Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Likaishileje lyubha lya Shikukuu sha Mauno shishemwa Pentekoshite, bhaakulupalilanga bhowe bha a Yeshu bhashinkuimananga pamo.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Shangupe mpugo kukopoka kunani kunnungu, gwa mbuti shitutu shikugumbalaga nnyumba mubhalinginji mula.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Kungai, gwikoposhele indu mbuti malamba ga moto, gakugabhanyikaga nikuntulila kila mundu.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Gubhagumbeywenjwe Mbumu jwa Ukonjelo, gubhatandwibhenje kubheleketa kwa luga inape malinga Mbumu shabhalongoyangaga kubheleketa.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Ku Yelushalemu bhashinkupagwanga Bhayaudi, bhaakulupalilanga malajilo ga a Nnungu, kukoposhela mmbali yowe ya shilambolyo.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Bhandunji bhala bhakapilikananjeje gwene mpugogo gubhaloposhelenje. Bhowe gubhaimukenje pabha kila mundu ashinkwaapilikananga bhalibheleketanga kwa luga jakwe nnyene.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Gubhakanganigwenje na kuimonga bhalinkutinji, “Abha bhowe bhutukwaapilikananga bhalibhelekatanga nnei bha, nngabha bhashilambo bha ku Galilaya?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Igala itendile bhuli, pakuti tunakwaapilikananga bhalibheleketanga kwa luga yetu twaashaayene?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Tubhana tu Bhapati, na Bhamede, na Bhaelamia, na bhananji bhashilambo bha ku Meshopotamia, na ku Yudea, na ku Kapadokia, na ku Ponto, na ku Ashia.
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
Ku Piligia, na ku Pampilia, na ku Mishili, na mmbali ja ku Libhiya tome na ku Kilene, ashaajetunji bhananji Bhaloma.
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?‟
Bhaalabhu na bhandunji bhajinjilengene dini ja Shiyaudi, bhana bhakoposhelenje ku Kilete na ku Alabhia. Tubhowe tunaapilikana bhalibheleketanga kwa luga yetu indu ikulungwa ya a Nnungu.”
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?‟
Bhowe gubhakanganigwenje na tenguka akuno bhalibhuyananga, “Yenei malombololelo gakwe nndi?”
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.‟
Ikabheje bhananji gubhatendilenje mbenji bhalinkutinji, “Bhashikolelwanga!”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Ikabheje a Petili gubhajimi pamo na likumi limo na jumo bhala, gubhatandwibhe kwaalugulilanga bhandunji kwa lilobhe lya utiya bhalinkuti, “Ashaapwanga, bha ku Yudea na mmowe nkutamangananga pa Yelushalemu pano, mpilikanishayanje ukoto malobhe gangu.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Abha bhandunjibha bhangakolelwanga malinga shinkuganishiyanga, pabha nnaino shaa tatu ja lyamba.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Ikabheje genega ni gubhabhelekete ankulondola bha a Nnungu a Yoweli gala,
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
‘Shiibhe ku mobha ga kumpelo, a Nnungu bhakuti, ngupinga kwaagumbayanga bhandu bhowe Mbumu jwangu. Ashibhana bhenunji bhanabhalume na bhanabhakongwe shibhalondolanje, bhangwendo bhenunji shibhalanguywanje ilangulo, na bhanangulungwa bhenunji shibhaagamilanje.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Elo, gene mobhago bhatumishi bhangu bhanabhalume na bhanabhakongwe, shinaagumbayanje Mbumu jwangu, nabhalabhonji shibhalondolanje.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Shindende ilapo kunani kunnungu, na ilangulo pa shilambolyo, shikubhe na minyai na moto na lyoi,
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Lyubha shilitendebhushe nibha lubhindu, na mwei upinga shejela mbuti minyai, likanabhe ishila lyubha likulu lya ukonjelo lya Bhakulungwa.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.‟ —
Penepo, shaajuje kwa lina lya Bhakulungwa, shaatapulwe.’
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
“Mmashilambo bha pa Ishilaeli, mpilikananje agano malobhe gano! A Yeshu Bhanashaleti bhashinkukong'ondelwa kunngwenunji kwa itendi ya ilapo, na ilangulo ibhatendaga a Nnungu kwa nkono gwabho, malinga shimmumanyinji.
