Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Pantekoti daali ń pundi, bi kuli dentaani ki kaanyendu i.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Bi ti ludi ki gbadi ke fuugu ñani tanpoli ki nani faaciangu yeni, ki gbie ban bi ye ya dieli nni yeni kuli.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Ban la ke i landi tie nani mu yeni ki dɔgdi bi po, ki bɔgdi bɔgdi ki maani yuakuli po.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Bikuli ń gbie yeni mi foŋanma, ki ji cili ki ya maadi mi maalanma nani foŋanma ń puni ba ke ban maadi maama.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Layognu, Juufinba yaaba daani U Tienu nni den ñani ŋanduna dogi nni kuli, ki cua ki dá ye Jerusalema.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Ban gbadi ku fuugu, ban taani ki sani ki cua, lan lidi ba yeni yuakuli ń gbia ke bi maadi o danba maama nni.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Bi den ye ku yaalidgu yeni li pamancianli nni; bi den maadi: “Ti ya ba maadi i mɔni, bani yaaba n maadi ne kuli ki tie Galile yaaba ka aa?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Li nan tieni ledi i, ke ti gbia bi maama yuakuli danba maama nni?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Persi yaaba, Medesi yaaba yeni Elamiti yaaba yeni yaaba n kua Mesopotami, Jude diema nni, yeni Kapadɔsi, Pɔn yeni Asi,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
Friji yeni Panfili, Ejipti nni yeni Libi dogi yia n ye Sireni po, yeni ya canba n ñani Roma ki cua,
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?‟
Juufinba yeni Proselitinba, Kretan yeni Arabi yaaba, ti den gbia ke bi maadi ti danba maama nni U Tienu paaciamu tuonli”
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?‟
Bi den ye li pamancianli nni kaa bani ban ba tieni yaali kuli; bi den maadi bi ŋmiali nni: “Ne mo ya niima nni nan ji tie be i?”
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.‟
Ama bi tianba den ñuadi ba ki maadi, “Bikuli ñuni mi daamɔnpaanma i ke li ga ba.”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Ama Pieri den fii wani yeni li piiga n yendo, ki duoni u nialu, ki yedi ba, “Jude niba yeni yinba yaaba n kua Jrusalema nni, li ŋani yin bandi yaali ne yin ŋanbi ki cengi n lanbona.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Kelima, ya niba ne ki ñuni daama ki guo nani yin maali maama ka, kelima ti dá ye siŋaagu, kudi taa yognu i.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Li tie o sawalpualo Joweli ń den waani ya maama i:
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
“A daajuodidana ya pundi,” U Tienu ń yedi yaali n ne, “N ba yadi n foŋanma gbannandi kuli po. I bijaba yeni i bisiaba ba tua sawapuaba, i naacenba yeni i jifanba ba la mi dɔgdima, i nikpelba ń ya laadi a bona ti dangdi nni.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Li baa tie yeni i, n tuonsɔnba, bi puoba yeni bi jaba po li dana nni N ba yadi n foŋanma bi po, ban ya pua sawali.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
N ba cedi yaalidgu bona ń tieni tanpoli po, ki tieni li pagli maalma ki tinga po, mi sɔma, u mu yeni i muñii walgu.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
u yienu ba kpandi bɔnbɔnli, o ŋmaalo ń kpandi sɔma ki sua ya daacianli ke i ba la ki bandi O Diedo guanma pundi.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.‟ —
Li ba tieni ke yua n jaandi U Tienu O Diedo yeli po ba baa mi faabma.
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
Israyeli yaaba, cengi mani ya lanbona ne: Nasareti Jesu, U Tienu ń tieni yua ya po kasiedi i kuli ya nunbu nni yaali n nua o yaalidgu tuonŋama, U Tienu ń cedi ke o tieni ya bancianma yeni ya maalma ke ikuli bani,
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
Nani U tienu ń bobni maama, ke li ŋua o bancianma, bi kuadi o, ki cuo o ki mubni yaaba n fali yiko nui nni, ke bi kpaa o li daapɔnpɔnli po, ki kpa o.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
U Tienu yiedi o, ki faabi o yeni mi kuuma fala, kelima, li bo ki buali ke wan ya ye mi kuuma nuu nni.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Kelima Dafidi yedi yaali ne o po: “N den tundi ki nua O Diedo ke o ye n liiga, kelima o ye n nuujienu po ke mii ji pia begma.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Lanwani ii, n ye li pamancianli nni, ki mangidi n pali yeni n lanbu. Yaali n pugdi, n gbannandi baa ye li dandanli nni.
