Apostelenes gerninger 23

1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.”

Paul, les regards fixés sur le sanhédrin, dit: «Frères, c'est en toute bonne conscience que je me suis conduit devant Dieu jusqu’à ce jour...»

2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.

Le souverain sacrificateur Ananias ordonna aux huissiers qui étaient près de lui, de le frapper à la bouche.

3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.”

Alors Paul lui dit: «Dieu te frappera, muraille blanchie! Tu sièges pour me juger selon la loi, et, au mépris de la loi, tu ordonnes qu'on me frappe!»

4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?”

Mais les huissiers lui dirent: «Tu insultes le souverain sacrificateur de Dieu!»

5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.”

Paul dit: «Je ne savais pas, mes frères, qu'il était souverain sacrificateur, car il est écrit: «Tu ne proféreras point d'injures contre un chef de ton peuple.»

6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.”

Paul, sachant qu'une partie du sénat se composait de sadducéens, et l'autre, de pharisiens, s'écria en plein sanhédrin: «Mes frères, je suis pharisien, fils de pharisiens, c'est à cause de l'espérance et de la résurrection des morts que je suis mis en jugement.»

7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

Dès qu'il eut prononcé ces paroles, un dissentiment éclata entre les pharisiens et les sadducéens, et l'assemblée se divisa;

8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.

car les sadducéens prétendent qu'il n'y a pas de résurrection, ni même d'ange et d'esprit, tandis que les pharisiens professent l'une et l'autre doctrine.

9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!”

Une grande clameur se fit entendre; des scribes du parti des pharisiens s'étant levés, dirent dans l'ardeur de la lutte: «Nous ne trouvons aucun mal en cet homme; si un esprit lui a parlé, ou un ange, qu'est-ce à dire?»

10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

Comme la discorde éclatait, le tribun, craignant que Paul ne fût mis en pièces par eux, donna l'ordre de faire venir la troupe pour l'enlever du milieu d'eux, et le ramener dans la caserne.

11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.”

La nuit suivante, le Seigneur se présenta à Paul, et lui dit: «Prends courage; comme tu m'as rendu témoignage à Jérusalem, il faut de même que tu me rendes témoignage à Rome.»

12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.

Quand le jour fut venu, les Juifs ourdirent un complot, et jurèrent, avec des imprécations contre eux-mêmes, de ne manger ni boire qu'ils n'eussent tué Paul.

13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

Ils étaient plus de quarante qui avaient fait cette conjuration.

14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.

Ils allèrent trouver les principaux sacrificateurs et les anciens, et leur dirent: «Nous avons juré, avec des imprécations contre nous-mêmes, de ne rien manger que nous n'ayons tué Paul.

15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.”

Vous donc, maintenant, adressez-vous avec le sanhédrin au tribun, pour qu'il vous l'amène, comme si vous vouliez examiner plus soigneusement son affaire; et nous, nous sommes prêts à le tuer, avant qu'il approche.»

16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

Le fils de la soeur de Paul, ayant entendu parler de ce guet-apens, se rendit à la caserne, y entra, et en informa Paul.

17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.”

Celui-ci appela un des centurions, et lui dit: «Mène ce jeune homme au tribun, car il a quelque chose à lui communiquer.»

18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.”

Le centurion prit donc le jeune homme avec lui, le mena auprès du tribun, et lui dit: «Le prisonnier Paul m'ayant appelé, m'a prié de t'amener ce jeune homme, parce qu'il a quelque chose à te dire.»

19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?”

Le tribun ayant pris le jeune homme par la main et l'ayant tiré à part, lui demanda: «Qu'as-tu à me communiquer?»

20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

— «Les Juifs, dit-il, sont convenus de te prier d'amener demain Paul au sanhédrin, sous prétexte de te le faire examiner plus soigneusement.

21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.”

Garde-toi d'y consentir, car c'est un guet-apens: plus de quarante d'entre eux ont juré, avec des imprécations contre eux-mêmes, de ne manger ni boire qu'ils ne l'aient tué; maintenant ils sont prêts, et n'attendent que ton consentement.»

22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.”

Le tribun renvoya le jeune homme en lui recommandant de ne dire à personne qu'il lui eût fait ce rapport;

23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat;”

et, ayant appelé deux de ses centurions, il leur dit: «Tenez prêts, dès la troisième heure de la nuit, deux cents soldats avec soixante et cavaliers et deux cents lanciers pour aller jusqu’à Césarée.»

24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

Il leur dit aussi de se pourvoir de montures pour Paul, afin de le mener sain et sauf au gouverneur Félix;

25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

il écrivit en même temps une lettre, dont voici la teneur:

26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

« Claude Lysias au très excellent gouverneur Félix, salut!

27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

— Les Juifs s'étaient saisis de cet homme et allaient le tuer, quand j'arrivai avec de la troupe et le leur arrachai, ayant appris qu'il était citoyen romain.

28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad

Comme je désirais savoir de quel crime ils l'accusaient, je le menai dans leur sénat,

29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

et je trouvai qu'il s'agissait de controverses relatives à leur Loi, mais qu'il n'y avait point de grief qui méritât la mort ou la prison.

30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.”

Ayant reçu l'avis qu'on devait lui dresser des embûches, je te l'ai immédiatement envoyé, et j'ai ordonné à ses accusateurs de porter leur plainte devant toi.»

31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

Conformément à l'ordre qu'ils avaient reçu, les soldats prirent Paul et le conduisirent pendant la nuit à Antipatris.

32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

Le lendemain, ils laissèrent les cavaliers cheminer avec Paul, et revinrent à la caserne.

33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.

Les cavaliers entrèrent à Césarée et remirent la lettre au gouverneur; ils lui présentèrent aussi Paul.

34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

Après avoir lu la lettre, le gouverneur demanda de quelle province était Paul, et, ayant appris qu'il était de Cilicie, il lui dit:

35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.” Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.

«Je t'entendrai quand tes accusateurs seront venus; » et il commanda qu'on le gardât dans le prétoire d'Hérode.