Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Ke sun len in Pentecost, mwet lulalfongi nukewa fahsreni nu in acn sefanna.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
In pacl sacna sie pusra lulap kasla yen engyeng uh, oana pusren sie eng na upa, ac nwakla in lohm se elos muta loac ah nufon.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Na elos liye kutu ma su oana luman loh ma firir, su fahsrelik ac tuhwi fin kais sie mwet in acn sac.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Elos nukewa sessesla ke Ngun Mutal ac mutawauk in kaskas ke kutena kain in kas, oana ke Ngun sang nu selos in fahk.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Oasr mwet Jew su muta in Jerusalem, mwet lun alu, su tuku liki mutunfacl nukewa fin faclu.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Ke elos lohng pusra se inge, sie u na lulap fahsreni nu in acn sac. Elos nukewa arulana lut, mweyen kais sie selos lohng ke mwet lulalfongi inge elos sramsram ke kas lalos sifacna.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Ke lut lulap ac fwefela lalos elos fahk, “Mwet inge su kaskas ouinge uh elos mwet Galilee!
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Na fuka tuh kut lohng elos sramsram ke kain in kas lun kais sie mutunfacl sesr uh?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Kut mwet Parthia, Media, ac Elam; oayapa Mesopotamia, Judea, ac Cappadocia; Pontus ac Asia,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
oayapa liki acn Phrygia ac Pamphylia, liki Egypt ac kutu acn in Libya ma apkuran nu ke siti Cyrene. Kutu sesr ma tuku Rome me
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?”
kut isusla mwet Jew, a kutu sesr forla in wela alu lun mwet Jew. Ac kutu sesr tuku liki acn Crete ac Arabia. Ne ouinge a kut nukewa lohng ke elos sramsram ke kain in kas nukewa lasr, ke orekma yohk su God El oru!”
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?”
Ke lut lulap ac fohsak lalos, elos asiyuki na inmasrlolos, “Mea kalmen ma inge?”
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.”
A kutu sin mwet uh aksruksruk ke mwet lulalfongi, ac fahk mu, “Mwet inge sruhi!”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Na Peter el tuyak wi mwet sap singoul sie, ac fahkak ke sie pusra lulap nu sin un mwet uh: “Mwet Jew wiasr, ac kowos nukewa su muta in Jerusalem, porongeyu ke nga ac aketeya kalmen ma inge nu suwos.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Mwet inge tia sruhi oana ke kowos nunku an; tufahna ao eu ke lotutang uh pa inge.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
A pwayeiya uh, pa inge ma se mwet palu Joel el tuh fahk kac:
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
‘God El fahk, Pa inge ma nga ac oru ke len safla uh, Nga fah oru tuh ngun mutal luk in tuku nu fin mwet nukewa. Wen nutuwos ac acn nutuwos elos ac fah sulkakin kas luk; Mukul fusr lowos elos ac fah liye aruruma sin God me, Ac mukul matu lowos elos ac fah mwemei ma pwaye lun God.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Aok, finne mwet kulansap luk, mukul ac mutan, Nga ac fah sang ngun luk nu faclos in len ingo, Ac elos ac fah wi pac sulkakin kas luk.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Nga ac fah oru ma usrnguk in acn engyeng uh, Ac ma sakirik fin faclu ten. Ac fah oasr pac srah, e, ac kulasr matoltol;
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Faht uh ac fah lohsrla, Ac malem uh srusrala oana srah, Meet liki Len lulap ac wolana lun Leum ac fah tuku.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.” —
Na kutena mwet su pang in suk kasru sin Leum elos fah moul.’
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
“Kowos mwet Israel, porongo kas luk! Jesus lun Nazareth el sie mwet, su ku lulap lal akpwayeiyuk tari ye motowos nukewa ke mwenmen ac orekma usrnguk su God El sang ku nu sel in oru. Kowos sifacna etu ma inge, mweyen orek inmasrlowos.
