< Apostelenes gerninger 2 >

1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Ka chiengʼ Pentekost nochopo, noyudo ka gichokore kanyachiel giduto.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Apoya nono, koko machalo gi yamb kalausi makudho matek noa e polo mopongʼo ot mane gibetie.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Negineno gik machalo gi ligek mach, mane opiyo ewi ngʼato ka ngʼato kuomgi.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Giduto kar rombgi negipongʼ gi Roho Maler, mi gichako wuoyo gi dhok mayoreyore kaka Roho nomiyogi teko mar wuoyo.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
E sechego noyudo jo-Yahudi mathoth moluoro Nyasaye ni Jerusalem. Jogi noa e pinje duto manie bwo polo.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Kane giwinjo kit kokoni, ji mangʼeny nochokore kanyakla, ka gihum nono, nikech ngʼato ka ngʼato kuomgi ne winjo ka jogo wacho dhogi.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Negihum kendo giwuoro, mi gipenjo niya, “Donge joma wuoyogi duto gin jo-Galili?
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Ka kamano, to ere kaka ngʼato ka ngʼato kuomwa winjogi mana e dhowa wawegi?
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Kama wantiereni nitie jo-Parthia, Media, Elam, Mesopotamia, Judea, Kapadokia, Ponto, Asia,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
Frugia, Pamfilia, Misri kod gwenge mag Libya mokiewo gi Kurene; kaachiel gi welo moa Rumi, mane otingʼo jo-Yahudi kod joma moko molokore mondo oluw din jo-Yahudi.
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?‟
To moko bende gin jo-Krete gi jo-Arabu. Ere kaka wawinjogi ka gihulo gik madongo ma Nyasaye osetimo e dhowa wawegi!”
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?‟
Negipenjore ka gihum kendo gidhier nono niya, “Gima timoreni to tiende angʼo?”
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.‟
To jomoko kuomgi nojarogi kawacho niya, “Jogi osemadho kongʼo mangʼeny momerogi.”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Eka Petro nochungʼ malo, kaachiel gi jopuonjre apar gachiel mamoko, motingʼo dwonde kowuoyo gi jogo niya, “Un jo-Yahudi wetena, kaachiel kod ji duto modak Jerusalem, weuru anyisu tiend wachni. Chikuru itu maber mondo uwinj gima awacho.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Jogi ok omer kaka uwachono nikech pod en mana sa adek okinyi sani ok ngʼato nyal merie!
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Ooyo, gima timoreni en mana gima Janabi Joel nokoro chon kowacho ni,
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
“‘Nyasaye wacho kama: E ndalo giko anaol Roho Maler mara kuom ji duto. Yawuotu gi nyiu nokor wach, jou matindo none fweny, jodongu nolek lek.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Kata mana jotichna machwo gi mamon, bende naol Roho Maler mara kuomgi ndalono, mi ginikor wach.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Anatim honni miwuoro e kor polo malo kod ranyisi mathoth e piny mwalo, remo gi mach kod iro madhwolore nobedie.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Wangʼ chiengʼ nolokre mudho to dwe nolokre remo, kapok odiechiengʼ maduongʼ kendo man-gi duongʼ mar Jehova Nyasaye ochopo.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.‟ —
To ngʼato ka ngʼato maluongo nying Jehova Nyasaye noresi!’”
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
Petro nomedo wachonegi niya, “Un jo-Israel, winjuru wachni: Yesu ja-Nazareth ne Nyasaye ochungo e dieru kaka ngʼat mowinjore miyo luor. Nyasaye notimo honni gi gik malich miwuoro kod ranyisi madongo e dieru kokalo kuome, mana kaka un uwegi ungʼeyo maber.
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
Yesuni ne ochiw e lwetu kaluwore gi chenro mar Nyasaye kod ngʼeyone mongirore, makmana un kukonyoru gi joma timbegi richo, ne unege ka ugure gi musmal e msalaba.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Kata kamano, Nyasaye nochiere oa kuom joma otho, mi ogonye oa e rem malit mar tho, nikech kata mana tho ne ok nyal loye.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Daudi bende nowuoyo kuome niya, “‘Ne aneno Jehova Nyasaye e nyima ndalo duto. Nikech ka entie e lweta korachwich, to onge gima nyalo yienga.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Emomiyo chunya mor kendo lewa yot; ringra bende nobed gi geno,
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
nikech ok inijwangʼa ei liel, to bende ok niyie Ngʼati Maler ringre tow. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.‟
Isenyisa yore mag ngima; kendo inipongʼa gi mor mogundho, ka an e nyimi.’
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
“Owetena, anyalo wachonu ka an gichir ni Daudi kwarwa notho mi noyike, kendo liende ni kodwa nyaka kawuono.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
To kaka ne en janabi, nongʼeyo ni Nyasaye nosesingore e yor kwongʼruok ni enoket achiel kuom nyikwaye e lochne.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
Ne oneno gik mane biro timore nyime, omiyo nowuoyo kuom chier mar Kristo ni ne ok bi jwangʼo ringre ei liel mi ringre tow. (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
Yesuni ema Nyasaye osechiero oa kuom joma otho, kendo wan wawegi wan joneno kuom wachno.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Kaka koro en gi duongʼ, kobet e bad Nyasaye korachwich, Wuoro osemiye Roho Maler mane osingore ni nochiw, kendo oseoro gima koro uneno kendo uwinjoni.”
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Daudi owuon to ne ok oidho odhi e polo, to en ema nowacho niya, “‘Ruoth nowachone Ruodha ni, “Bed e bada korachwich,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.‟
nyaka chop aket wasiki e bwo tiendi.”’
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.‟
“Emomiyo nyaka ungʼe wachni malongʼo, un jo-Israel duto ni Nyasaye oseketo Yesu mane uguro Ruoth kendo Kristo.”
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?‟
Kane ji owinjo wachno, chunygi nongʼadonigi bura, mine giwachone Petro kod joote mamoko niya, “Owetewa, en angʼo ma dwatim?”
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Petro nodwokogi niya, “Weuru richo kendo obatisu ngʼato ka ngʼato, e nying Yesu Kristo, mondo owenu richou. Ka mano otimore, to ubiro nwangʼo Roho Maler kaka mich.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.‟
Singruok mane Nyasaye otimono en maru kaachiel gi nyithindu; kendo en mar ji duto modak kuma bor, ma gin jogo duto ma Ruoth Nyasachwa noluong ire.”
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!‟
Petro nomedo siemogi gi weche mamoko mathoth; komedo jiwogi kowacho niya, “Tonyuru ua kuom tiengʼ mokethoreni.”
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Joma norwako weche Petro ne obatisi, kendo chiengʼno ji alufu adek nomedore e kwan mar joma oyie kuom Kristo.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Joma oyie kuom Kristo noketo chunygi kuom puonj joote, kendo kuom lalruok, gi ngʼingo makati kod lamo.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Luoro nomako ji duto ka joote ne timo honni gi ranyisi mangʼeny.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Ji duto moyie kuom Kristo noriwore kanyakla kendo negikonyore gi mwandugi duto kaachiel.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
Negiloko mwandugi kod gik mane gin-go pesa kendo ne gipogore kaka ne ngʼato ka ngʼato dwaro.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Negisiko giromo pile ka pile e laru mar hekalu, kendo ne gingʼingo makati e miechgi, ka gichiemo kaachiel gi chuny mamor.
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Negisiko gipako Nyasaye, kendo ji duto ne mor kodgi. To Ruoth ne medo kwan mar joma oyie kuom Kristo e chokruokgi pile ka pile.

< Apostelenes gerninger 2 >