Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
ⲁ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥϫⲱⲕ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲓ ⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲛⲧⲡⲉⲛⲧⲏⲕⲟⲥⲧⲏ ⲛⲉⲩϣⲟⲟⲡ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲡⲉ ϩⲓ ⲛⲉⲩⲉⲣⲏⲩ
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥϣⲱⲡⲉ ϩⲛ ⲟⲩϣⲥⲛⲉ ⲛϭⲓ ⲟⲩϩⲣⲟⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲉ ⲛⲑⲉ ⲛⲟⲩⲡⲛⲟⲏ ⲉⲩⲉⲓⲛⲉ ⲙⲙⲟⲥ ⲛϭⲟⲛⲥ ⲁⲩⲱ ⲁⲥⲙⲟⲩϩ ⲙⲡⲏⲓ ⲧⲏⲣϥ ⲉⲛⲉⲩϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
ⲅ̅ⲁⲩⲟⲩⲱⲛϩ ⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲓ ϩⲉⲛⲗⲁⲥ ⲉⲩⲡⲟⲣϫ ⲛⲑⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲟⲩⲕⲱϩⲧ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϩⲙⲟⲟⲥ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲙ ⲡⲟⲩⲁ ⲡⲟⲩⲁ ⲙⲙⲟⲟⲩ
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
ⲇ̅ⲁⲩⲙⲟⲩϩ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲁⲣⲭⲉⲓ ⲛϣⲁϫⲉ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ϩⲉⲛⲕⲉⲁⲥⲡⲉ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲛⲉⲣⲉⲡⲉⲡⲛⲁ ϯ ⲛⲁⲩ ⲉⲧⲣⲉⲩϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲩ
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
ⲉ̅ⲛⲉⲩϣⲟⲟⲡ ⲇⲉ ⲡⲉ ϩⲛ ⲑⲓⲗⲏⲙ ⲉⲩⲟⲩⲏϩ ⲛϭⲓ ϩⲉⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ϩⲉⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲣⲉϥⲣϩⲟⲧⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲛⲓⲙⲉⲧϩⲁ ⲡⲉⲥⲏⲧ ⲛⲧⲡⲉ
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
ⲋ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲧⲉⲓⲥⲙⲏ ⲇⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲁⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲥⲱⲟⲩϩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϣⲧⲟⲣⲧⲣ ϫⲉ ⲛⲉⲣⲉⲡⲟⲩⲁ ⲡⲟⲩⲁ ⲥⲱⲧⲙ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲉⲩϣⲁϫⲉ ϩⲛ ⲧⲉϥⲁⲥⲡⲉ
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
ⲍ̅ⲁⲩⲡⲱϣⲥ ⲇⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲙⲏ ⲛϩⲉⲛⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓⲟⲥ ⲁⲛ ⲛⲉ ⲛⲁⲓ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲧϣⲁϫⲉ
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
ⲏ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲁϣ ⲛϩⲉ ⲁⲛⲟⲛ ⲧⲛⲥⲱⲧⲙ ⲡⲟⲩⲁ ⲡⲟⲩⲁ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ⲧⲉϥⲁⲥⲡⲉ ⲛⲧⲁⲩϫⲡⲟⲛ ⲛϩⲏⲧⲥ
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
ⲑ̅ⲙⲡⲁⲣⲑⲟⲥ ⲙⲛ ⲙⲙⲏⲇⲟⲥ ⲙⲛ ⲛⲗⲁⲙⲓⲧⲏⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲟⲩⲏϩ ϩⲛ ⲧⲙⲉⲥⲁⲡⲟⲧⲁⲙⲓⲁ ϯⲟⲩⲇⲁⲓⲁ ⲙⲛ ⲧⲕⲁⲡⲡⲟⲇⲟⲕⲓⲁ ⲡⲡⲟⲛⲧⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲧⲁⲥⲓⲁ
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
