Apostelenes gerninger 21
1 Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
Pea pehē, kuo mau māvae mo kinautolu, pea mau folau, ʻo mau lā taha ki Kusa, pea ʻi he ʻaho naʻa na feholoi ki Lota, pea mei ai ki Patala:
2 Og da vi fandt et Skib, som skulde gaa lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.
Pea ʻi heʻemau ʻilo ʻae vaka ʻoku folau ki Finesi, naʻa mau heka ai, ʻo ʻalu.
3 Men da vi havde faaet Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Syrien og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
Pea ʻi heʻemau kite ki Saipalo, naʻa mau tuku ia ki he toʻohema, kae folau ki Silia, pea mau tūʻuta ki Taia: he ko e potu ia ke hifo ai ʻae uta ʻae vaka.
4 Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Aanden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
Pea naʻa mau ʻilo ai ʻae kau ākonga, pea mau nonofo ʻo ʻaho fitu: pea naʻa nau pehē kia Paula ʻi he Laumālie, ke ʻoua naʻa ʻalu hake ia ki Selūsalema.
5 Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet paa Strandbredden og holdt Bøn
Pea kuo ʻosi ʻae ngaahi ʻaho ko ia, naʻa mau ʻalu ʻo fononga ʻi homau hala; pea naʻe moimoiʻi ʻakimautolu ki he tuaʻā kolo ʻekinautolu kotoa pē, mo honau uaifi mo ʻenau fānau: pea naʻa mau tuʻulutui ʻi he matātahi, ʻo lotu.
6 toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.
Pea kuo mau māvae mo kinautolu, pea mau heka ki vaka; kae foki ʻakinautolu ki honau ʻapi.
7 Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste paa Brødrene og bleve een Dag hos dem.
Pea ne mau folau mei Taia ki Tolimease, pea ngata ai ʻemau folau, pea naʻa mau feʻiloaki mo e kāinga, pea mau nonofo mo kinautolu ʻi he ʻaho pe taha.
8 Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.
Pea pongipongi hake, ko kimautolu ʻae kau fononga ʻo Paula, naʻa mau ʻalu, ʻo aʻu atu ki Sesalia: pea mau hū ki he fale ʻo Filipe ko e ʻevangeliō, ko e tokotaha ia ʻi he toko fitu; pea naʻa mau nonofo mo ia.
9 Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
Pea naʻe maʻu ʻe he tangata ko ia ʻae ʻofefine tāupoʻou ʻe toko fā, pea naʻe kikite ʻakinautolu.
10 Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.
Pea ʻi heʻemau nofo ʻo ʻaho lahi ai, naʻe ʻalu hifo mei Siutea ʻae palōfita ʻe tokotaha, ʻoku hingoa ko ʻAkapusi.
11 Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: „Dette siger den Helligaand: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde saaledes i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder.‟
Pea kuo haʻu ia kiate kimautolu, pea ne toʻo ʻae noʻo ʻo Paula, ʻo ne haʻi ʻaki hono nima mo hono vaʻe ʻoʻona pē, mo ne pehē, “ʻOku pehē ʻe he Laumālie Māʻoniʻoni, ʻE pehē hono haʻisia ʻe he kakai Siu ʻi Selūsalema ʻae tangata ʻoku ʻoʻona ʻae noʻo ni, ʻonau tuku ia ki he nima ʻoe Senitaile.”
12 Men da vi hørte dette, bade saavel vi som de der paa Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.
Pea ko kimautolu naʻa mau fanongo ki he ngaahi meʻa ni, mo kinautolu ʻoe potu ko ia, naʻa mau kole ke ʻoua naʻa ʻalu hake ia ki Selūsalema.
13 Da svarede Paulus: „Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogsaa at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.‟
Ka naʻe pehē ʻe Paula, “Ko e hā eni ʻoku mou fai, ʻo fetāngihi ke fasi ai hoku loto? He ʻoku ou te u ke ʻoua ʻe haʻisia pē, kae mate foki ʻi Selūsalema, koeʻuhi ko e huafa ʻoe ʻEiki ko Sisu.”
