Apostelenes gerninger 23
1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.”
Paul long khaw khoboei rhoek te a hmaitang tih, “Manuca rhoek ka hlang rhoek, kai tah Pathen te tahae khohnin due mingcimnah boeih neh a then la ka hing thil,” a ti nah.
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
Te vaengah Paul te boh ham khosoihham Ananias loh aka pai rhoek taengah a ka neh a tueih.
3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.”
Te dongah anih te Paul loh, “Pangbueng aka bok sak nang Pathen loh boh hamla cai coeng. Nang aka ngol loh olkhueng bangla kai soah laitloek saw. Tedae kai boh ham ol na paek te khingkhak coeng,” a ti nah.
4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?”
Te dongah aka pai rhoek loh, “Pathen kah khosoihham te ol na bai a? a ti nah.
5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.”
Tedae Paul loh, “Manuca rhoek khosoihham ni tila ka ming moenih. Na pilnam kah boei khaw a thae thui boel saeh tila a daek dae ta,” a ti nah.
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.”
Te vaengah Paul loh Sadducee te hlop at la, Pharisee rhoek te a hloeh la a om te a ming. Te dongah khoboei hmaiah, “Ka manuca ka hlang rhoek, kai khaw Pharisee koca khui kah Pharisee van ni. Ngaiuepnah neh aka duek rhoek kah thohkoepnah kongah kai tah lai n'tloek thil,” tila pang.
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
Te tlam te a ti dongah Pharisee rhoek neh Sadducee rhoek kah olpungnah la poeh tih, rhaengpuei la paek uh thae.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
Sadducee rhoek loh thohkoepnah khaw, puencawn khaw, mueihla khaw om pawh,” a ti uh Tedae Pharisee rhoek long tah te rhoek te rhenten a pom uh.
9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!”
Te vaengah pangngawlnah a nah la om coeng. Pharisee rhoihui cadaek rhoek a cungvang loh pai uh tih toh uh thae. “Mueihla kawng neh puencawn kawng te a thui atah hekah hlang dongah a thae ka hmuh uh moenih,” a ti uh.
10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
Olpungnah muep om tih amih loh Paul te thuek ve tila rhalboeipa loh a rhih. Te dongah suntla tih Paul te khoboei lakli lamkah doek ham neh rhalkap im la thak ham rhalkap te ol a paek.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.”
A vuen hlaem ah anih taengah a ka pai Boeipa loh, “Ngaimong la om ngawn, Jerusalem ah kai kawng te na laipai puei vanbangla Rom ah laipai puei ham khaw nang n'kuek,” a ti nah.
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
Khothaih a pha vaengah Judah rhoek tah lairhui a sui uh. Amamih te thae a phoei uh tih, “Paul te ka ngawn uh hlan atah buh ka ca mahpawh, tui khaw ka o mahpawh,” a ti uh.
13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
Te vaengah taengnah aka saii rhoek he tah sawmli hlai lo uh.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
Amih loh khosoihham rhoek neh patong rhoek te a paan uh tih, “Paul te ka ngawn uh hlan atah caak tuep pawt ham kosi neh ka thae ka phoei uh coeng.
15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.”
Te dongah anih kawng te tuektuek cae ham aka cai bangla Paul te namamih taengla hang khuen mai saeh tila rhalboeipa neh khoboei rhoek te nangmih loh yaak sak. Kaimih tah amah ha pawk tom lael ah anih ngawn ham sikim la ka om uh coeng,” a ti nauh.
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
Rhongngol ha pawk te Paul kah a ngannu capa loh a yaak dongah rhalkapim la kun tih Paul taengah a puen pah.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.”
Te vaengah rhalboei pakhat te Paul loh a khue tih, “A taengah a puen pah ham pakhat a khueh dongah cadong he rhalboeipa taengla khuen dae,” a ti nah.
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.”
Te dongah anih te rhalboeipa taengla a khuen tih, “Thongtla Paul loh kai ng'khue tih, 'Nang taengah thui ham koi pakhat om tih, cadong he nang taengla khuen dae,’ a ti,” a ti nah.
19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?”
Rhalboeipa loh a kut ah a tuuk tih amah bueng a caeh puei. Te phoeiah,” Kai taengah na puen ham na khueh te balae aka om?” a ti nah.
20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
Te dongah, “Judah rhoek loh anih te tuektuek cae ham bet a cai vanbangla thangvuen ah Paul te khoboei taengla khuen ham nang teangah dawt sih tila a kotluep uh.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.”
Tedae amih te nang loh rhooi boeh. Amih khuikah hlang sawmli hlai loh anih te a rhongngol uh. Amih loh Paul te a ngawn uh hlan atah buh caak pawt ham neh tui ok pawt ham thae a phoei uh. Te dongah sikim la om uh coeng tih nang lamkah olkhueh ni a lamtawn uh,” a ti nah.
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.”
Te dongah rhalboeipa loh, “Kai taengla nan yaak sak he puek sak boeh,” tila a uen tih cadong te a tueih.
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat;”
Te phoeiah rhalboei khuikah panit te a khue tih, “Rhalkap yahnih ah hmoel lamtah marhang caem sawmrhih, caaipom yahnih neh khoyin khonoek pathum lamloh Kaiserea la cet uh saeh.
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
Boiva te rhoekbah pah. Te daengah ni Paul te ngol vetih khoboei Phelix taeng duela a daem eh?,” a ti nah.
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
He kah mueimae capat a daek dongah khaw,
26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
Klaudius Lusias loh khoboei hlangcong Phelix taengah ka omngaih.
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
Hekah hlang he Judah rhoek loh a tuuk tih amamih loh ngawn ham cai uh. Rhalkap neh ka pai thil tih ka hlawt daengah Roman hlang ni tila ka ming.
28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
Anih he amamih kah khoboei taengla a khuen uh tih a tingtoeh uh dongah a paelnaeh te khaw ming ham ka ngaih.
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
Anih he amamih kah olkhueng oldawtnah kawng dongah ni a tingtoeh uh te ka hmuh. Tedae dueknah nen khaw hloong nen khaw aka tiing dumlai a khueh moenih.
30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.”
A puen vanbangla hlang taengkah a mangtaengnah he kai taengah om tih nang taengla tlek kan tueih. Nang taengah anih kawng aka thui paelnaehkung rhoek te khaw ka uen coeng,” tila om.
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
Te dongah amih a uen vanbangla rhalkap rhoek loh Paul te a loh uh tih khoyin ah Antipatris la a thak uh.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
A vuen ah Paul aka caeh puei ham marhang caem rhoek te a hlah pah tih rhalkap im la bal uh.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
Amih loh Kaiserea la a kun uh vanneh capat te khoboei taengah a tloeng uh tih Paul te khaw a taengah a pai sakuh.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
A tae tih a om nah kho te a dawt daengah Kilikia kah la a ming.
35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.” Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
Te phoeiah, “Nang aka paelnaehkung rhoek loh ham pha uh van vaengah nang lamkah khaw ka ya dae eh,” a ti nah tih, Paul te Herod kah khoboeiyung ah khueh ham ol a paek.
