Apostelenes gerninger 23
1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.‟
Paulu kawalola ndii wanashizyungu walii, shakapanu kanja kutakula, “Mwalongu wangu, mpaka leru nweriti nankulikala na nfiru iherepa paulongolu pa Mlungu.”
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
Panu Mtambika Mkulu Ananiya kawahimiziya walii yawaweriti wagoloka pakwegera na Paulu wamwakuli mumlomu.
3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.‟
Su, Paulu kamgambira, “Mlungu mweni hakakuwakuli mbalawandi gwenga handa shibambaza shawapakaziiti shokaa! Guwera hashi, kulikala panu su guntozi shikamalagaliru na aku gumweni gwenga gugamega malagaliru kwa kuhimiziya wang'omi!”
4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?‟
Wantu wawaweriti wagoloka palii wamgambira Paulu, “Gumwigira mtambika mkulu gwa numba ya Mlungu!”
5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.‟
Paulu kankula, “Walonga wangu, nuvimana ndiri handa yomberi ndo Mtambika Mkulu. Mana Malembu mananagala galonga, ‘Nagumtakulira vidoda mkolamlima gwa wantu waku.’”
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.‟
Shipindi ashi Paulu kalimaniti kala handa seemu yimu ya wanashizyungu walii iweriti ndo Masadukayu na yimonga Mafalisayu. Su, katakula kwa liziwu likulu paulongolu pa shizyungu, “Walongu wangu, neni ndo Mfalisayu, mwana gwa Mfarisayu. Neni wanjega kushizyungu toziya nulitumbira handa wahowiti hawazyuki.”
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
Pakatakuliti kala aga, ndewu ikalipa ilawiriti pakati pa Mafalisayu na Masadukayu na shipinga shipalanganika.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
Shanziru sheni Shiweriti ashi, Masadukayu wakolera handa wahowiti wazyuki ndiri, kwahera wantumintumi wa kumpindi, na rohu zyeni kwahera. Kumbiti Mafalisayu wajimira goseri aga matatu.
9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!‟
Umatu uyongerekiti na wamonga wa wafunda wa Malagaliru ga shipinga sha Mafalisayu wagolokiti na kulavia malalamiku gawu kwa likakala, “Hatweniwoni shoseri shilii shikondola pakati pa muntu ayu, pamonga iwera handa rohu ama ntumintumi gwa kumpindi kuyowera na yomberi.”
10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
Ndewu iweriti nkulu ata mkulu gwa wanjagila katira handa Paulu mewampapulangi vipandivipandi. Hangu, kawahimiziyiti wanjagila wakuwi kwingira pakati paa shipinga shilii, wamlaviyi Paulu na kumwuziya mngati mliboma.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.‟
Pashiru pafatiti, Mtuwa kagolokiti pakwegera na Paulu, kamgambira, “Guliyupi moyu! Gumbitawulira panu Yerusalemu, hagutendi ntambu irayi ayi mlushi lwa Rumi.”
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
Pawushiiti, Wayawudi watenditi waliwoni kwa bada. Waliyupa shiapu, “Hapeni tuliyi wala kulanda mpaka patuweri kala tumlagi Paulu.”
13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
Wantu nentu ya malongu msheshi ndo yawatenditi mpangu gwa kutenda hangu.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
Su wagenditi kwa Mtambika Mkulu na wazewi, walonga, “Twenga tulilapira handa hapeni tuliyi shoseri kwa milomu yetu mpaka patumlaga Paulu.
15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.‟
Vinu su, mwenga pamwera na shizyungu guwatumi wajumbi kwa mkulu gwa majengeni su wamjegi Paulu kwamwenga pamlipayira handa mfira kuwayupa shisoweru shiherepa nentu kuusu yomberi. Tuweriti ndiri kala kumlaga ata pamberi pa kusoka panu.”