14 Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: „Herrens Villie ske!‟
Pea ʻi he ʻikai tui mai ia, naʻa mau tuku, ʻo mau pehē, “Ke fai pe ʻae finangalo ʻoe ʻEiki.”
15 Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.
Pea kuo hili ʻae ngaahi ʻaho ko ia, pea mau fakamaʻopoʻopo meʻa, ʻo fononga hake ki Selūsalema.
16 Og ogsaa nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.
Pea naʻa mau ō mo e niʻihi ʻoe kau ākonga mei Sesalia, pea naʻa nau ʻave ʻakimautolu kia Nesoni mei Saipalo, ko e ākonga motuʻa, ke mau nonofo mo ia.
17 Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
Pea kuo mau ʻalu atu ki Selūsalema, naʻe maʻu fiefia ʻakimautolu ʻe he kāinga.
18 Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.
Pea pongipongi hake, naʻa mau ō mo Paula kia Semisi; pea naʻe kātoa ʻae kau mātuʻa kotoa pē.
19 Og da han havde hilst paa dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
Pea kuo ne feʻiloaki mo kinautolu, pea ne fakamatala lahi ʻae ngaahi meʻa kuo fai ʻe he ʻOtua ʻi he kakai Senitaile ʻi heʻene ngāue.
20 Men da de hørte dette, priste de Gud, og de sagde til ham: „Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
Pea kuo nau fanongo ki ai, pea nau fakamālō ki he ʻEiki, mo nau pehē kiate ia, “ʻOku ke vakai, ʻe kāinga, ki he ngaahi toko mano ʻoe kakai Siu ʻoku tui; pea ʻoku nau pikitai kotoa pē ki he fono:
21 Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
Pea kuo nau fanongo kiate koe, ʻoku ke ako ki he kakai Siu kotoa pē ʻoku feangai mo e hiteni ke nau liʻaki ʻa Mōsese, ʻo pehē, ke ʻoua ʻe kamu ʻenau tamaiki, pe muimui ki he ngaahi meʻa kuo tuʻutuʻuni.
22 Hvad er der da at gøre? Der maa sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville faa at høre, at du er kommen.
Pea ko e hā ai ʻe fai? koeʻuhi ʻe kātoa mai ʻae fuʻu kakai: he tenau fanongo kuo ke haʻu.
23 Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte paa sig.
Ko eni, ke ke fai ʻaia ʻoku mau tala atu kiate koe: ʻOku ʻiate kimautolu ʻae kau tangata ʻe toko fā kuo nau fai ʻae fuakava;
24 Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; saa ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget paa sig, men at du ogsaa selv vandrer saaledes, at du holder Loven.
Pea ke ʻave ʻakinautolu, pea mou fakamaʻa mo kinautolu, pea ke totongi maʻanautolu, ka nau fafai honau ʻulu: pea ʻe ʻilo ai kotoa pē, ko e ngaahi meʻa kuo nau fanongo ai kiate koe, ko e launoa pē; ka ʻoku ke angimui koe, mo ke fai ki he fono.
25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet saadant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt.‟
Pea koeʻuhi ko e ngaahi Senitaile ʻoku tui, kuo mau fakamaau mo tohi ke ʻoua te nau fai meʻa pehē, ka ke nau taʻofi ʻakinautolu mei he meʻa kuo feilaulau ʻaki ki he ngaahi tamapua, mo e toto, mo e meʻa kuo sisina, pea mo e feʻauaki.”
26 Da tog Paulus Mændene med sig næste Dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.
Pea naʻe toki ʻave ʻe Paula ʻae kau tangata, pea ʻi he ʻaho naʻa na feholoi, ne ne fakamaʻa ia mo kinautolu, pea ne hū ia ki he falelotu lahi, ke fakahā ʻae ngaahi ʻaho ʻoe fakamaʻa, kaeʻoua ke fai ha feilaulau maʻanautolu taki taha kotoa pē.
