtetpawiteh siangpahrang nang teh, Judahnaw e singyoe hoi kamcan pueng na panue dawk doeh. Hatdawkvah pahren lahoi ka dei e lawk heh lungsaw lahoi na thai pouh haw telah ka kâhei.
4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;
Kai teh ka miphunnaw koehai thoseh, Jerusalem kho thung hai thoseh, ka nawca hoiyah bangtelamaw kho ka sak tie hah Judahnaw ni koung a panue awh.
5 thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.
Ahnimouh ni kanawca hoi na panue awh dawkvah, kai teh kamamae phunglawk dawkvah kacingpounge Farasi buet touh lah ka o tie teh hi kaawm e naw ni dei ngai pawiteh a dei thai awh.
6 Og nu staar jeg her og dømmes for Haabet paa den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,
Atuvah kai teh mintoenaw koe Cathut ni poe lah kaawm e lawkkam ngaihawinae kecu dawk lawk na ceng awh.
7 og som vort Tolvstammefolk haaber at naa frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Haabs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!
Kaimae miphun hlaikahni touh ni, karum khodai thahmei laihoi Cathut a bawk awh teh, hote lawkkam patetlah coe hane a ngaihawi awh. Siangpahrang, kai teh hete ngaihawinae dawk doeh Judahnaw ni yon na pen awh.
8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?
Ka dout tangcoung e taminaw teh Cathut ni a thaw sak han tie hah yuem hanlah awmhoeh telah nangmouh ni teh khuet na ti a vaw.
9 Jeg selv mente nu ogsaa at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,
Atangcalah kai roeroe haiyah Nazareth tami Jisuh min hah taran han telah doeh ka pouk van teh Jerusalem vah hottelah doeh ka kâroe van.
10 og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde faaet Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og naar de bleve slaaede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.
Kai teh vaihma bawinaw koehoi kâtawnnae ka hmu teh, tami kathoung moikapap hah thongim thung ka paung teh, ahnimouh thei awh nahai ka lungkuepkhai van.
11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.
Sinakok tangkuem hai ahnimanaw hah atuhoitu runae ka poe teh, Cathut dudamnae lawk ngangngang ka dei sak. Hothloilah ahnimouh koe ka lungkhuek teh kho louk lah totouh ka pâlei teh ouk ka rektap.
12 Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,
Hottelah hoiyah, ahnimouh rektap hanelah vaihma bawinaw ni kâtawnnae na poe e lahoi Damaskas kho lah ka cei.
13 saa jeg undervejs midt paa Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstraale mig og dem, som rejste med mig.
Kanîthun vah lam dawk kanî angnae hlak ka ang e kalvan hoi e ni kai hoi ka huinaw abuemlae tengpam pueng koe pheng a tue e hah ka hmu.
14 Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig haardt at stampe imod Brodden.
Kaimouh abuemlahoi talai lah koung ka rawp awh teh, Hebru lawk lahoi Sawl, Sawl bangkong kai na rektap. Sâw na pathui hane teh a pataw kaima, telah a dei e ka thai.
15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.
Hatnavah, kai ni Bawipa nang teh apimaw telah ka pacei navah Bawipa ni, kai teh nang ni na rektap e Jisuh doeh telah ati.
16 Men rejs dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkaare dig til Tjener og Vidne, baade om det, som du har set, og om mine kommende Aabenbaringer for dig,
Thaw nateh na khok hoi kangdout leih. Nang koe ka kamnue ngainae teh Kai koe na hmu e naw hoi, bout na hmu hane naw hah kampangkhai hanelah nang teh na rawi toe.
17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig
Kai ni Judah miphunnaw e kut dawk hoi thoseh, Jentelnaw e kut dawk hoi hai thoseh, nang teh na rungngang han. Ahnimouh koe nang teh na patoun toe.
