Apostelenes gerninger 22
1 „I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!‟
“Ta ishato, ta aawato, taani ha77i hinttew immiya zaaruwa si7ite.”
2 Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
Phawuloosi enttaw Ibraysxe doonan odeyssa si7idi kaseyssafe aathidi si7i gidosona. I kaallidi,
3 „Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
“Taani Kilqiyan de7iya Terseesen yelettada ha kataman diccas. Ta asttamaareykka Gamaaliyale; taani nu aawata higgiya mintha tamaarida, hachchi hintte ubbay haneyssada Xoossaas mishettiya Ayhude asi.
4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
Taani ha ogiya kaalliya maccatanne addeta oykkada qasho keethan yeggashenn entta wodhisana gakkanaw waaye bessida asi.
5 som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.
Hessadakka, kahine halaqaynne Shanggo ubbay tabaa markkattanaw dandda7ees. Taani Damasqqon de7iya entta ishatas enttafe dabddaabbiya ekkada yan de7iya asati qashettidi seerettana mela Yerusalaame entta ehanaw yaa bas.
6 Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.
“Taani bada Damasqqo matida wode seeta gallas qopponna saloppe gita poo7oy ta yuushuwan poo7is.
7 Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
Taani sa7an kundda de7ishin, ‘Saa7ola, Saa7ola, tana ays goodday?’ giya qaala si7as.
8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
Taani zaarada, ‘Godaw, neeni oonee?’ yaagas. I zaaridi, ‘Taani, neeni gooddiya Naazirete Yesuusa’ yaagis.
9 Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
Taara de7eyssati poo7uwa be7idosonappe attin taw odeyssa qaala akeekibookkona.
10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
“Taani, ‘Godaw, ta ay ootho?’ yaagas. “Goday taakko, ‘Denddada Damasqqo ba. Neeni oothana mela Xoossay oothanaw qoppidabaa ubbay yan new odettana’ yaagis.
11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.
He wolqqaama poo7uwa gaason ta ayfey qooqin, taara de7iya asati ta kushiya oykkidi, tana goochchin Damasqqo gakkas.
12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
“Damasqqon de7iya Ayhude ubbay daro bonchchiya issi Hananiya giya addey, nu higgiya bonchcheysinne Xoossaa minthi woosseyssi de7ees.
13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.
Hananey taakko yidi, ta matan eqqidi, ‘Ta ishaw Saa7olaa, xeella’ yaagis. Ellesada taani iya xeella aggas.
14 Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
“I taakko, ‘Nu aawata Xoossay neeni iya sheniya erana mela, iya xillo Na7aa be7ana melanne iya doonappe qaala si7ana mela kasetidi nena dooris.
15 Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
Neeni be7idabaanne si7idabaa asa ubbaa sinthan iyaw markkattana.
16 Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!
Ha77i ays gam77ay? Denddada xammaqetta; iya sunthaa xeegada ne nagaraappe meecetta’ yaagis.
17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
“Taani guye Yerusalaame simmada Xoossa Keethan woossishin, taw qonccethi benttis.
18 og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
Qonccethan Goday taakko, ‘Ne taw markkattiya markkatethaa asay ekkonna gisho ellesada Yerusalaameppe keya’ yaagishin taani be7as.
19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
“Taani, ‘Godaw, Ayhude Woosa Keetha ubban nena ammaneyssata oykkada wadhdhidayssanne qasho keethan yeggidayssa entti eroosona.
20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
Entti ne markka Isxifaanose wodhiya wode taani he odan issifas. Qassi entta matan eqqada iya wodheyssata ma7uwa naagays’ yaagis.
21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.‟
“Goday taakko, ‘Taani nena Ayhude gidonna asaakko haahoso kiittiya gisho denddada ba’” yaagis.
22 Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.‟
Phawuloosi he qaala odidi ongana gakkanaw asay I geyssa si7oosona. Hessafe guye, bantta qaala dhoqqu oothidi, “Hayssa biittafe dhayssa! I daanaw bessenna” yaagidosona.
23 Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
Entti wocamishin, bantta ma7uwa bolla holishininne baana bolla laallishin;
24 befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
Shaalaqay be7idi wotaaddareti Phawuloosa bantta de7iyasuwa efana mela kiittis. Qassi asay ays hessada wocamidaakko eranaw koyidi Phawuloosa lisson garaafidi pilggana mela entta kiittis.
25 Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?‟
Shin wotaaddareti Phawuloosa dafon minthi qachchidi garaafana haniya wode Phawuloosi ba matan eqqida mato halaqaakko, “Roome asi pirddi baynna garaafeyssi hinttew wogee?” yaagis.
26 Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.‟
Mato halaqay hessa si7ida wode shaalaqaakko bidi, “Ha addey Roome asi. Neeni ay oothanaw qoppay?” yaagidi oychchis.
27 Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?‟ Han sagde: „Ja.‟
Shaalaqay Phawuloosakko shiiqidi, “Neeni Roome ase? Ane taw oda” yaagis. Phawuloosi, “Ee” yaagis.
28 Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.‟ Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.‟
Shaalaqay zaaridi, “Taani ha gadetethaa daro miishen shammas” yaagis. Shin Phawuloosi, “Ta he gadetethaa yeletethan demma ekkas” yaagis.
29 Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.
Hessa gisho, Phawuloosa pilgganaw qoppidayssati iira iyappe shaakettidosona. Shaalaqay Roome asi santhalaatan qachchidayssa erida wode yayyis.
30 Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
Wonttetha gallas Shaalaqay, Ayhudeti Phawuloosa ays mootidaakko geeshshi eranaw koyis. Kahine halaqatinne shanggoy ubbay shiiqana mela kiittis; qassi Phawuloosa qashoppe bilisidi entta sinthan essis.
