Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Lishaka lya Pentekosti palisokiti, woseri waweriti wajojinikiti pahala pamuhera.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Vumu liziwu gambira lyega lipikinika kulawa kuliyera na limemiziyiti numba yoseri yawalikaliti.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Womberi wawoniti vintu gambira mimbamba ya motu yaibagulikiti na kamkangalira kila muntu.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Woseri wamemiziyitwi Rohu Mnanagala na wanjiti kutakula kwa luga zya makabira gamonga, Rohu ntambu yakawatenditi watakuli.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Vinu palii Yerusalemu kuweriti na Wayawudi, wantu yawamguwira Mlungu, wantu yawalawiti kila isi pasi pa mpindi.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Womberi pawapikaniriti liziwu ali, lipinga likulu lya wantu lijojinikiti pamuhera walikangasha, toziya kila yumu gwawu kawapikaniriti womberi wankutakula kwa luga ya likabila lyakuwi mweni.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Womberi wasintuka na kulikangasha pawalikosiya, “Hashi, wantu awa ntambu yawatakula Wagalilaya ndiri?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Iwera hashi, kila yumu gwetu kankuwapikinira pawatakula kwa luga yakuwi mweni?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Wamu wetu ndo Wapariti na Wamediya na Waelami, wamonga walawa Misopotamiya na Yudeya na Kapadokiya na Pontu na Asiya,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
na Firigiya na Pamfiliya na Misri na kumikowa ya Libya pakwegera na Kureni. Wamonga wahenga kulawa Rumi,
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?‟
Wayawudi na wantu wawagalambukiriti dini ya Shiyawudi na wamonga walawa Kureti na Arabiya. Twawoseri twenga tupikanira pawatakula kwa luga zya makabila getu twaweni kuusu vitwatira vikulu Mlungu vyakatenditi!”
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?‟
Walikangasha na kuhinginika, wankulikosiyana weni gweka, “Mana yakuwi shii?”
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.‟
Kumbiti wamonga watenda lidufiya pawalonga, “Wantu awa walowera ujimbi!”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Shakapanu Peteru kagolokiti pamuhera na wantumintumi walii lilongu na yumu, kanja kulibwelera lipinga lilii lya wantu, “Walongu Wayawudi na woseri mwenga yamulikala Yerusalemu, mpikaniri weri shilii shanonga.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Wantu awa walowera ndiri ujimbi ntambu yamulihola, toziya ayi ndo saa tatu hera mandawira!
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Unakaka ndo awu shitwatira ashi ndo shirii shakatakuliti mbuyi gwa Mlungu Yoweli,
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
‘Hantendi mumashaka ga kupelera, Mlungu kalonga, Hanuwamiminiri wantu woseri Rohu gwangu. Wananguta wenu wapalu na wadala, waubweri ujumbi, Wandemba hawawoni mawonu, Na wazewi wenu hawaloti.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Yina, ata wantumintumi wangu, wapalu na wadala, Hanuwamiminiri Rohu gwangu mulishaka, Na womberi hawaubweri ujumbi waneni.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Handendi mauzauza kumpindi kuliyera, Na lilangaliru pasi panu, Hakuweri na mwazi, motu na lyosi lizotopa,
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Mshenji gutulwa nditi, Na lyezi haliweri lisheri handa mwazi, Pamberi pa lishaka likulu na weru wa Mtuwa kwiza.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.‟ —
Panu, yoseri yakafira kuluwa kwa litawu lya Mtuwa, hakalopoziwi’
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
“Wana isi wa Israeli, mpikaniri shisoweru ashi! Yesu gwa Nazareti kaweriti muntu na ukulu wakuwi wa Umlungu ulanguziwa kwa mwenga kwa mauzauza, makangashu na langaliru Mlungu lyakatenditi pakati penu kwa njira yakuwi, handa ntambu yamumana.
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
Kugenderana na mpangu gwakuwi mweni Mlungu kaamuwiti kala handa Yesu mewamubati, mwenga mumlaga kwa kuwalekera wantu wadoda wampingiki.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Kumbiti Mlungu kamzyukisiya kulawa kwawahowiti, kamlopoziya mukutama kwa kuhowa kwa mana iwezekana ndiri nakamu kuhowa kumtatiri
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Mana Dawudi katakuliti kuusu yomberi hangu, Numwoniti Mtuwa kuulongolu kwa neni mashaka goseri, ka pamu na neni uwega wangu wa kumliwu, ata hapeni ndikinyiki.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Hangu, moyu gwangu gwasekuseku, kayi ntenditi lusheka lya nemeleru. Nshimba ya neni hayilikali mlitumbiru,
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Toziya hapeni guyileki rohu yaneni kulirindi lyalihera upeleru, pota kumleka mnanagala gwaku kawoli. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.‟
Gunanguziyi njira za ukomu, kuweri kwakuwi gumemiziya sekuseku!