18 for at oplade deres Øjne, saa de maa omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
Hethateh, ahnimae mit na ang sak vaiteh ahnimouh teh hmonae um hoi angnae koe lah na rasa vaiteh, Setan kâtawnnae thung hoi Cathut koe lah kâthungsak vaiteh, ahnimouh ni Kai na yuem e lahoi yon ngaithoumnae a coe awh vaiteh, thoungsaknae ka coe e naw thungvah, a kâthum awh thai nahane doeh atipouh.
19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;
Hatdawkvah, Agrippa siangpahrang kai ni kalvanlae vision hah ka ek thai hoeh.
20 men jeg forkyndte baade først for dem i Damaskus og saa i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.
Ahmaloe poung lah Damaskas kho kaawm e naw, hathnukkhu Jerusalem kho kaawm e naw hoi Judah ram dawk kaawm e tami pueng koehoi Jentel miphun pueng koehai pankângai vaiteh Cathut koe kâthung hanelah pankângainae hoi kamcu e naw hah na sak awh nahanelah ka pâpho.
21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slaa mig ihjel.
Hete kongnaw dawkvah Judahnaw ni bawkim vah na man awh teh thei hanelah a kâcai awh.
22 Det er altsaa ved den Hjælp, jeg har faaet fra Gud, at jeg har staaet indtil denne Dag og vidnet baade for smaa og store, idet jeg intet siger ud over det, som baade Profeterne og Moses have sagt skulde ske,
Hatei, kai teh Cathut pahren lungmanae ka coe dawkvah sahnin totouh tami kathoeng kalen hanelah kampangkhai lahun e lah ka o. Hottelah kampangkhai navah, a to hmalah ka tâcawt han telah Mosi hoi profetnaw ni sut a dei tangcoung e hloilah alouke ka dei e awmhoeh.
23 at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.‟
Ahnimouh ni a dei awh e teh, Khrih teh runae a khang hoi duenae koehoi apasuekpoung lah boutthawnae lahoi Isarelnaw hoi Jentelnaw koe angnae kamthang a pâpho pouh han tie doeh telah a dei.
24 Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: „Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.‟
Pawl ni hettelah a pâpho navah, Festus siangpahrang ni, Pawl nang teh na pathu toe. Ka tapuet lah na kamtunae ni na pathu sak toe telah hram laihoi a dei.
25 Men Paulus sagde: „Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.
Hatei, Pawl ni Festus siangpahrang, kai ka pathu e nahoeh. Lawkkatang hoi ka talue e lawk doeh ka dei.
26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis paa, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vraa.
Agrippa siangpahrang ni hete kongnaw hah a panue dawkvah lungtang laihoi a dei. Hete kongnaw teh arulae a tho hoeh dawkvah, siangpahrang nang ni na panue hoeh e awm mahoeh telah ka pouk.
27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.‟
Agrippa siangpahrang, profet lawknaw hah na yuem maw. Na yuem doeh tie ka panue atipouh.
28 Men Agrippa sagde til Paulus: „Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.‟
Hattoteh Agrippa siangpahrang ni, nang ni na dei e lahoi kai hai khristen lah meimei ka coung toe ati.
29 Men Paulus sagde: „Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogsaa alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadanne, som jeg selv er, paa disse Lænker nær.‟
Pawl ni, bawipa nang dueng laipalah sahnin ka lawk ka thai e tami pueng ni hete sumrui hoi pâkhi e hloilah kai patetlah koung na o awh nahan Cathut koe ka ratoum atipouh.
30 Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
Hahoi, Siangpahrang hoi Bernike hoi ateng ka tahung e pueng a thaw awh teh,
31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: „Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.‟
a tâco awh hnukkhu, hete tami teh, duekhai kawi, hoehpawiteh, katekkhai kawi yonnae buet touh boehai kahmawt hoeh telah buet touh hoi buet touh a kâpankhai awh.
32 Men Agrippa sagde til Festus: „Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.‟
Agrippa siangpahrang ni Festus koe, hete tami ni Sizar koe nganga ka dei han tet hoehpawiteh hlout sak hanlah ao atipouh.

< Apostelenes gerninger 26 >