ⲓ̅ⲧⲉⲫⲣⲩⲅⲓⲁ ⲙⲛ ⲧⲡⲁⲙⲫⲩⲗⲓⲁ ⲕⲏⲙⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲥⲁ ⲛⲧⲗⲓⲃⲩⲏ ⲉⲧϩⲛ ⲧⲕⲩⲣⲏⲛⲏ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϩⲣⲱⲙⲁⲓⲟⲥ ⲉⲧⲧⲁⲓ
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?‟
ⲓ̅ⲁ̅ⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ⲙⲛ ⲛⲉⲡⲣⲟⲥⲩⲗⲩⲧⲟⲥ ⲛⲉⲕⲣⲓⲧⲏⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲁⲣⲁⲃⲟⲥ ⲧⲛⲥⲱⲧⲙ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲉⲩϣⲁϫⲉ ϩⲛ ϩⲉⲛⲁⲥⲡⲉ ⲉⲩⲧⲁⲩⲟ ⲛⲙⲙⲛⲧⲛⲟϭ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?‟
ⲓ̅ⲃ̅ⲁⲩⲡⲱϣⲥ ⲇⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲁⲡⲟⲣⲣⲓ ⲟⲩⲁ ⲛⲛⲁϩⲣⲛ ⲟⲩⲁ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲟⲩ ⲡⲉ ⲡⲉⲓϩⲱⲃ
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.‟
ⲓ̅ⲅ̅ϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ⲉⲩⲛⲟϭⲛⲉϭ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲣⲉϩⲏⲧⲟⲩ ⲙⲉϩ ⲛⲙⲣⲓⲥ
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
ⲓ̅ⲇ̅ⲁϥⲁϩⲉ ⲇⲉ ⲉⲣⲁⲧϥ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲙⲛ ⲡⲙⲛⲧⲟⲩⲉ ⲁϥϥⲓ ⲛⲧⲉϥⲥⲙⲏ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲁϥⲟⲩⲱϣⲃ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ⲙⲛ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲟⲩⲏϩ ϩⲛ ⲑⲓⲗⲏⲙ ⲙⲁⲣⲉ ⲡⲁⲓ ϣⲱⲡⲉ ⲉϥⲟⲩⲟⲛϩ ⲛⲏⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲧⲛϫⲓ ⲥⲙⲏ ⲉⲛⲁϣⲁϫⲉ
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
ⲓ̅ⲉ̅ⲛⲉⲣⲉ ⲛⲁⲓ ⲅⲁⲣ ⲧⲁϩⲉ ⲁⲛ ⲛⲑⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲙⲉⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟⲥ ϫⲡϣⲟⲙⲧⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲧⲉ
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
ⲓ̅ⲋ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲁⲓ ⲡⲉⲛⲧⲁⲩϫⲟⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲓⲱⲏⲗ ⲡⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
ⲓ̅ⲍ̅ϫⲉ ⲥⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲛⲁⲓ ⲡⲉϫⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲧⲁⲡⲱϩⲧ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲁⲡⲛⲁ ⲉϫⲛ ⲥⲁⲣⲝ ⲛⲓⲙ ⲛⲥⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲉⲩⲉ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲧⲛϣⲏⲣⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛϣⲉⲉⲣⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉ ⲛⲉⲧⲛϩⲣϣⲓⲣⲉ ⲛⲁⲩ ⲉϩⲉⲛϩⲟⲣⲟⲥⲓⲥ ⲛⲧⲉ ⲛⲉⲧⲛϩⲗⲗⲟ ⲡⲱⲱⲣⲉ ⲛϩⲉⲛⲣⲁⲥⲟⲩ
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
ⲓ̅ⲏ̅ⲁⲩⲱ ϯⲛⲁⲡⲱϩⲧ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲁⲡⲛⲁ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲛ ⲛⲁϩⲙϩⲁⲗ ⲛϩⲟⲟⲩⲧ ⲙⲛ ⲛⲁϩⲙϩⲁⲗ ⲛⲥϩⲓⲙⲉ ϩⲛ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲥⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲉⲩⲉ
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
