Apostelenes gerninger 2
1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
Pentikos hnin a pha toteh ahnimanaw teh hmuen buet touh koe king a kamkhueng awh.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
Hatnavah kahlî katangpounge pawlawk patetlah kalvan lahoi yah hmatara a tho teh ahnimouh onae im dawk muen akawi pouh.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
Hahoi teh, hmai patetlah e lainaw kampek e a kamnue teh ahnimouh rip koe ao.
4 Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
Hahoi teh ahnimouh abuemlah ni Kathoung Muitha hoi akawi awh teh, Muitha ni dei thainae kâ a poe e patetlah alouklouk e lawk lahoi a dei awh.
5 Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
Hatnae tueng nah kalvan rahim e ram tangkuem hoi ka tho ni teh Cathut ka bari e Judah miphunnaw teh Jerusalem kho a roe awh.
6 Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
Hote pawlawk a thai awh torei teh tami moi a kamkhueng awh teh gunceinaw ni a dei awh e lawk a thai awh navah a kângairu awh.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: „Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
Ahnimanaw ni a kângairu awh teh atu hete taminaw pueng heh Galilee taminaw nahoehmaw.
8 Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvori vi ere fødte,
Hottelah pawiteh maimouh ni mama lawk lahoi lengkaleng thai e heh bangtelane.
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
Maimanaw teh Parthian ram, Medes hoi Elam ram, Mesopotamia ram, Judea ram, Kappadosia, Pontus ram, Asia ram,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
Frigia ram, Pamfilia ram, Izip ram hoi Lubim ram, Rom kho hoi ka tho e imyinnaw, Sairen hoi e naw nahoehmaw.
11 Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?‟
Maimouh Judah koe kahmawng e Jentel thoseh, hahoi a tangawn teh Krete tuilum hoi Arabia ram hoi ka tho e lah ao awh. Hateiteh Cathut ni kângairu hnonaw a sak e a dei awh e hah amamae lawk lahoi lengkaleng a thai awh telah a kâpankhai awh.
12 Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: „Hvad kan dette være?‟
Taminaw pueng ni kângairu lungkâoun awh teh, hete hno bangtelamaw telah buet touh hoi buet touh a kâ pacei awh.
13 Men andre sagde spottende: „De ere fulde af sød Vin.‟
Tami tangawn ni teh a dudam awh teh, hetnaw heh misurtui a parui awh atipouh awh.
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: „I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
Hatnavah Piter ni guncei hlaibun touh hoi rei a kangdue teh kacaipounglah a dei e teh, Judah miphunnaw hoi Jerusalem kho na kaawm e naw hete hnonaw na panue sak hanelah ka ngai. Ka lawk kahawicalah na thai pouh awh.
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
Atu e tueng heh amom Suimilam tako doeh. Hetnaw teh na pouk awh e patetlah parui awh hoeh.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Profeten Joel:
Het hateh profet Joel ni a dei tangcoung e doeh toe.
17 „Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
A dei e lawk teh, Cathut ni a poe e lawk hah hmalah torei teh tami pueng e a lathueng vah ka Muitha ka awi han. Hat torei teh, nangmae na canu capanaw ni profet lawk lahoi a dei awh han. Nangmouh thung dawkvah thoundoun tanglanaw ni kamnuenae a hmu awh han. Matawngnaw ni mang a sak awh han.
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
Hote hninnaw dawkvah Ka sannu sanpanaw koe ka Muitha ka awi vaiteh profet lawk lahoi a dei awh han.
19 Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
Kalvan lah kângairu hnonaw hoi talai van hai thi, hmai hoi hmaikhu tie mitnoutnaw na patue han.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
Cathut e kalenpounge hninpui a pha hoehnahlan vah kanî a hmo vaiteh thapa thi patetlah kaawm han.
21 Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.‟ —
Hatnavah Cathut min ka kaw pueng ni rungngang lah ao han telah a ti.
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
Isarelnaw ka lawk thai awh haw na panue awh e patetlah Nazareth tami Jisuh ni kângairuhnonaw, kângairunaenaw, hoi mitnoutnaw a sak toe. Hete hno sak e naw lahoi Cathut ni Jisuh teh a kampangkhai toe.
23 ham, som efter Guds bestemte Raadslutning og Forudviden var bleven forraadt, ham have I ved lovløses Haand korsfæstet og ihjelslaaet.
Cathut ni Jisuh teh nangmouh hanlah a hmoun tangcoung e hoi a panue tangcoung e patetlah, kâlawklaipa taminaw kut dawk hoi thingpalam dawk a pathout awh teh a thei awh.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
Hat nakunghai Cathut ni ahni teh due reithainae thung hoi a thaw sak teh a hlout sak.
