Apostelenes gerninger 20

1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

Après que le tumulte eut cessé, Paul ayant appelé les disciples, et leur ayant fait une exhortation, leur dit adieu, et partit pour aller en Macédoine.

2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

Lorsqu’il eut parcouru ces contrées et fait beaucoup d’exhortations, il vint en Grèce;

3 Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

Où, après avoir séjourné trois mois, il résolut de s’en retourner par la Macédoine, les Juifs lui ayant dressé une embuscade sur le chemin qu’il devait prendre pour se rendre par mer en Syrie.

4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

Sopater, fils de Pyrrhus, de Bérée, l’accompagna, de même qu’Aristarque et Second, Thessaloniciens; Gaïus, de Derbe, et Timothée; Tychique et Trophime, tous deux d’Asie.

5 Disse droge forud og biede paa os i Troas;

Ceux-ci étant allés devant, nous attendirent à Troas;

6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

Pour nous, après les jours des azymes, nous nous embarquâmes à Philippes, et en cinq jours nous les rejoignîmes à Troas, où nous demeurâmes sept jours.

7 Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

Le premier jour de la semaine, les disciples étant assemblés pour rompre le pain. Paul, qui devait partir le lendemain, les entretenait, et il prolongea son discours jusqu’au milieu de la nuit.

8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.

Or il y avait beaucoup de lampes dans le cénacle où nous étions rassemblés.

9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

Et un jeune homme, du nom d’Eutyque, qui était assis sur la fenêtre, était enseveli dans un profond sommeil, car Paul par lait depuis longtemps, et en traîné par le sommeil, tomba du troisième étage en bas, et fut relevé mort.

10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟

Paul étant descendu où il était, s’étendit sur lui, et, l’ayant embrassé, dit: Ne vous troublez point, car son âme est en lui.

11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

Puis étant remonté et ayant rompu le pain et mangé, il leur parla encore beaucoup jusqu’au jour, et il partit ainsi.

12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

Or on ramena le jeune homme vivant, et ils en furent grandement consolés.

13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.

Pour nous, montant sur le vaisseau, nous naviguâmes vers Asson, où nous devions reprendre Paul; car il l’avait ainsi disposé, devant lui-même aller par terre.

14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

Lors donc qu’il nous eut rejoints à Asson, nous le reprîmes, et nous vînmes à Mitylène.

15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

Et de là, naviguant, nous arrivâmes le jour suivant devant Chio; le lendemain nous abordâmes à Samos, et le jour d’après nous vînmes à Milet;

16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.

Car Paul s’était proposé de passer Ephèse sans y prendre terre, de peur d’éprouver quelque retard en Asie. Car il se hâtait, afin d’être, s’il lui eût été possible, le jour de la Pentecôte à Jérusalem.

17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

Or, de Milet envoyant à Ephèse, il appela les anciens de l’Eglise.

18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

Et lorsqu’ils furent venus près de lui, et qu’ils étaient assemblés, il leur dit: Vous savez comment, dès le premier jour où je suis entré en Asie, j’ai été en tout temps avec vous,

19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

Servant le Seigneur en toute humilité, au milieu des larmes et des épreuves qui me sont survenues par les trames des Juifs;

20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

Comment je ne vous ai soustrait aucune des choses utiles, et que rien ne m’a empêché de vous les annoncer, et de vous les enseigner publiquement et dans les maisons,

21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.

Prêchant aux Juifs et aux gentils la pénitence envers Dieu, et la foi en Notre Seigneur Jésus-Christ.

22 Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

Et maintenant voilà que, lié par l’Esprit, je m’en vais à Jérusalem, ignorant ce qui doit m’y arriver:

23 kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

Si ce n’est que, dans toutes les villes, l’Esprit-Saint m’atteste que des chaînes et des tribulations m’attendent à Jérusalem.

24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.

Mais je ne crains rien de ces choses, et je ne regarde pas ma vie comme plus précieuse que moi, pourvu que j’accomplisse ma course et le ministère que j’ai reçu du Seigneur Jésus, de rendre témoignage à l’Evangile de la grâce de Dieu.

25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

Et maintenant voilà que je sais que vous ne verrez plus mon visage, vous tous au milieu desquels j’ai passé, annonçant le royaume de Dieu.

26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

C’est pourquoi je vous prends à témoins aujourd’hui que je suis pur du sang de vous tous.

27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.

Car je ne me suis point refusé à vous annoncer tous les desseins de Dieu.

28 Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

Soyez donc attentifs et à vous et à tout le troupeau sur lequel Dieu vous a établis évêques, pour gouverner l’Eglise de Dieu, qu’il a acquise par son sang.

29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

Car moi je sais qu’après mon départ s’introduiront parmi vous des loups ravissants, qui n’épargneront point le troupeau;

30 Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

Et que, d’au milieu de vous-mêmes, s’élèveront des hommes qui enseigneront des choses perverses, afin d’attirer les disciples après eux.

31 Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.

C’est pourquoi, veillez, retenant en votre mémoire que pendant trois ans je n’ai cessé d’avertir avec larmes chacun de vous.

32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

Et maintenant, je vous recommande à Dieu et à la parole de sa grâce, à celui qui est puissant pour édifier, et pour donner un héritage parmi tous les sanctifiés.

33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

Je n’ai convoité ni l’or, ni l’argent, ni le vêtement de personne, comme

34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

Vous le savez vous-mêmes; parce que, à l’égard des choses dont moi et ceux qui sont avec moi avions besoin, ces mains y ont pourvu.

35 Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟

Je vous ai montré en tout que c’est en travaillant ainsi qu’il faut soutenir les faibles, et se souvenir de la parole du Seigneur Jésus; car c’est lui-même qui a dit: Il est plus heureux de donner que de recevoir.

36 Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.

Lorsqu’il eut dit ces choses, il se mit à genoux, et pria avec eux tous.

37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

Et il y eut un grand pleur parmi eux tous, et se jetant au cou de Paul, ils le baisaient,

38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.

Affligés surtout de la parole qu’il avait dite, qu’ils ne devaient plus revoir son visage. Et ils le conduisirent jusqu’au vaisseau.