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
Kutolelela na shibhapanjile bhayene a Nnungu na bhamumanyi kuti, mmanganya shimwaakamulanje na kwaabhulaga kwa kwaaleshelanga bhandunji bhangali bha mmbone bhaakomelanje munshalabha.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Ikabheje a Nnungu gubhaayushiye, gubhatapwilwe kumboteko ya shiwo pabha ikanatendeshe shiwo shaakamule.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Pabha a Daudi bhabhelekete ga ngani jabho kuti, ‘Naabhonaga Bhakulungwa mmujo jangu mobha gowe, pabha kubhali kunkono gwangu gwa nnilo, bhai ngatenganyika.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Kwa nneyo, ntima gwangu gwashinkwiinonyela, na kabhili nashinkululuta nkwiinonyela. Namwene shindame nngulupai,
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Pabha nkaileka mbumu yangu ijende kundamo ja bhawilenje, wala nkanneka jwa Ukonjelo jwenu abhole. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.‟
Nshinangula mipanda ja gumi, bhai shiniinonyele pabha mpali.’
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
“Ashaalongo ajangu, ngunapinga nimmalanjilanje gwangali nng'iyo gaapatile anakulubhetu a Daudi. Bhalabho bhawile na gubhashishilwe, na kabhili likabhuli lyabho launo pulili panngwetu pepano.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
Ikabheje, a Daudi pubhaliji ankulondola bha a Nnungu, bhamumanyi kuti a Nnungu bhaabhalanjile kwa lumbila kuti shibhannjimishe jumo nnubheleko lwabho kubha nkulungwa pandamo jabho.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
A Daudi bhagabhweni gubhapinga tenda a Nnungu, kwa nneyo gubhabhelekete ga yuka kwa a Kilishitu bhalinkuti, ‘Bhangalekwa kundamo ja bhawilenje na wala maiti gabho gangabhola.’ (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
A Nnungu bhashinkwayuya a Yeshu na uwe ni tubhakong'ondela bha genego.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
A Yeshu bhakakweyweje na bhikwa kunkono nnilo gwa a Nnungu, gubhapegwilwe Mbumu jwa Ukonjelo jubhalajile jula, na nnaino bhatugumbeye shene shinkushibhonanga na kushipilikana shino.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Pabha a Daudi bhayene bhangakwela kwenda kunani kunnungu, nigubhashite nnei, ‘Bhakulungwa bhaalugulile Bhakulungwa bhangu, Ntame kunkono nnilo gwangu,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.‟
Mpaka pushinaabhikanje ashaamagongo ajenu pa libhatila makongono genu.’
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.‟
“Kwa nneyo, bhandu bhowe bha pa Ishilaeli bhanapinjikwanga bhamumanyanje kuti a Yeshu bhumwaakomelenje munshalabha bhala, a Nnungu bhashikwaatenda kubha Bhakulungwa na a Kilishitu.”
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?‟
Bhandu bhakapilinanjeje genego, guyapotekenje mmitima jabhonji, gubhaabhushiyenje a Petili na mitume bhananji bhala. “Ashaalongo ajetu, igala tutende bhuli?”
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
A Petili gubhajangwile, “Kila mundu aipete na abhatishwe kwa lina lya a Yeshu Kilishitu, malombolelo gakwe mundu aagwilwe na a Nnungu, nkupinga nneshelelwanje ilebho yenunji na shimposhelanje upo Mbumu jwa Ukonjelo alajilwe jula.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.‟
Pabha malagano gala pugaaliji kwa ligongo lyenu mmanganya na ashibhana bhenu, na bhowe bhaatamangana kutalishe na kwa kila mundu shashemwe na Bhakulungwa a Nnungu bhetu.”
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!‟
Na kwa malobhe gana gamagwinji, a Petili bhakwaaleyangaga na kwaashondelesheyanga bhandunji bhalinkuti, “Mwiitapulanje na lubheleko lwangali lwambonelu.”
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Bhabhagwinji gubhakulupalilenje malobhe gabho, nigubhabhatishwenje. Na lyene lyubhalyo bhandunji kuishila elupu tatu gubhajenjesheshenje nnikundi mula.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Bhene bhowebho gubhapundilenje kujiganywa na mitume, akuno bhalitamangana shiulongo na lyanganga shalya pamo na juga Nnungu.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Mitume bhashinkutendanga ilapo na ilangulo yaigwinji, mpaka kila mundu shijogopele.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Bhaakulupalila bhowe gubhapundilenje kubha shindu shimo, akuno bhalikundikanilananga indu yabhonji.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
Bhatendaga ushanga indu yabhonji nigabhana ela kila mundu nipegwa malinga shiyapinjikwaga.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Gubhapundilenje kuimana kila lyubha Nliekalu. Bhatendaga imana mmajumba gabhonji nilyanganga shalya nyumba na nyumba kwa mitima ja kwiitimalika.
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Bhatendaga kwaakuyanga a Nnungu na pingwanga na bhandu bhowe. Kila lyubha Bhakulungwa bhatendaga jenjesheya bhandu bhatapulwangaga.
