Apostelenes gerninger 22
1 „I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!‟
ⲁ̅ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁⲥⲛⲏⲩ ⲁⲩⲱ ⲛⲁⲉⲓⲟⲧⲉ ⲥⲱⲧⲙ ⲉⲧⲁⲁⲡⲟⲗⲟⲅⲓⲁ ⲉⲧϣⲟⲟⲡ ⲧⲉⲛⲟⲩ ϣⲁⲣⲱⲧⲛ
2 Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
ⲃ̅ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ϫⲉ ⲉϥⲛⲁϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲙⲙⲛⲧϩⲉⲃⲣⲁⲓⲟⲥ ⲁⲩⲕⲁ ⲣⲱⲟⲩ ⲛϩⲟⲩⲟ ⲁⲩⲱ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ
3 „Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
ⲅ̅ⲁⲛⲅⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ⲉⲁⲩϫⲡⲟⲓ ϩⲛ ⲧⲁⲣⲥⲟⲥ ⲛⲧⲕⲓⲗⲓⲕⲓⲁ ⲉⲁⲩⲥⲁⲛⲟⲩϣⲧ ⲇⲉ ϩⲛ ⲧⲉⲓⲡⲟⲗⲓⲥ ⲉⲁⲩⲡⲁⲓⲇⲉⲩⲉ ⲙⲙⲟⲓ ϩⲛ ⲟⲩⲱⲣϫ ϩⲁⲣⲁⲧϥ ⲛⲅⲁⲙⲁⲗⲓⲏⲗ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲛⲛⲁⲉⲓⲟⲧⲉ ⲉⲓⲟ ⲛⲣⲉϥⲕⲱϩ ⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲟ ⲙⲙⲟⲥ ⲙⲡⲟⲟⲩ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲧⲏⲣⲧⲛ
4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
ⲇ̅ⲁⲓⲇⲓⲱⲕⲉ ⲛⲥⲁ ⲧⲉⲓϩⲓⲏ ϣⲁϩⲣⲁⲓ ⲉⲡⲙⲟⲩ ⲉⲓⲙⲟⲩⲣ ⲛⲛⲣⲱⲙⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϩⲓⲟⲙⲉ ⲉⲓⲛⲟⲩϫⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲛⲉϣⲧⲉⲕⲱⲟⲩ
5 som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.
ⲉ̅ⲛⲑⲉ ⲟⲛ ⲉⲣⲉⲡⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲣⲙⲛⲧⲣⲉ ⲛⲁⲓ ⲙⲛ ⲛⲉⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ⲛⲁⲓ ⲛⲧⲁⲓϫⲓ ⲛϩⲉⲛⲉⲡⲓⲥⲧⲟⲗⲏ ⲛⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲁⲓⲃⲱⲕ ⲉⲇⲁⲙⲁⲥⲕⲟⲥ ⲉⲧⲣⲁⲉⲓⲛⲉ ⲟⲛ ⲛⲛⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲉⲑⲓⲗⲏⲙ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲩⲉⲧⲓⲙⲱⲣⲓ ⲙⲙⲟⲟⲩ
6 Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.
