< Apostelenes gerninger 25 >
1 Da Festus nu havde tiltraadt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
Three days after Festus had arrived in the province he left Caesarea to go to Jerusalem.
2 Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
The chief priests and Jewish leaders came to him and brought their charges against Paul.
3 idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa at slaa ham ihjel paa Vejen.
They begged Festus as a favor to send Paul to Jerusalem, plotting to ambush and kill him on the way.
4 Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.
But Festus replied that Paul was in custody at Caesarea and that he himself would be there shortly.
5 „Lad altsaa,” sagde han, „dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden.”
“Your leaders can come with me, and make their accusation against this man, if he has done anything wrong,” he told them.
6 Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig paa Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
After staying there with them for no more than eight or ten days, Festus returned to Caesarea. The following day he took his seat as judge, and ordered that Paul be brought before him.
7 Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem, sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemaal, som de ikke kunde bevise,
When he came in the Jews that had come from Jerusalem surrounded him and brought many serious charges against him that they couldn't prove.
8 efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: „Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke.”
Paul defended himself, telling them, “I have not sinned at all against the Jewish law, the Temple, or Caesar.”
9 Men Festus, som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: „Er du villig til at drage op til Jerusalem og der staa for min Domstol i denne Sag?”
But Festus, who was looking to gain favor with the Jews, asked Paul, “Are you willing to go to Jerusalem and be tried before me there about these matters?”
10 Men Paulus sagde: „Jeg staar for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som ogsaa du ved helt vel.
“I'm standing before Caesar's court to be tried, right where I should be,” Paul replied. “I have not done any wrong to the Jews, as you very well know.
11 Dersom jeg saa har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har paa sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.”
If I've committed a crime and have done something that deserves death, I do not ask to be pardoned from a death sentence. But if there's no substance to these accusations they're making against me, then nobody has the right to hand me over to them. I appeal to Caesar!”
12 Da talte Festus med sit Raad og svarede: „Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren.”
Festus then conferred with the council, and replied, “You have appealed to Caesar. To Caesar you shall go!”
13 Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste paa Festus.
Several days later, King Agrippa and his sister Bernice arrived in Caesarea and came to pay their respects to Festus.
14 Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: „Der er en Mand efterladt af Feliks som Fange;
They were staying some time so Festus presented Paul's case to the king, explaining, “There's a man that Felix left as a prisoner here.
15 imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
When I was in Jerusalem, the Jewish chief priests and leaders came and made accusations against him and asked me to sentence him.
16 Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og faar Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
I replied that it is not according to Roman law to convict anyone without having them face their accusers and giving them the opportunity to defend themselves against the charges.
17 Da de altsaa kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag paa Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
So when his accusers arrived here, I wasted no time and convened the court the very next day. I ordered the man to be brought in.
18 Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet;
However, when the accusers got up they didn't bring charges of criminal acts as I expected.
19 men de havde nogle Stridsspørgsmaal med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus paastod er i Live.
Instead they brought up controversies over religious questions, and over a man called Jesus who was dead but whom Paul insisted was alive.
20 Men da jeg var tvivlraadig angaaende Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag paadømme.
Since I was undecided as to how to proceed in investigating such matters, I asked him if he was willing to go to Jerusalem and be tried there.
21 Men da Paulus gjorde Paastand paa at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren.”
However, Paul appealed for his case to be heard by the emperor, so I ordered him detained until I could send him to Caesar.”
22 Da sagde Agrippa til Festus: „Jeg kunde ogsaa selv ønske at høre den Mand.” Men han sagde: „I Morgen skal du faa ham at høre.”
“I would like to hear the man myself,” Agrippa told Festus. “I'll arrange for you to hear him tomorrow,” Festus replied.
23 Næste Dag altsaa, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev paa Festus's Befaling Paulus ført frem.
The next day Agrippa arrived with Bernice in great ceremonial splendor and entered the auditorium with the commanders and leading citizens. Then Festus ordered Paul to be brought in.
24 Og Festus siger: „Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, baade i Jerusalem og her, raabende paa, at han ikke længer bør leve.
“King Agrippa, and everyone who is present here with us,” Festus began, “you see before you this man whom all the Jewish people, both here and in Jerusalem, have complained to me about, shouting that he shouldn't be allowed to live.
25 Men jeg indsaa, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.
However, I discovered he has not committed any crime that deserves death, and since he has appealed to the emperor I decided to send him there.
26 Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, naar Undersøgelsen er sket.
But I don't have anything specific to write about him to His Imperial Majesty. That's why I have brought him before you so I can have something definite to write.
27 Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden ogsaa at angive Beskyldningerne imod ham.”
It doesn't seem fair to me to send on a prisoner without explaining the charges made against him.”