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Kelima a kan ñɔli ki ŋa n naano bi kpienba diema nni, a go kan ŋa a niŋamo gbannandi ń bedi. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.‟
A dɔgdi li mi yema sani, ki waani nni, a ba cedi min gbie yeni a yema.
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
N kpiiba, n ba maadi yeni yi li dandanli nni ti yaaja Dafiidi maama: o den kpe, ke bi pii o, ke o kakuli ye ti siiga nni hali yeni mɔlane.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
Nani wan den tie sawalpualo, ki bani ke U Tienu bo loli yni o ku dɔnligu, ki niani o ke o ba cedi o puoliŋuani nni, yendo ń kali o badigbandi po yeni.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
o bo tuodi ki bandi, ki maadi Jesu yiedma po, “Bi den ki ñɔli ki ŋa o bi kpienba tinga nni, ke o gbannandi mo ki bandi bedma. (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
Lan ya Jesu, U Tienu duoni o yeli, tikuli tie li kesiedinba.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Ama, nani wan doni, ki kali U Tienu jienu yeni, o baa Báa ń den niani o ya foŋanma, o yadi lan ya foŋanma i ti po ke i la ki go gbadi ne.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Kelima, Dafiidi naa den doni tanpoli, ama, o den maadi, “O Diedo yedi N Diedo, «Kali n jienu,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.‟
hali min ba cedi a yibalinba ń tua taaŋmaakaanu»
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.‟
Lanyapo i, ke li buali ke Israyeli diegu kuli ń bandi yeni i mɔni ke yin kpaa ya Jesu li daapɔnpɔnli po yeni, U Tienu cedi ke o tua Diedo yeni Kiristi»
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?‟
Ban gbadi lanya maama, ki mi sia bi pala, ke bi buali Pieri yeni ya tondba n sieni, “Ti kpiiba, ti ji ba tieni ledi i?”
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Ke Pieri guani ki jiini ba, “Yuakuli ń biidi o pali o tuonbiadi po, ki tieni mi ñinwulma bogdili Jesu Kiristi yeli po, ke wan di sugli o biidi po, i ba baa U Tienu Foŋanma paabu,
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.‟
Kelima li nɔnianu tie yinba yeni i bila yaama i yeni yaaba n ye fagma, hali ban yabi maama kuli, ke U Tienu ba yini.”
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!‟
O den maadi mi maama boncianla, ki kadi ki waani ba, ki paani bi pala; O den maadi ne, “Yin fangi j yula yeni ya nifiima n kua mi tudma nni ne.
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Lanwani ii, bi den tuo ki ga o maama, ke bi tieni ba mi ñinwulma bogdili, ke li daali mɔno, yaaba n den pugni bi ŋɔdkaaba po den kiluo niba tuda taa.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Bi den tugni bi tuona ki tundi yaali n tie mi yenŋɔdma, ki bɔgdi kpanu bi ŋmiali nni, ki tie bi jaandi.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Ti jawaandi ń cuo naano kuli, ku yaalidgu yeni mi bancianma maalma boncianla ń tieni bi ŋɔdkaaba dandanli po.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Yaaba n den tie dugkaaba kuli den taani ki ye kaanyendu, ke ban den pia yaali kuli den tie tantaanbona i.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
Bi den kuadi bi piama yeni bi bonkubkaali ki bɔgi bi ŋmiali nni, yuakuli yeni wan dagdi yeni yaali.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Li den tie yeni i daali ń tuu daali bi den ye li jaandieli nni, ki taa payianyendu, ki ŋmiidi kpanu, ki bɔgi bi ŋmiali nni, ki taandi ki di yeni li pamanli yeni li pali yumiinli,
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Bi den pugu U Tienu, ke bi niba taa bi po, ki selni ba. Daali ń tuu daali, O Diedo den pugdi bi po yaaba n den baa mi faabma.