ⲋ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲙⲙⲟⲓ ⲉⲓⲙⲟⲟϣⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉⲓϩⲱⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲇⲁⲙⲁⲥⲕⲟⲥ ⲙⲡⲛⲟⲩ ⲙⲙⲉⲉⲣⲉ ⲁⲩⲛⲟϭ ⲛⲟⲩⲟⲉⲓⲛ ϣⲁ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲓ ϩⲛ ⲟⲩϣⲥⲛⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲉ
7 Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
ⲍ̅ⲁⲓϩⲉ ⲇⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲙ ⲡⲕⲁϩ ⲁⲩⲱ ⲁⲓⲥⲱⲧⲙ ⲉⲩⲥⲙⲏ ⲉⲥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲓ ϫⲉ ⲥⲁⲩⲗⲉ ⲥⲁⲩⲗⲉ ⲁϩⲣⲟⲕ ⲕⲡⲏⲧ ⲛⲥⲱⲓ
8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
ⲏ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲁⲓⲟⲩⲱϣⲃ ϫⲉ ⲛⲧⲕⲛⲓⲙ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲓ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲉ ⲓⲥ ⲡⲛⲁⲍⲱⲣⲁⲓⲟⲥ ⲡⲉⲧⲕⲡⲏⲧ ⲛⲥⲱϥ
9 Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
ⲑ̅ⲛⲉⲧⲙⲟⲟϣⲉ ⲇⲉ ⲛⲙⲙⲁⲓ ⲁⲩⲛⲁⲩ ⲉⲡⲟⲩⲟⲉⲓⲛ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϣⲱⲡⲉ ϩⲛⲟⲩϩⲟⲧⲉ ⲙⲡⲟⲩⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲉⲧⲉⲥⲙⲏ ⲙⲡⲉⲧϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲓ
10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
ⲓ̅ⲡⲉϫⲁⲓ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲟⲩ ⲡⲉϯⲛⲁⲁⲁϥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲓ ϫⲉ ⲧⲱⲟⲩⲛ ⲛⲅⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲇⲁⲙⲁⲥⲕⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲥⲉⲛⲁϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲕ ϩⲙ ⲡⲙⲁ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲉⲧⲃⲉ ϩⲱⲃ ⲛⲓⲙ ⲛⲧⲁⲓⲧⲟϣⲟⲩ ⲛⲁⲕ ⲉⲁⲁⲩ
11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.
ⲓ̅ⲁ̅ⲛⲧⲉⲣⲓⲧⲱⲟⲩⲛ ⲇⲉ ⲁⲓⲗⲟ ⲉⲓⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲁ ⲡⲉⲟⲟⲩ ⲙⲡⲟⲩⲟⲉⲓⲛ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲁⲩϫⲓⲙⲟⲉⲓⲧ ⲇⲉ ϩⲏⲧ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲧⲛⲙⲙⲁⲓ ⲁⲓⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲇⲁⲙⲁⲥⲕⲟⲥ
12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
ⲓ̅ⲃ̅ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲇⲉ ϫⲉ ⲁⲛⲁⲛⲓⲁⲥ ⲟⲩⲣⲉϥⲣϩⲟⲧⲉ ⲕⲁⲧⲁ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲩⲣⲙⲛⲧⲣⲉ ϩⲁⲣⲟϥ ⲛϭⲓ ⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲧⲟⲩⲏϩ ϩⲛ ⲇⲁⲙⲁⲥⲕⲟⲥ
13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.
ⲓ̅ⲅ̅ⲁϥⲉⲓ ϣⲁⲣⲟⲓ ⲁϥⲁϩⲉⲣⲁⲧϥ ϩⲓϫⲱⲓ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲓ ϫⲉ ⲥⲁⲩⲗⲉ ⲡⲁⲥⲟⲛ ⲁⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲁⲓⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ
14 Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
ⲓ̅ⲇ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲓ ϫⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲛⲉⲛⲉⲓⲟⲧⲉ ⲁϥⲛⲉϩⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲥⲟⲩⲛ ⲡⲉϥⲟⲩⲱϣ ⲁⲩⲱ ⲉⲛⲁⲩ ⲉⲡⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲉⲥⲱⲧⲙ ⲉⲩⲥⲙⲏ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲣⲱϥ
15 Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
ⲓ̅ⲉ̅ϫⲉ ⲕⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲁϥ ⲙⲙⲛⲧⲣⲉ ⲛⲛⲁϩⲣⲛ ⲣⲱⲙⲉ ⲛⲓⲙ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲕⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲕⲥⲟⲧⲙⲟⲩ
16 Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!