ⲓ̅ⲑ̅ⲧⲁϯ ⲛϩⲉⲛⲙⲁⲉⲓⲛ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ⲧⲡⲉ ⲁⲩⲱ ϩⲉⲛϣⲡⲏⲣⲉ ⲙⲡⲉⲥⲏⲧ ϩⲓϫⲙ ⲡⲕⲁϩ ⲟⲩⲥⲛⲟϥ ⲙⲛ ⲟⲩⲕⲱϩⲧ ⲙⲛ ⲟⲩⲗϩⲱⲃ ⲛⲕⲁⲡⲛⲟⲥ `
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
ⲕ̅ⲡⲣⲏ ⲛⲁⲕⲧⲟϥ ⲉⲩⲕⲁⲕⲉ ⲁⲩⲱ ⲡⲟⲟϩ ⲉⲩⲥⲛⲟϥ ⲙⲡⲁⲧϥⲉⲓ ⲛϭⲓ ⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲛⲟϭ ⲉⲧⲟⲩⲟⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.‟ —
ⲕ̅ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲥⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲛⲁⲱϣ ⲙⲡⲣⲁⲛ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ϥⲛⲁⲟⲩϫⲁⲓ
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
ⲕ̅ⲃ̅ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲧⲉ ⲡⲓⲏⲗ ⲥⲱⲧⲙ ⲉⲛⲁϣⲁϫⲉ ⲓⲥ ⲡⲛⲁⲍⲱⲣⲁⲓⲟⲥ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉⲁⲩⲧⲟϣϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲱⲧⲛ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ϩⲉⲛϭⲟⲙ ⲙⲛ ϩⲉⲛⲙⲁⲉⲓⲛ ⲙⲛ ϩⲉⲛϣⲡⲏⲣⲉ ⲛⲁⲓ ⲛⲧⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧϥ ϩⲛ ⲧⲉⲧⲛⲙⲏⲧⲉ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲟⲩⲛ
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
ⲕ̅ⲅ̅ⲡⲁⲓ ϩⲙ ⲡϣⲟϫⲛⲉ ⲉⲧⲧⲏϣ ⲙⲛ ⲡⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲧⲉⲧⲛⲧⲁⲁϥ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲛϭⲓϫ ⲛⲁⲛⲟⲙⲟⲥ ⲁⲧⲉⲧⲛⲁϣⲧϥ ⲁⲧⲉⲧⲛⲙⲟⲩⲟⲩⲧ ⲙⲙⲟϥ
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
ⲕ̅ⲇ̅ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲧⲟⲩⲛⲟⲥϥ ⲉⲁϥⲃⲱⲗ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲛⲁⲁⲕⲉ ⲙⲡⲙⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲛⲉⲙⲛϣϭⲟⲙ ⲉⲧⲣⲉⲩⲁⲙⲁϩⲧⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧϥ
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
ⲕ̅ⲉ̅ⲇⲁⲩⲉⲓⲇ ⲅⲁⲣ ϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲛⲉⲓⲛⲁⲩ ⲉⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲡⲁⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲟⲩⲟⲉⲓϣ ⲛⲓⲙ ϫⲉ ϥϩⲓ ⲟⲩⲛⲁⲙ ⲙⲙⲟⲓ ϫⲉ ⲛⲛⲁⲕⲓⲙ
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
ⲕ̅ⲋ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲁⲡⲁϩⲏⲧ ⲉⲩⲫⲣⲁⲛⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲡⲁⲗⲁⲥ ⲧⲉⲗⲏⲗ ⲉⲧⲓ ⲇⲉ ⲧⲁⲕⲉⲥⲁⲣⲝ ⲛⲁⲟⲩⲱϩ ϩⲛ ⲟⲩϩⲉⲗⲡⲓⲥ
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
ⲕ̅ⲍ̅ϫⲉ ⲛⲅⲛⲁⲕⲱ ⲛⲥⲱⲕ ⲁⲛ ⲛⲧⲁⲯⲩⲭⲏ ϩⲛ ⲁⲙⲛⲧⲉ ⲟⲩⲇⲉ ⲛⲅⲛⲁϯ ⲁⲛ ⲙⲡⲉⲕⲡⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲉⲛⲁⲩ ⲉⲡⲧⲁⲕⲟ (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.‟
ⲕ̅ⲏ̅ⲁⲕⲟⲩⲱⲛϩ ⲛⲁⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲉϩⲓⲟⲟⲩⲉ ⲙⲡⲱⲛϩ ⲕⲛⲁϫⲟⲕⲧ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲟⲩⲟⲩⲛⲟϥ ⲙⲛ ⲡⲉⲕϩⲟ
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