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
Kumbiti mwana gwa mlongu gwakuwi Paulu kapikiniriti kuusu mpangu agu, hangu kagenda mngati mwa boma kamgambira Paulu kuusu mpangu agu.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.‟
Panu Paulu kamshema yumu gwa wanjagila, kamgambira, “Gumtoli mndemba ayu kwa mkulu gwa wanjagila, kwana shintu sha kukugambira.”
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.‟
Mnjagira kamtola mndemba ayu, kumlonguziya mpaka kwa mkulu gwa wanjagila, kalonga, “Mtatilwa ulii Paulu kanshema kanduwa numjegi mntemba ayu kwaku toziya kana shitwatira sha kukugambira.”
19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?‟
Mkulu gwa wanjagila kamkoliti liwoku mndemba ayu kamjega pahala pagweka, kamkosiya, “Gwana shishi sha kung'ambira?”
20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
Yemberi kalonga, “Wayawudi waligambirana wakuluwi numjegi Paulu Pashizyungu wankulipayira handa shizyungu shifira kupata visoweru avi kamili nentu kuusu yomberi.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.‟
Kumbiti gwenga nagujimira, toziya wantu wavuwa nentu ya malongu msheshi walitanda kala kumkamula, walitatira weni mushirapu kuwera hapeni waliyi ama kulanda mpaka wamlagi huti Paulu. Vinu wakala pawahepera lagilu lyaku”
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.‟
Mkulu gwa wanjagila kalonga, gugendi zaku kotukumgambira muntu yoseri handa gunjegera visoweru avi.
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; ‟
Su, mkulu gwa jeshi kawashemiti wanjagila wawili kawagambira, “Muwatandi kala wanjagila miya mbili, wakwena falasi malongu saba na wanjagila miya mbili yawawera na migoha, wagendi Kaisariya, muweri kala kuwuka pamberi pa saa tatu pashiru.
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
Mtandi falasi wamu kwajili ya Paulu, wamjegiti Salama kwa Felisi, mkulu gwa mkowa.”
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
Shakapanu mkulu ayu gwa shenta kalembiti hangu luhamba,
26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
“Neni Klawudi Lusiya nunkukulembera gwenga mtuwa Felisi, mkulu gwa mkowa. Nukulamsiya!
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
‘Wayawudi wamkamuliti muntu ayu na sambira wamlagi mewang’ambiriti ndiri handa yomberi ndo mwanalushi gwa Rumi na hangu ng'enda pamuhera na wanjagila numlopoziya.
28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
Numjegiti panlogolu pa shizyungu shawu shikulu nfira kuvimana shanziru sha masitaka gawu.
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
Nyambuliti handa masitaka geni gahusu lukakatala lwa seemu zimu zya malagaliru gawu na hangu monandiri handa katenda shoseri shifiruwa wamlagi ama wamtatiri mshibetubetu.
30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.‟
Pawang'ambiriti handa Wayawudi waweriti watenda mpangu gwa kumlaga, amuwiti kumjega kwaku, nuwagambira wasitaki wakuwi wajegi mashitaka gawu kulongolu kwaku.”
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
Su, wanjagila awa wamtoliti Paulu handa ntambu yawawalagaliriti, wamjega pashiru palii mpaka Antipatiri.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
Shirawu yakuwi wanjagila wa magulu wawuyiti kuliboma, wawaleka wanjagila walii wawakwena falasi wandereyiti na mwanja pamwera na Paulu.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
Pawasokiti Kaisariya wamupiti mkulu gwa mkowa su luhamba na kumtula Paulu pasi pa ukolamlima wakuwi.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
Felisi pakabetuliti luhamba alu kawakosiiti Paulu kalawa kumkoa gaa. Pawamgambiriti handa kaweriti kalawa kumkoa gwa Kilikiya.
35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.‟ Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
Kalonga, “hampikiniri lisitaka lyaku pawasoka kala wasitaki waku.” Shakapanu kaamuwa Paulu wamloleri pamdamu gwa Herodi.