25 Thi David siger med Henblik paa ham: „Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Haand, for at jeg ikke skal rokkes.
Devit ni hote Bawipa hoi kâkuen lah a dei e teh, kai teh a yungyoe kahring e Cathut doeh kahma lah pou ka hmu. Bangkongtetpawiteh, Bawipa teh kaie aranglah ao dawkvah kai teh takinae ka tawn hoeh.
26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsaa mit Kød skal bo i Haab;
Hatdawkvah, ka lung a konawm teh ka lai hai a lunghawi. Hothloilah ka takthai ni hai ngaihawinae tawn laihoi a due han.
27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forraadnelse. (Hadēs g86)
Bangkongtetpawiteh Bawipa ni ka muitha hah phuen dawk na cettakhai mahoeh. Bawipa e a Tami Kathoung teh pawk sak mahoeh. (Hadēs g86)
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.‟
Bawipa ni hringnae lam na panue sak teh na hmalah lunghawinae hoi na kawi sak han telah a dei.
29 I Mænd, Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
Hmaunawnghanaw mintoe Devit teh a due hoi pakawp lah ao teh tangkom hai sahnin ditouh ao rah.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
Ahni teh profet buet touh lah ao dawk a catounnaw thung dawk buet touh teh amae bawitungkhung dawk tahung sak lah ao han telah Cathut ni a kam pouh e hah kamcengcalah a panue.
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. (Hadēs g86)
Devit ni kamceng lah a panue dawkvah Khrih e boutthawnae kong hah hettelah a dei. Bawipa teh phuen dawk cettakhai mahoeh. A tak hai pawknae hoi kâhmo sak mahoeh a ti. (Hadēs g86)
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
Cathut ni hote Jisuh hah a thaw sak toe. Maimanaw hai kapanuekkung lah o awh.
33 Efter at nu han ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
Hottelah Jisuh teh Cathut e aranglah tahungnae poe lah ao hnukkhu, lawkkam lah kaawm e Kathoung Muitha hah Pa koehoi poe lah ao. Nangmouh ni na thai teh na panue awh e patetlah hote Muitha hah na rabawk sin toe.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: „Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
Devit teh kalvannaw koe luen hoeh rah, hatei, ahni ni hettelah a dei, Bawipa ni ka Bawipa koe,
35 indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.‟
Na tarannaw na khok toungnae lah ka hruek hoehroukrak kaie aranglah tahung haw atipouh.
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.‟
Hatdawkvah, thingpalam dawk pathout awh e Jisuh hah Cathut ni Bawipa hoi, Khrih lah a khoe toe tie hah Isarelnaw pueng ni kamcengcalah panuek awh naseh telah a ti.
37 Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: „I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?‟
Taminaw ni hote lawk hah a thai awh navah, a lungpuen awh teh Piter hoi alouke gunceinaw hanlah hmaunawnghanaw bangtelamaw ti awh han toung telah a pacei awh.
38 Men Peter sagde til dem: „Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
Piter ni nangmae na yonnae ngaithoum lah ao nahanlah pankângai awh nateh Jisuh Khrih min dawk baptisma rip coe awh. Hattoteh Kathoung Muitha poehno na coe awh han.
39 Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.‟
Bangkongtetpawiteh, hete lawkkamnae teh nangmouh hoi, nangmae na catounnaw hane hoi, ahlanae koe kaawm e Cathut ni a kaw e naw pueng hane doeh a ti.
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: „Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!‟
Piter ni alouklouk e lawk lahoi a pâpho teh hete tamikathoutnaw thung hoi hlout nahanlah kârungngang awh haw telah ahnimanaw hah a hroecoe.
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
Hattoteh Piter e lawk ka dâw e naw ni baptisma a coe awh teh, hat hnin vah tami thong thum tabang a kâthap awh.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
Ahnimouh teh gunceinaw e cangkhainae, vaiyei kâraennae, kâhuikonae hoi ratoumnae pou a tawn awh.
43 Men der kom Frygt over enhver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
Tami pueng ni a taki awh teh, gunceinaw teh kângairu hnonaw hoi mitnout hnonaw moi a sak awh.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
Ka yuem e pueng teh cungtalah a kamkhueng awh teh, a tawn awh e pueng hai reirei a hmawng awh.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
A tawn awh e hnopai pueng hai a yo awh teh, a pankinae patetlah a kârei awh.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
Ahnimouh teh hnintangkuem Bawkim vah a kamkhueng awh teh, im touh hnukkhu im touh vaiyei a raen awh teh, lungthoung lunghawi nalaihoi rawca a canei awh.
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Cathut a pholen awh teh taminaw e hmalah minhmai kahawi a hmu awh. Hnintangkuem rungngang lah kaawm e taminaw hah Bawipa ni kawhmoun thung a thap sin.