ⲕ̅ⲑ̅ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲉⲥⲛⲏⲩ ϣϣⲉ ⲉⲧⲣⲉⲛϫⲟⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϩⲛ ⲟⲩⲡⲁⲣⲣⲏⲥⲓⲁ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲡⲁⲧⲣⲓⲁⲣⲭⲏⲥ ⲇⲁⲩⲉⲓⲇ ϫⲉ ⲁϥⲙⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲧⲟⲙⲥϥ ⲁⲩⲱ ⲡⲉϥⲙϩⲁⲁⲩ ϣⲟⲟⲡ ⲛϩⲏⲧⲛ ϣⲁϩⲣⲁⲓ̣̈ ⲉⲡⲟⲟⲩ ⲛϩⲟⲟⲩ
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
ⲗ̅ⲉⲩⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ϭⲉ ⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲉϥⲥⲟⲟⲩⲛ ϫⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲁⲛⲁϣ ⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲱⲣⲕ ⲛⲁϥ ⲉⲑⲙⲥⲟ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲛⲧⲉϥϯⲡⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲙ ⲡⲉϥⲑⲣⲟⲛⲟⲥ
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
ⲗ̅ⲁ̅ⲁϥϣⲣⲡⲉⲓⲙⲉ ⲁϥϣⲁϫⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲧⲁⲛⲁⲥⲧⲁⲥⲓⲥ ⲙⲡⲉⲭⲥ ϫⲉ ⲟⲩⲇⲉ ⲙⲡⲟⲩⲕⲁⲁϥ ϩⲛ ⲁⲙⲛⲧⲉ ⲟⲩⲇⲉ ⲙⲡⲉⲧⲉϥⲥⲁⲣⲝ ⲛⲁⲩ ⲉⲡⲧⲁⲕⲟ (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
ⲗ̅ⲃ̅ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲓⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲧⲟⲩⲛⲟⲥϥ ⲡⲁⲓ ⲉⲛϣⲟⲟⲡ ⲛⲁϥ ⲧⲏⲣⲛ ⲙⲙⲛⲧⲣⲉ
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
ⲗ̅ⲅ̅ⲉⲁϥϫⲓⲥⲉ ϭⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ⲧⲟⲩⲛⲁⲙ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁϥϫⲓ ⲙⲡⲉⲣⲏⲧ ⲙⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲉⲓⲱⲧ ⲁϥⲡⲱϩⲧ ⲙⲡⲉⲓⲧⲁⲓⲟ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲉⲧⲛⲥⲱⲧⲙ
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
ⲗ̅ⲇ̅ⲇⲁⲩⲉⲓⲇ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲙⲡⲏⲩⲉ ϥϫⲱ ⲇⲉ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲧⲟϥ ϫⲉ ⲡⲉϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲡⲁϫⲟⲉⲓⲥ ϫⲉ ϩⲙⲟⲟⲥ ⲛⲥⲁ ⲟⲩⲛⲁⲙ ⲙⲙⲟⲓ
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.‟
ⲗ̅ⲉ̅ϣⲁⲛϯⲕⲱ ⲛⲛⲉⲕϫⲁϫⲉ ⲛϩⲩⲡⲟⲡⲟⲇⲓⲟⲛ ⲛⲛⲉⲕⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.‟
ⲗ̅ⲋ̅ϩⲛ ⲟⲩⲱⲣϫ ϭⲉ ⲙⲁⲣⲉϥⲉⲓⲙⲉ ⲛϭⲓ ⲡⲏⲓ ⲧⲏⲣϥ ⲙⲡⲓⲏⲗ ϫⲉ ⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲁϥ ⲛϫⲟⲉⲓⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲭⲣⲏⲥⲧⲟⲥ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲓⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲥⳁⲟⲩ ⲙⲙⲟϥ
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?‟
ⲗ̅ⲍ̅ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲉⲛⲁⲓ ⲁⲩⲙⲕⲁϩ ⲙⲡⲉⲩϩⲏⲧ ⲁⲩⲱ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲙⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲙⲛ ⲡⲕⲉⲥⲉⲉⲡⲉ ⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ϫⲉ ⲟⲩ ⲡⲉⲧⲛⲛⲁⲁϥ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲉⲥⲛⲏⲩ
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