27 Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Haand paa ham
Pea kuo tei kakato ʻae ʻaho ʻe fitu, pea ko e kau Siu mei ʻEsia, ʻi heʻenau mamata kiate ia ʻi he falelotu lahi, naʻa nau ueʻi ʻae kakai kotoa pē, ʻo puke ia,
28 og raabte: „I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogsaa ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent; ‟
Mo nau kalanga, [ʻo pehē], “ʻAe kau tangata ʻIsileli, tokoni mai: Ko eni ʻae tangata, ʻoku ne ako kovi ki he kakai kotoa pē ʻi he potu fulipē ki he kakai ni, mo e fono, mo e potu ni: pea kuo ʻomi foki ʻe ia ʻae kau Kiliki ki he falelotu lahi, pea kuo ne ʻuliʻi ʻae potu tapu ni.”
29 de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.
(He kuo nau tomuʻa mamata kiate ia mo Talofimo mei ʻEfesō ʻi he kolo, pea naʻa nau mahalo kuo ʻomi ia ʻe Paula ki he falelotu lahi.)
30 Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.
Pea naʻe maveuveu ʻae kolo kotoa pē, ko e feleleʻi ʻae kakai ʻo fakataha: pea naʻa nau puke ʻa Paula, mo toho ia mei he falelotu lahi: pea tāpuni leva ʻae ngaahi matapā.
31 Og da de søgte at slaa ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
Pea ʻi heʻenau fai ke fakapoongi ia, naʻe haʻu hono tala ki he pule ʻoe kau tau, kuo maveuveu ʻa Selūsalema kotoa pē.
32 Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de saa Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slaa Paulus.
Pea ʻave leva ʻe ia ʻae kautau mo e kau ʻeikitau, pea nau feleleʻi hifo kiate kinautolu: pea kuo nau mamata ki he pule mo e kau tau, naʻe tuku ʻenau haha ʻa Paula.
33 Da traadte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.
Pea toki ʻalu atu ʻo ofi ʻae pule ʻoe tau, pea ne puke ia, mo ne fekau ke haʻi ʻaki ia ʻae ukamea fihifihi ʻe ua; mo ne fehuʻi pe ko hai ia, pea ko e hā ʻae meʻa kuo ne fai.
34 Da raabte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde faa noget paalideligt at vide paa Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen.
Pea fekalangaʻi ʻe he kakai ʻaki ʻae meʻa kehekehe: pea ʻi he ʻikai te ne faʻa ʻiloʻi hono moʻoni, ko e meʻa naʻa ne fekau ke ʻave ia ki he fale lahi ʻoe kau tau.
35 Men da han kom paa Trappen, gik det saaledes, at han maatte bæres af Stridsmændene paa Grund af Skarens Voldsomhed;
Pea ʻi heʻene hoko ki he hala ki ʻolunga, naʻe fua hake ia ʻe he kau tau, he kuo feʻohofi mai ʻae kakai.
36 thi Folkemængden fulgte efter og raabte: „Bort med ham!‟
He naʻe muimui ʻae fuʻu kakai, mo nau kalangaekina, Ke ʻave ia.
37 Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: „Er det mig tilladt at sige noget til dig?‟ Men han sagde: „Forstaar du Græsk?
Pea ʻi he fai ke tataki ʻa Paula ki he fale lahi ʻoe kau tau, naʻa ne pehē ki he pule ʻoe kau tau, “ʻE lelei ʻeku lea atu kiate koe?” Pea pehē ʻe ia, “ʻOku ke ʻilo ʻae lea fakaKiliki?”
38 Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?‟
ʻIkai ko ʻIsipite ko ia ʻa koe, ʻaia naʻe fakatupu maveuveu ʻi muʻa, mo ne tataki ki he toafa ʻae kau tangata fakapō ʻe toko fā afe?”
39 Men Paulus sagde: „Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!‟
Ka naʻe pehē ʻe Paula, “Ko e tangata Siu au ʻo Tasusi, ʻi Silisia, ko e tangata au ʻoe kolo ongoongo: pea ʻe, tuku ke u lea atu ki he kakai.”
40 Og da han tilstedte det, stod Paulus frem paa Trappen og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:
Pea kuo ne tuku ia [ke ne lea], pea tuʻu ʻa Paula ʻi he hala ki ʻolunga, ʻo ne taʻalo ʻaki hono nima ki he kakai. Pea nau fakalongo, naʻa ne lea atu ʻi he lea fakaHepelū, ʻo pehē,
