Apostelenes gerninger 23
1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.”
U Paulo akhavalola avanu avahieghi nukhuta, “Valukholo lwango, nitamile phamiho ga Nguluve khumasage amanonu ukhudugha eilelo.”
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
Untekhenchi umbaha u Anania akhavavula vala vavo avaiemile pawipi phamwene vantove pandomo ugwamwene.
3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.”
Pwu uPavuli akhambula, “UNguluve akhuta ayikhukhutova uve, ulwimato uluvamati nu ng'angha umbalafu. Uve atamile vukhng'iegha ukhunkhongha nululaghilo, pwu vutavula ukhuta nietoviwagwe ululaghielo vusalwita?”
4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?”
Vala avaiemile pawipi numwene vakhanchova, “vumuhkudhukha ewo undongonchi umbaha uva Nguluve?”.
5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.”
upavuli akhanchova, “valukhololwango, une saniekhalumanye ukhuta uyu vintwa umbaha, ulwakhuva liesimbiwe, salanchova fivi khuvalongonchi vavanu vako.”
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.”
Upavuli avielealumanyile uluvafu lumo lolile akhavona vamasadukhayo na avange vama falisayo, akhatoncha iliemunyu nukhunchova, “valukhololwango, line nili falisayo, nili nswambe va mafalisayo, pa inchi nihuvila khumakha uluvonekelo ulwa avafwile uvunihiegiwa nawo”.
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
Avile anchove aaga, eisongelehinie imbaha yikhahumila khuva mafalisayo nava masadukayo, na avalundamine vakhagavika.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
Kuva masadudukayo vita lusikhuli uluvonekhelo, avasukhwa vasikuli munumbula, apange ava mafalisayo incho ukhuta punchile.
9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!”
Ukhupuliehana khukhava khusikhuli muvasimib uvuvale khuluvafu ulwava mafalisayo vakhima nukhu nchova, valikhuta, “satukhiwene khinu iekhivivi muugaati munu uyu, ndakhikhi ingave umepo apange unsuhwa anchovile numwene? “.
10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
Unsiekhi upwulukhahumile ulupango uluvaha, umbaha va ligoha adwadile ukhuva upavuli vakhale vikhubuda nukhukhegetania na vene, pwa akhamu khuvasikhali vikhe pasi vakhampiembe khumakha ukhuhuma kuvahiegi valibalasya, nukhunglilikha kuboma.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.”
Ikhilo iyakhongile linkuludeva akhiem pawipi numwene akhanchora,” uladwadaga, ulwakhuva unchovile mu yelusalamu, pwu nayufue tunchivonesya uvulweli mu roma inongwa incha khubudiwa khwa pavuli.”
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
vuvukhile, avayahudi avanghe vakhijiagha nukhwikho tila vavoi vakhata svakhalye nu ukhunywa khinu upwuvakhieva vibudu khw pavuli.
13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
Khwale na vanu avalutilile khuatobini vavo valondagha injila inchakhubuuda.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
Vakhaluta khuvavaha va vantwa na vaghogholo nukhunchova, “twiviekhi ijufwe mundukhoto uluvaha, tulekhe ukhulya khinu impakha upwakhiva tubudile kwa pavuli.
15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.”
Lieno, avahieghi vambule lindoghonchi umbaha avalighoha andete upavuli khuvene, ndumunu uviilamula ukhumala ienongwa ijamwene vunonu ufwe tupulikhela twietesaniche ukhumbuda vusafike upwutuliepho pwapha.”
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
Ulwakhuva umwana vang'anchave va pavuli akhapulika ukhuta vilonda ukhubuda, akhaluta akhingila mughaati muboma akhambula upavuli.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.”
Upavuli akhamwilangha umbaha yumo akhanchova, “mntole udiemi uyu khwa kumbahu valigoha, ulwakhuva alienilimenyu ilyakhumbula.”
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.”
Pwu umbaha akhantola udiemu akhang'ielika khumbaha valigooha akhambula, “upavuli uvyakhungiwe anyielanghele niekhugeghe vindiemi uve khulyuve. alinilimenyu ilyakhukhuvula.”
19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?”
Ula undongonchi umbaha akhamwibata eikhivoko akhima nave palukanji, nukhumbuncha, “khinu khikhi ikhiwinogwa ukhumbula?”
20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
Udiemu ulakanchova, “avayahudi vanchovie ukhukhudova uvahilikhile khilavo upavuli khuvuhighi ndukhuva vinogwa ukhunchimanya inongwa nchamwene mumbulweli.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.”
Uve ulekhe ukwidika ulwakhuva khuvale avanu valutilile khuarobaini vieyuvilile. vikhungile ulukhoto, ukhuleka ukhulya na khukhunywa amaghaasi iempaka vabude. ata uluu valiemiho vipuliekhila, uve uvatavulile.
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.”
Pwu umbaha valighoha akhandeka undiemi ula aghodokhage akhambuli “ulekhe ukhumbu umunu uviavenchagha ukhuta umbulile inchi”.
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat;”
Akhavitanga avatongonchi vavile akhavula mukhavatesanie avasikali avamia avile ukhuluta khukaisaria na vasikhali avakhimanyile ukhutoghaifarasi sabini, avanyangoha avamia vavile, mwuehege pakhilo unsienki ugwaa isaa idatu.
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
Akhavavula vatesanie ifikha nu fifyo upavuli ayivombela nukhuvitola vunonu khw feliki untwa.
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
Akhasima ikalata ndee.
26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
Klaudio lisia kuntwa limbalanche feliki, lighonile.
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
Umunu uywa aibatiwana vayahudi alondiwe ukhubudiwa, punikhaluta nikhipuga ikya vasikhali nikhampokha, navile nipulikhe ukhuta munu va khutoma.
28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
Nanoghile ukulu manya ukhuta khikhi vikhungilega, pwu nikhang'ieka khuvuhighi.
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
Nikavono akhahigiwagwa kundaghilo nchavene, sakhasitakhiwe khulimenyu ilyavienchaga ilyakhuta abudiwagwe nukhukungiwa.
30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.”
Pwu nchikhavonike pavuvalafu palyune ukhuta une nene nilonda injila inchakhumbuda umwene, pwanikhansuhile khulyuve iembive, pwunikhavasukhile avikhung'iega valete inchuvikhunghegha umwene pavulongoto pako. valikhubielukha.”
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
Pwu vala avasikhali vakhidikha ululagilo, vakhantola upavuli vakhangielikha khu antipathi pakhilo.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
Ikhigono ikhikhakhongile, avasikari vingi vakhavatekha vala avikhetoga ifalasi valutage pwupaninie mumwene, ewene vakhagoodoka khuvene ukhuvitama.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
Avikietoka ifalasi vavile vafike khu kaisali, nukumpa untwa ikalata, vakhangielika upavuli pavulongo pamwene.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
Untwa vuiembi ikalata, akhambuncha upavuli ahumile ikhilunga khilikhu; Avile alumanyile ukkhuta munu va khu kilika,
35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.” Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
akhanchova, “nikhukhu pulihinchaga uve akhieva vikijincha avakhakhusitakhile”, akhavatavula vambikhe mu nyumba iyantwa herode.
