< Apostelenes gerninger 23 >
1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.‟
Paul, olhando com firmeza para o conselho, disse: “Irmãos, tenho vivido diante de Deus em toda boa consciência até hoje”.
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
O sumo sacerdote, Ananias, ordenou aos que estavam ao seu lado que o golpeassem na boca.
3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.‟
Então Paulo disse a ele: “Deus vai te bater, sua parede caiada de branco! Você se senta para me julgar de acordo com a lei, e me ordena que seja golpeado contrariamente à lei”?
4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?‟
Aqueles que ficaram parados disseram: “Você maligna o sumo sacerdote de Deus”?
5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.‟
Paul disse: “Eu não sabia, irmãos, que ele era sumo sacerdote. Pois está escrito: 'Não falareis mal de um governante do vosso povo'”.
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.‟
Mas quando Paulo percebeu que uma parte era de saduceus e a outra de fariseus, gritou no conselho: “Homens e irmãos, eu sou um fariseu, um filho de fariseus”. A respeito da esperança e ressurreição dos mortos, estou sendo julgado”!
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
Quando ele disse isto, surgiu uma discussão entre os fariseus e saduceus, e a multidão se dividiu.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
Pois os saduceus dizem que não há ressurreição, nem anjo, nem espírito; mas os fariseus confessam tudo isso.
9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!‟
Um grande clamor surgiu, e alguns dos escribas da parte dos fariseus se levantaram, e contenderam, dizendo: “Não encontramos nenhum mal neste homem. Mas se um espírito ou um anjo falou com ele, não lutemos contra Deus”!
10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
Quando surgiu uma grande discussão, o comandante, temendo que Paulo fosse despedaçado por eles, ordenou aos soldados que descessem e o levassem à força do meio deles e o levassem para o quartel.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.‟
Na noite seguinte, o Senhor ficou ao seu lado e disse: “Anima-te, Paulo, pois como tu testemunhaste sobre mim em Jerusalém, assim tu deves testemunhar também em Roma”.
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
Quando chegou o dia, alguns judeus se uniram e se amarraram sob uma maldição, dizendo que não comeriam nem beberiam até que tivessem matado Paulo.
13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
Havia mais de quarenta pessoas que haviam feito esta conspiração.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
Eles vieram aos sacerdotes chefes e aos anciãos, e disseram: “Nós nos amarramos sob uma grande maldição para não saborear nada até que matássemos Paulo.
15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.‟
Agora, portanto, vocês com o conselho informam ao comandante que ele deve trazê-lo até vocês amanhã, como se vocês fossem julgar seu caso com mais exatidão. Estamos prontos para matá-lo antes que ele se aproxime”.
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
Mas o filho da irmã de Paul ouviu que eles estavam esperando, e ele veio e entrou no quartel e disse a Paul.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.‟
Paulo convocou um dos centuriões e disse: “Tragam este jovem ao comandante, pois ele tem algo a lhe dizer”.
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.‟
Então ele o levou e o trouxe ao comandante e disse: “Paulo, o prisioneiro, me convocou e me pediu para trazer este jovem até você. Ele tem algo a lhe dizer”.
19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?‟
O comandante pegou-o pela mão e, indo embora, perguntou-lhe em particular: “O que é que você tem a dizer-me?
20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
Ele disse: “Os judeus concordaram em pedir-lhe que leve Paulo ao conselho amanhã, como se tivesse a intenção de inquirir um pouco mais com mais precisão sobre ele.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.‟
Portanto, não se renda a eles, pois mais de quarenta homens estão à sua espera, que se obrigaram sob uma maldição a não comer nem beber até que o tenham matado”. Agora eles estão prontos, procurando a promessa de vocês”.
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.‟
Então o comandante deixou o jovem ir, acusando-o: “Não diga a ninguém que você me revelou estas coisas”.
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; ‟
Ele chamou para si dois dos centuriões e disse: “Prepare duzentos soldados para irem até Cesaréia, com setenta cavaleiros e duzentos homens armados com lanças, na terceira hora da noite”.
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
He pediu-lhes que fornecessem montarias, para que pudessem colocar Paulo em uma, e levá-lo em segurança a Félix, o governador.
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
Ele escreveu uma carta como esta:
26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
“Claudius Lysias ao mais excelente governador Félix: Saudações.
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
“Este homem foi apreendido pelos judeus, e estava prestes a ser morto por eles quando eu vim com os soldados e o salvei, depois de saber que era um romano.
28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
Desejando saber a causa pela qual o acusaram, eu o levei ao conselho deles.
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
Encontrei-o para ser acusado sobre questões de sua lei, mas não para ser acusado de nada digno de morte ou de prisão.
30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.‟
Quando me disseram que os judeus esperavam pelo homem, eu o enviei imediatamente a você, acusando seus acusadores também para apresentar suas acusações contra ele diante de você. Adeus”.
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
Então os soldados, cumprindo suas ordens, levaram Paulo e o trouxeram à noite para Antipatris.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
Mas no dia seguinte deixaram os cavaleiros para ir com ele, e voltaram para o quartel.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
Quando chegaram a Cesaréia e entregaram a carta ao governador, também apresentaram Paulo a ele.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
Quando o governador a leu, ele perguntou de que província ele era. Quando ele entendeu que era da Cilícia, ele disse:
35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.‟ Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
“Eu o ouvirei plenamente quando seus acusadores também chegarem”. Ele ordenou que ele fosse mantido no palácio de Herodes.