ⲗ̅ⲏ̅ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲙⲉⲧⲁⲛⲟⲓ ⲁⲩⲱ ⲙⲁⲣⲉⲡⲟⲩⲁ ⲡⲟⲩⲁ ⲙⲙⲱⲧⲛϫⲓ ⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲉⲡⲣⲁⲛ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲓⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲉⲡⲕⲱ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲉⲧⲛⲛⲟⲃⲉ ⲁⲩⲱ ⲧⲉⲧⲛⲁϫⲓ ⲛⲧⲇⲱⲣⲉⲁ ⲙⲡⲉⲓⲡⲛⲁ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.‟
ⲗ̅ⲑ̅ⲉⲣⲉⲡⲉⲣⲏⲧ ⲅⲁⲣ ϣⲟⲟⲡ ⲛⲏⲧⲛ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛϣⲏⲣⲉ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲙⲡⲟⲩⲉ ⲛⲁⲓ ⲉⲧⲉⲣⲉⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲉⲛⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲁⲧⲁϩⲙⲟⲩ
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!‟
ⲙ̅ϩⲣⲁⲓ ⲇⲉ ϩⲛ ϩⲉⲛⲕⲉⲙⲏⲏϣⲉ ⲛϣⲁϫⲉ ⲛⲉϥⲣⲙⲛⲧⲣⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥⲥⲟⲡⲥ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲟⲩϫⲁⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲉⲓⲅⲉⲛⲉⲁ ⲉⲧϭⲟⲟⲙⲉ
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
ⲙ̅ⲁ̅ⲛⲉⲛⲧⲁⲩϣⲱⲡ ϭⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲙⲡⲉϥϣⲁϫⲉ ⲁⲩϫⲓ ⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲟⲩⲱϩ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲙⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛϭⲓ ⲁϣⲙⲧϣⲟ ⲙⲯⲩⲭⲏ
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
ⲙ̅ⲃ̅ⲛⲉⲩϣⲟⲟⲡ ⲇⲉ ⲡⲉ ⲉⲩⲡⲣⲟⲥⲕⲁⲣⲧⲉⲣⲓ ⲉⲧⲉⲥⲃⲱ ⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ⲙⲛ ⲧⲕⲟⲓⲛⲱⲛⲓⲁ ⲙⲡⲡⲱϣ ⲙⲡⲟⲉⲓⲕ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϣⲗⲏⲗ
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
ⲙ̅ⲅ̅ⲟⲩⲛⲟϭ ⲛϩⲟⲧⲉ ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲙ ⲯⲩⲭⲏ ⲛⲓⲙ ϩⲁϩ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲁⲉⲓⲛ ϩⲓ ϣⲡⲏⲣⲉ ⲛⲉⲩϣⲱⲡⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
ⲙ̅ⲇ̅ⲟⲩⲟⲛ ⲇⲉ ⲛⲓⲙ ⲛⲧⲁⲩⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲛⲉⲩϣⲟⲟⲡ ⲡⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲩⲉⲣⲏⲩ ⲁⲩⲱ ⲉⲣⲉⲛⲕⲁ ⲛⲓⲙ ϣⲟⲟⲡ ⲛⲁⲩ ϩⲓ ⲟⲩⲥⲟⲡ
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
ⲙ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩϭⲟⲟⲙ ⲙⲛ ⲛⲉⲩϩⲩⲡⲁⲣⲭⲟⲛⲧⲁ ⲛⲉⲩϯ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩⲧⲱϣ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉϫⲛ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲧⲉⲣⲉⲡⲟⲩⲁ ⲡⲟⲩⲁ ⲣⲭⲣⲓⲁ ⲙⲙⲟⲥ
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
ⲙ̅ⲋ̅ⲙⲙⲏⲛⲉ ⲇⲉ ⲛⲉⲩⲡⲣⲟⲥⲕⲁⲣⲧⲉⲣⲓ ϩⲓ ⲟⲩⲥⲟⲡ ϩⲙ ⲡⲉⲣⲡⲉ ⲁⲩⲱ ϩⲙ ⲡⲏⲓ ⲉⲩⲡⲱϣ ⲙⲡⲟⲉⲓⲕ ⲉⲩϫⲓ ⲛⲟⲩⲧⲣⲟⲫⲏ ϩⲛ ⲟⲩⲧⲉⲗⲏⲗ ⲙⲛ ⲧⲙⲛⲧϩⲁⲡⲗⲟⲩⲥ ⲛⲧⲉ ⲡⲉⲩϩⲏⲧ
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
ⲙ̅ⲍ̅ⲉⲩⲥⲙⲟⲩ ⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲉⲩⲛⲧⲟⲩ ⲭⲁⲣⲓⲥ ⲙⲙⲁⲩ ⲛⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲗⲁⲟⲥ ⲧⲏⲣϥ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲇⲉ ⲛⲉϥⲟⲩⲱϩ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲛⲛⲉⲧⲛⲁⲟⲩϫⲁⲓ ⲙⲙⲏⲛⲉ ϩⲓ ⲟⲩⲥⲟⲡ