ⲓ̅ⲋ̅ⲧⲉⲛⲟⲩ ϭⲉ ⲟⲩ ⲡⲉⲧⲕⲛⲁⲁⲁϥ ⲧⲱⲟⲩⲛ ⲛⲅϫⲓ ⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲛⲅⲉⲓⲱ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲉⲕⲛⲟⲃⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲅⲉⲡⲓⲕⲁⲗⲉⲓ ⲙⲡⲉϥⲣⲁⲛ
17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
ⲓ̅ⲍ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲛⲧⲉⲣⲓⲕⲧⲟⲓ ⲉⲑⲓⲗⲏⲙ ⲁⲩⲱ ⲉⲓϣⲗⲏⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲣⲡⲉ ⲁⲓϣⲱⲡⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲉⲕⲥⲧⲁⲥⲓⲥ
18 og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
ⲓ̅ⲏ̅ⲁⲓⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲓ ϫⲉ ϭⲉⲡⲏ ⲁⲙⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲑⲓⲗⲏⲙ ϫⲉ ⲥⲉⲛⲁϫⲓ ⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲁⲛ ⲛⲧⲟⲟⲧⲕ ⲉⲧⲃⲏⲏⲧ
19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
ⲓ̅ⲑ̅ⲁⲛⲟⲕ ϩⲱ ⲡⲉϫⲁⲓ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲥⲉⲥⲟⲟⲩⲛ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲉ ⲛⲉⲓⲥⲱⲧⲡ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲁⲩⲱ ⲉⲧϩⲓⲟⲩⲉ ϩⲛ ⲛⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ ⲛⲛⲉⲧⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟⲕ
20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
ⲕ̅ⲁⲩⲱ ⲟⲛ ⲉⲩⲛⲁⲡⲱϩⲧ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲥⲛⲟϥ ⲛⲥⲧⲉⲫⲁⲛⲟⲥ ⲡⲉⲕⲙⲛⲧⲣⲉ ⲁⲛⲟⲕ ϩⲱ ⲛⲉⲓⲁϩⲉⲣⲁⲧ ⲉⲓⲥⲩⲛⲉⲩⲇⲟⲕⲓ ⲁⲩⲱ ⲉⲓϩⲁⲣⲉϩ ⲉⲛϩⲟⲓⲧⲉ ⲛⲛⲉⲧⲛⲁϩⲱⲧⲃ ⲙⲙⲟϥ
21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.‟
ⲕ̅ⲁ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲓ ϫⲉ ⲃⲱⲕ ϫⲉ ⲉⲓⲛⲁϫⲟⲟⲩⲕ ⲁⲛⲟⲕ ⲉϩⲉⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲉⲩⲟⲩⲏⲩ
22 Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.‟
ⲕ̅ⲃ̅ⲁⲩⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲛϭⲓ ⲙⲙⲏⲏϣⲉ ϣⲁ ⲡⲉⲓϣⲁϫⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϥⲓϩⲣⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϥⲓ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲉⲓⲙⲓⲛⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓϫⲙ ⲡⲕⲁϩ ⲛϣϣⲉ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲱⲛϩ ϫⲓⲛ ⲧⲉⲛⲟⲩ
23 Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
ⲕ̅ⲅ̅ⲉⲩⲁϣⲕⲁⲕ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲩϥⲓ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲛⲛⲉⲩϩⲟⲓⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲉⲩⲛⲉϫϣⲟⲉⲓϣ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲡⲁⲏⲣ
24 befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