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
God El sifacna oakiya meet lah El ac eisalot Jesus nu inpouwos, ac kowos sang tuh mwet koluk in unilya fin sakseng soko.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Tusruk God El akmoulyalak liki misa, ac aksukosokyal liki ku lun misa, mweyen misa tia ku in sruokilya oana sie mwet kapir.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Tuh David el fahk ouinge kacl, ‘Nga liye Leum God ye mutuk in pacl nukewa; El apkuran nu sik, ac nga ac fah tiana fosrnga.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Ke ma inge nga arulana insewowo, Ac kas luk sessesla ke engan. Mensis nga ac finne misa, A nga fah inse misla ke sripen finsrak luk,
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Mweyen kom ac fah tiana sisyula in facl lun mwet misa; Kom ac fah tia lela mwet kulansap oaru lom in kulawi in kulyuk uh. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.”
Kom fahkak tari nu sik inkanek nu ke moul, Ac apkuran lom nu sik ac fah nwekyula ke engan.’
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
“Mwet lili luk, nga enenu in kaskas na kalem nu suwos kacl David, papa matu pwengpeng tumasr. El tuh misa ac pukpuki, ac kulyuk lal uh pa na oan yorosr nwe misenge.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
El sie mwet palu, ac el etu ma God El wuleang nu sel ah: God El orala wulela na ku se nu sel mu El ac fah oru tuh sie sin fita natul pa ac tokosra oana el.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
David el liye ma God El ako in oru inge, ouinge el kaskaskin sifil moulyak lun Christ ke el fahk mu, ‘Tiana sisyukla el in facl sin mwet misa; Manol tuh tiana kulawi oan inkulyuk uh.’ (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
God El tuh akmoulyauk Jesus se inge liki misa, ac kut nukewa mwet loh kac.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Akmoulyeyukyak el tari nu ke lac po layot sin God Papa tumal, ac el eis Ngun Mutal sin God, oana ke tuh wiliyukyang nu sel kac. Ma kowos liye ac lohng inge pa mwe sang se inge su El supwama nu facsr.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Mweyen tia David pa tuh som nu lucng ah; a David el tuh fahk, ‘Leum God El fahk nu sin Leum luk: Muta inge, ke lac po layot sik,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.”
Nwe ke nga filiya mwet lokoalok lom in oana ma loangeyen niom.’
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.”
“Ke ma inge, wona kowos mwet Israel nukewa in arulana etu kalem, lah Jesus se inge su kowos srupusrak fin sakseng, pa God El orala tuh elan Leum ac Christ!”
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?”
Ke mwet uh lohng ma inge, arulana fakisya insialos, na elos fahk nu sel Peter ac mwet sap ngia, “Mwet lili, mea kut ac oru uh?”
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Peter el fahk nu selos, “Kais sie suwos enenu in forla liki ma koluk lal, ac baptaisla inen Jesus Christ, tuh ma koluk lowos fah nunak munas nu suwos; ac kowos fah eis mwe kite lun God ke Ngun Mutal.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.”
Tuh wulela lun God orekla nu suwos ac nu sin tulik nutuwos, oayapa mwet nukewa su muta yen loessula — elos nukewa su Leum God lasr El pangonma nu yorol.”
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!”
Peter el kwafe ouinge nu selos ke kas in akku puspis saya, ac fahk, “Sifacna molikowosla liki mwe kai su ac sikyak nu sin fwil se inge su arulana koluk.”
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Mwet puspis selos lulalfongi kas lal Peter ac baptaisla, ac akuran tolu tausin mwet pa wela u sac ke len sac.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Elos arulana eisalosyang in porongo ac lutlut sin mwet sap uh, oayapa aengani yurin sie sin sie, ac wi pac ipeis ke kufwa in kunsalik bread, ac pre.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Mwet sap elos oru ma sakirik ac mwenmen puspis, ac mwet uh arulana lut ke ma inge.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Mwet lulalfongi nukewa elos arulana insese ac tukeni akasrui sie sin sie ke ma lalos.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
Elos kukakunla acn ac ma lalos, ac kitalik mani kac uh nu sin mwet nukewa, fal nu ke lupan enenu lun kais sie.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Len nukewa elos tukeni nu in Tempul, ac ke pacl in mongo elos tukeni in lohm selos ke engan ac inse pusisel.
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Elos kaksakin God ac elos ohi yurin mwet nukewa. Ac Leum El akpusyelik mwet in u sac len nukewa ke mwet su moliyukla.