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
“Mwalongu wangu, nfira kuwagambirani shinagaubaga kuusu vitwatira vyavimpatiti Dawudi, mbuyi gwetu. Yomberi kahowiti, wamsira, kayi lipumba lyakuwi lyapalapanu pa twenga mpaka lelu.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
Kumbiti yomberi kaweriti mbuyi gwa Mlungu na kavimaniti kuwera Mlungu kamlagiliti kwa shirapu kuwera hakampanani yumu gwa mwiwuku gwakuwi ukolamlima ntambu yakaweriti Dawudi.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
Dawudi kaviwoniti pamberi vitwatira Mlungu vyakagenda kuvitenda, su yomberi kayoweriti kuusu uzyukisiya wa Kristu pakatakuliti, ‘Kalekitwi ndiri mulirindi lyalihera upeleru, ama nshimba yakuwi iwoliti ndiri.’ (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
Su, Mlungu kamzyukisiyiti Yesu ayu na twawoseri twenga ndo wakapitawu wa lilawiru ali.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Yesu wamnyasuliti kumpindi mpaka uwega wa kumliwu wa Mlungu, yomberi kawanka lagilu lya Rohu Mnanagala kulawa kwa Tati na kashimiminira shilii shamushiwona vinu na kushipikinira.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Mana Dawudi mweni, kakwena haa mpaka kumpindi, ila yomberi kalongiti, Mtuwa kamgambiriti Mtuwa gwangu, Gulikali uwega wangu wa kumliwu,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.‟
Mpaka nuwatendi wankondu waku waweri shiti sha magulu gaku.
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.‟
Wantu woseri wa Israeli wafiruwa kuvimana kwa nakaka handa Yesu ayu yampingikiti, ndomweni Mlungu kamtenda kuwera mtuwa na Kristu.”
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?‟
Su, wantu pawapikaniriti aga, walunguziwitwi moyu, wawakosiyiti Peteru na wantumintumi wayaguwi, “Walongu wetu, tutendi shishi?”
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Peteru kankula, “Mtubu na kila yumu gwenu kabatizwi kwa litawu lya Yesu Kristu su mpati kuwusiya vidoda vyenu na kwanga kwayidi kwa Rohu Mnanagala.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.‟
“Toziya lagilu alii ndo kwajili ya mwenga na wana wenu na kwa wantu woseri yawawera kutali, kwa ntambu ya woseri yawalikala patali, na kwa wantu woseri Mtuwa Mlungu gwetu hakawashemi kwakuwi.”
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!‟
Kwa shisoweru shingi kayi shitangala, Peteru kasisitiziti na kuwahimiziya wantu pakalonga, “Mlilopoziyi mushiyiwuku ashi shikondola.”
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Wavuwa wavijimiriti visoweru vyakuwi, wabatizwa. Wantu elufu tatu wongerekiti mushipinga shili lishaka ali.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Woseri awa wendereyiti kulifunda kulawa kwa wantumintumi, kulikala pamuhera shilongu, kumega libumunda na kumluwa Mlungu.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Mauzauza na makangashu gavuwa gatendikiti kupitira wantumintumi ata kila muntu kawera na lyoga.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Woseri yawajimira wendereyiti weri shintu shimu na lunda zawu wagawaniti pamuhera.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
Waweriti wankuwuza lunda na vintu vyawu shakapanu wagawana mpiya shiyasi ya nfiru ya kila yumu.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Wendereyiti kuliwona pamuhera kila lishaka Munumba nkulu ya Mlungu. Kumbiti shipindi sha kumega libumunda, waliwoniti mnumba zyawu na waliya pamuhela shiboga ashi kwa sekuseku na moyu guherepa.
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Wamkwisiti Mlungu, wafiruwa na wantu woseri. Kila lishaka Mtuwa kawayongeleriti walanga ya wantu yawaweriti wankulopoziwa.