ⲕ̅ⲇ̅ⲁⲡⲭⲓⲗⲓⲁⲣⲭⲟⲥ ⲇⲉ ⲟⲩⲉϩⲥⲁϩⲛⲉ ⲉϫⲓⲧϥ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲧⲡⲁⲣⲉⲙⲃⲟⲗⲏ ⲉⲁϥϫⲟⲟⲥ ⲉϩⲓⲟⲩⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲛϩⲉⲛⲙⲁⲥⲧⲓⲅⲝ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲉⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲁϣ ⲛⲗⲟⲓϭⲉ ⲉⲛⲉⲩⲁϣⲕⲁⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲣⲟϥ ⲛⲧⲉⲓϩⲉ
25 Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?‟
ⲕ̅ⲉ̅ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲥⲟⲙⲛⲧϥ ⲇⲉ ⲛⲙⲙⲟⲩⲥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛϭⲓ ⲡⲁⲩⲗⲟⲥ ⲙⲡϩⲉⲕⲁⲧⲟⲛⲧⲁⲣⲭⲟⲥ ⲉⲧⲁϩⲉⲣⲁⲧϥ ϫⲉ ⲉⲛⲉⲥⲧⲟⲛⲏⲧⲛ ⲉϩⲓⲟⲩⲉ ⲉⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛϩⲣⲱⲙⲁⲓⲟⲥ ⲉⲙⲛ ⲛⲟⲃⲉ ⲉⲣⲟϥ
26 Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.‟
ⲕ̅ⲋ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲡϩⲉⲕⲁⲧⲟⲛⲧⲁⲣⲭⲟⲥ ⲁϥϯ ⲡⲉϥⲟⲩⲟⲓ ⲉⲡⲭⲓⲗⲓⲁⲣⲭⲟⲥ ⲁϥⲧⲁⲙⲟϥ ϫⲉ ⲁⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲟⲩ ⲡⲉⲧⲕⲛⲁⲁⲁϥ ⲡⲉⲓⲣⲱⲙⲉ ⲅⲁⲣ ⲟⲩϩⲣⲱⲙⲁⲓⲟⲥ ⲡⲉ
27 Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?‟ Han sagde: „Ja.‟
ⲕ̅ⲍ̅ⲁϥϯ ⲡⲉϥⲟⲩⲟⲓ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲡⲭⲓⲗⲓⲁⲣⲭⲟⲥ ⲁϥϫⲛⲟⲩϥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲛⲧⲕ ⲟⲩϩⲣⲱⲙⲁⲓⲟⲥ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲉϩⲉ
28 Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.‟ Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.‟
ⲕ̅ⲏ̅ⲁⲡⲭⲓⲗⲓⲁⲣⲭⲟⲥ ⲇⲉ ⲟⲩⲱϣⲃ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲁⲓϯⲟⲩⲛⲟϭ ⲛⲭⲣⲏⲙⲁ ϩⲁ ⲧⲉⲓⲡⲟⲗⲓⲧⲓⲁ ⲡⲉϫⲉ ⲡⲁⲩⲗⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲛⲧⲁⲩϫⲡⲟⲓ ⲛϩⲏⲧⲥ
29 Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.
ⲕ̅ⲑ̅ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲥⲁϩⲱⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲙⲟϥ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲧⲛⲁϩⲉⲇⲁⲍⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲩⲱ ⲡⲭⲓⲗⲓⲁⲣⲭⲟⲥ ⲁϥⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲟⲩϩⲣⲱⲙⲁⲓⲟⲥ ⲡⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲛⲉⲁϥⲙⲟⲣϥ ⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁϥⲃⲟⲗϥ ⲉⲃⲟⲗ
30 Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
ⲗ̅ⲙⲡⲉϥⲣⲁⲥⲧⲉ ⲇⲉ ⲁϥⲟⲩⲱϣ ⲉⲉⲓⲙⲉ ⲉⲡⲱⲣϫ ϫⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲟⲩ ⲥⲉⲕⲁⲧⲏⲅⲟⲣⲓ ⲙⲙⲟϥ ⲛϭⲓ ⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ⲁϥⲟⲩⲉϩ ⲥⲁϩⲛⲉ ⲉⲧⲣⲉⲩⲥⲱⲟⲩϩ ⲛϭⲓ ⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲁⲩⲱ ⲡⲥⲩⲛϩⲉⲇⲣⲓⲟⲛ ⲧⲏⲣϥ ⲁϥϫⲓ ⲡⲁⲩⲗⲟⲥ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ ⲁϥⲧⲁϩⲟϥ ⲉⲣⲁⲧϥ ϩⲛ ⲧⲉⲩⲙⲏⲧⲉ
