Apostelenes gerninger 23

1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.‟

Bulus ma gunkuno ni ori na nu me magu ni hanu ma wuzi katuma ka Asere ini ruba iriri u aye uwuyi u kani me.

2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.

Hananiya unu dang ukatuma ka Asere Hananiya magu wa turi upuri agi wa vovi Bulus anyo.

3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.‟

Ba Bulus ma gun Ugomo Asere madi vovi we hu una katuma ka zenze. u ciki unyarum unu rizo uni, sa udi gu avovi um, barki ma rizo?

4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?‟

An desa wa turi upuru u Bulus wa aiki me nyanini ya wuna wa zogouna katuma ku Ugomo Asere udang?

5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.‟

Bulus ma kabirka magu ida rusa ba nihenu me una katuma ka Ugomo Asere anyertike uda buka we tize tize tizenze ani ce ni Ugomo wa nun ba.

6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.‟

Sa Bulus ma iri ni kira ni inde a Sadukiyawa wani, ba ma yeze ni myira aniyimo ahira ati cukum me, magu ni henu mi uFarisiyawa maru, usam wa Farisiyawa.

7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

Sa ma buka ani me matara madusa mahiri ani ce na sadukiyawa nan aFarisiyawa, wa dusa wa harzina.

8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.

A Sadukiyawa wagu desa ma wono mada kuri ma hiri ba roni u aye Asere, bibe biriri bi rani ba aFarisiyawa ani kira ni weme wa hem ti mum ti gino me ti rani.

9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!‟

Imum me ikinki ushagilna are anu nyerte wa Farisiyawa wa hiri wa tonno wa wu matara wagu “daki ta kem unu ugemw in ure usiziki ma ba”.

10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

Sa matara me ma kinki uzenze unu dang wa soja ma kunna biyau kati a jazari Bulus, ma tumi ahana aka tuma kame me waka ziki me kara wakame ahira ameme.

11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.‟

Anyimo nikure Ugomo Asere ma e ahira ameme magu, kati u kunna biyau ba, gusi sa daki wa kunna biyau utita unizaa nim a Urishalima ba udi kuri u bezi u Romawa.

12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.

Sa ahira asana are ayahu awa wa dusa wa toniko wagu wada ree me imum yare nani wa si iri mum ba, wadi huu Bulus.

13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

Anu me sa wa barka u huna u Bulus me wa akuri anazi.

14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.

Wa dusa wa haa ahira una katuma ka dang akatuma ka Asere nan ana nanu wa gu wa mu toniko wada re me imum yare nani wa si iri mum basa ww huna Bulus.

15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.‟

Ca nigori na anu adang wa buki u soja udang ma en me a hira ashi me anu adang i bezi me ma wuza ugbas, haru ta mu wuna amuruba inguna tidi hu me.

16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

Usam uhenu u Bulus u e madusa kunna wa gunna anibaba wazini be u Bulus, ma ribe ma buki me.

17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.‟

Bulus matiti uye desa ma mazin in katuma akura akura u soja madu me “zika manyani ma ge me u hani a hira una kura me, mazin ini mum besa madi buki me.”

18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.‟

Anu udang unikono me ma dusa ma ziki manyani me ma han me ahira unu udang unikono me, magu ''Bulus mani unu iyang ma guna i en manyani ma geme ahira aweme. Mazin ini imum besa madi buki we''

19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?‟

Unu udang me ma dusa ma han me are ahira ani hunzi, ma iki me, ''Nyanini u nyara u bukum?”

20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

Ba manyani me magu, “Ayahudadawa wa barkaa uguna wadi gun in hu u en Bulus nisizo a hira awe me gusi wadi iki me ire abanga atize time me.

21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.‟

Kati u hem ba, barki anu sa wa biki akuri anazi wamu toniko wada re me imum yare, nani wa si ire imum ba se wa huna Bulus.”

22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.‟

Unu udang anu anikono ma ceki manyani me ma dusa, magun me, “Kati u buki uye wa bukam abanga age me ba.”

23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; ‟

Ma titi anu adang anikono ware magu, ''zauka nin anu adang anikono a ino ukirau kani kare, anu barka a'ino usunare, anu cira atigbina a ino ukirau kani kare wa dusa Ukaisariya azumo ataru in niye.''

24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

Ma inki inama igeme sa Bulus madi nyene sa idi ham me merum ahira Filikus unu kpanku udang (Ugomna).

25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

Ba ma nyettike kadura gusi ana.

26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

Kadura kani isi hana ahira kuludiyas lisiyas uhana ahira unu udang Filikus.

27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

Mayahudawa wa meki unu ugeme unu nyara u huna ume, ma nyene we in anu adang anikono num, sa kunna me unu Roma mani.

28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad

Ma nyara in kunna imum be sa ya wuna wa zini ucara utize anice nimeme ine ini ma hanan in me aje atigomo.

29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

Ma rusa azini ucara abanga ani ni meme ahira u'igizo utize ahira u'inko utize ti meme, daki ma ira ure ucara abanga sa wa bari utira nani iwono ba.

30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.‟

Sa a kurzom ubara imum iburi igeme, ine ini ya wuna ma tuburko me ahira awe me, sarki ucara uganiya, ma wuna anu cara abanga anice nimeme wa eni ahira aweme. Cukuno merum

31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

Abini me anu adang anikono me wa kunna imum besa abuka wa; wa dusa ziki Bulus wa en me in niye ahira Antibatris.

32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

Sa ahira asana, anu barka wa dusa nigo me nan me ukasu anu adang anikono wa kuri udenge uni kubu me.

33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.

Sa ibarka me ya biki ukaisariya wa dusa wa witi kadura sa a nyettike ahira unu kpanku adang [gomna], wa kuri wa witi Bulus atari timeme.

34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

Sa unu kpanku udang ma hira ihori me, ma aiki we Bulus me ma suro maya ma nyanga mani.

35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.‟ Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.

Ba magu indi kunna we memerum uganiya sa anu cara abanga anice ni weme wa aye ma dusa ma atiri udenge utigomo ti Hiridus.