Apostelenes gerninger 25
1 Da Festus nu havde tiltraadt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
Hanchu Festus'n ha ramhuol hah a tunga, sûnthum suole chu Caesarea renga Jerusalema a sea.
2 Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
Mahan ochaisingei le Juda ruoipungeiin Paul hah an hong tuonga an nônna Festus kôm han an ngêna
3 idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa at slaa ham ihjel paa Vejen.
an nuomna thope ngeia Paul hah Jerusalema hong tuong rangin, asikchu lampuia lei that rang an bôk sikin.
4 Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.
Festus a thuona, “Paul hi Caesarea intâng ina lei dar ania male keima khom mason se nôk lei rang ki ni.
5 „Lad altsaa,” sagde han, „dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden.”
Nin ruoipungei Caesarea tena mi jûi senla ngei ma miriem hah a tho lei minchâina aomin chu juong nôn rese ngei,” a tia.
6 Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig paa Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
Festus hah sûn riet mini, sûn sôm mini, anni ngei leh ala châma male Caesarea tieng a se zoi. Anangtûka chu roijêkna ânsunga Paul hah hong tuong rangin chong a pêka.
7 Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem, sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemaal, som de ikke kunde bevise,
Paul hah a hong tung lechu a kôm han Jerusalem renga juong Judangei hah a rihîla an indinga an nônna thurchi tamtak an misîra, minthârna man mak ngei.
8 efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: „Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke.”
Aniatachu Paul han athenin ânrunga: “Judangei balam roia, Biekin roia nônchu Caesar chunga khom ite minchâiin doina lei tho mu-ung,” a tia.
9 Men Festus, som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: „Er du villig til at drage op til Jerusalem og der staa for min Domstol i denne Sag?”
Hannirese Festus han Judangei modômna man rang a nuomna, masikin Paul kôm han a rekela, “Jerusalema sea, ka makunga nang an nônna ngei hih khi taka hôn jêk rang nu nuom mo?” a tia.
10 Men Paulus sagde: „Jeg staar for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som ogsaa du ved helt vel.
Paul'n, “Caesar roijêkna makunga ko roi an jêkna muna jêk pea om rang piela inding ki ni. Judangei chunga ite minchâina dôn mu ung ti nangma khom ni riet sai ania.
11 Dersom jeg saa har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har paa sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.”
Balam ki minchâia, thi rang dôrin minchâina ko dôn anîn chu, thi rang khomin kên phal. Hannirese min nônna ngei hi adikloi anin chu tutên an kôm mi pêk thei no ni ngei Caesar kôm tung ki tih,” a tia.
12 Da talte Festus med sit Raad og svarede: „Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren.”
Hanchu Festus roijêkpungei, a chongpui suole chu, “Caesar kôm tung rang nu nuom lam angtakin tung ni tih,” a tia.
13 Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste paa Festus.
Sûn idôr mini avun suole chu Rêng Agrippa le Bernice Caesarea an hong tunga Festus mirit an pêka.
14 Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: „Der er en Mand efterladt af Feliks som Fange;
Sûn tamtak an om nûkin, Festus'n Paul thurchi ngei hah Rêng kôm han a misîr pea Felix han mi inkhat intâng ina hin a mâka.
15 imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
Jerusalema ke sea han, Juda Ochaisingei le Juda ruoipungeiin asân an lei nônna dikloi minchang ngêt rangin ko kôm an ngêna.
16 Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og faar Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
Aniatachu hi anghin ki tipe ngei, “An nônpu le a nônpungei mâi intongin, an nônpu han an nônna roia han a dikna thurchi misîr rang a riet khâi noa, dikloi ani ti ânlang mân chu mojôk rang hih Rom mingei balam nimak.
17 Da de altsaa kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag paa Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
Mahin an juong tung suo nûkin zora sôtloiin anangtûka roijêkna taka kên sunga, ama hah hong tuong rangin chong ke pêka.
18 Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet;
A nônpungei hah an indinga, aniatachu Paul chunga han ma dôra dikloina khoite an misîr angin riet mu-ung.
19 men de havde nogle Stridsspørgsmaal med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus paastod er i Live.
An inkhalnangei senkhat ha chu sakhuo roia ania mi inkhat a riming Jisua an ti, ama hah a thia; aniatachu Paul'n ama hah aring nôk a tia.
20 Men da jeg var tvivlraadig angaaende Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag paadømme.
Keiman chu ma thurchi ngei ha chu a jêkna chang khom riet mu-ung, masikin keiman Paul ke rekela Jerusalema a sea mahan ajêk rangin nu nuom mo? tiin ke rekela.
21 Men da Paulus gjorde Paastand paa at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren.”
Aniatachu Paul han Caesar jêk pe rangin a ngên sikin, ki min se thei mân chu lei donsûi rangin chong ke pêk ngei ani,” a tia.
22 Da sagde Agrippa til Festus: „Jeg kunde ogsaa selv ønske at høre den Mand.” Men han sagde: „I Morgen skal du faa ham at høre.”
Agrippa han Festus kôm, “Kei khom ma miriem hah a chong rangâi rang ku nuom,” a tia. Festus'n “Nangtûka rangâi ni tih,” tiin a thuona.
23 Næste Dag altsaa, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev paa Festus's Befaling Paulus ført frem.
Anangtûka chu Agrippa le Bernice han inlal takin mipuingei intûpna an va lûta, râlmi ulienngei le khopuilien sûnga ulienngei khom an oma. Hanchu Festus chongpêkin Paul an hong tuonga.
24 Og Festus siger: „Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, baade i Jerusalem og her, raabende paa, at han ikke længer bør leve.
Festus han, “Rêng Agrippa le kin kôma omngei murdi, hi mi hih nin mu ania, Judangei murdi'n hi taka omngei le Jerusalema omngei murdi'n ko kôm an juong nônna min ring khâiloi rangin an in-iek.
25 Men jeg indsaa, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.
Hannisenla thina rang dôr ite tho minchâina dôn mak ti ki rieta. Aniatachu ama'n Ceasar kôm tung rang a nuom sikin tîr rangin ki ti ani.
26 Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, naar Undersøgelsen er sket.
Aniatachu, a thurchi hi Ceasar kôm ki miziek rang hi ânthârin riet mu-ung, masikin nin kôm ko hong tuong ani hi, Rêng Agrippa nangma kôm hin ani uol, a chungroi nin phuol suole, a miziek rang imakhat ko dôn thei rang.
27 Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden ogsaa at angive Beskyldningerne imod ham.”
Asikchu mi intâng ina om, an nônna bi inthârlaka ril loia tîr rang chu keima rangin omzie boi aphuo rang,” a tia.
