Apostelenes gerninger 19
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Apollos hah Korinth taka a la om lâiin Paul'n sak tienga biel a hong sîra, Ephesus'a a tunga mahan ruoisingei senkhat a mua.
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?” Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.”
Ama han, “Iempu nin changa han Ratha Inthieng nin lei modôm ngâi mo?” tiin a rekel ngeia. “Ratha Inthieng aom ti luo riet mak me,” tiin an thuona.
3 Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?” Men de sagde: „Til Johannes's Daab.”
Asa! “Nônchu, khoi baptisma mo nin chang?” a tia. Anni han “John baptisma,” an tia.
4 Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.”
Paul'n an kôm, “John'n mingei kôm, ku nûka juong rangpu Jisua nin la iem rang ani tiin Isrealngei an sietna renga inhei ngei hah a baptis ngâi ani ha,” a tia.
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Maha an rietin chu Pumapa Jisua rimingin baptisma an chang zoia.
6 Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
Paul'n an chunga a kut a minngama, Ratha Inthieng an chang kelen zoi, rietloi chong ngeiin an chonga, Pathien chong an misîr zoi.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
Anrêngin pasal sômleinik dôr an ni.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Paul'n Synagog lût bangin than thum chu Pathien Rêngram thurchi mintukpuiin methêm mene rang bôkin hâitakin thurchi a misîr tita.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Aniatachu, senkhat chu an seletrûka, iem nuom mak ngeia, mipui makunga Pumapa lampui thurchi hah an ril minsieta, masikin Paul'n anni ngei hah mâkin iempungei hah a tuonga nîngtin Tyrannus inchuna ina han chong an mintukpui ngâia.
10 Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
Ma anghan, kumnik a thoa, masikin Asia rama om murdi, Judangei le Greekngei khomin Pumapa chong an riet zoia.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
Pathien'n Paul kuta sininkhêl adangviek a min thoa.
12 saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
Paul'n a lei mang ngâi mâihuinangei le a rôpthupna puonngei hah damloingei kôm a min chôia, an natnangei an dam ngâia, an sûnga ratha saloi tena khom an jôk ngâi.
13 Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.”
Judangei senkhat ratha saloi rujûlpai rang a bôka, ânvâk ngâi ngei khomin Pumapa Jisua riming an manga. Ratha saloi kôm, “Paul'n a misîr ngâi Jisua rimingin a sûng renga jôk rangin chong nang ke pêk,” an tia.
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
Juda Ochai Inlaltak, Sceva han nâipasal sari ha anga chong ngâi a dôna.
15 Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?”
Hannirese ratha saloi han an kôm, “Jisua ki riet, Paul khom ki riet nangni rêk hi chu tu ngei mo nin ni?” a tia.
16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
A sûnga ratha saloi dôn han a hong invôra, amene ngei riei zoia, ha in renga hah popnekin le an puon chet chitin an tân riei zoi.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
Ephesus'a taka om Judangei le Jentailngei murdi'n ma roi hah an rietin chu an chi sabak zoia, hanchu Pumapa Jisua riming ânthang uol zoi.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Iempu tamtak an honga, loko rieta an chong minchâina an phuonga.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Dôitheingei tamtak khomin an lekhabungei an hong bûma, mitin mitmua an hâla, male aman an minsâpa, sumdârngei isâng sômrangnga ani tiin an rieta.
20 Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
Ma ang taka sintho theina lien han Pumapa thurchi ânzara, rât takin ânsôn tir zoi.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.”
Masuole chu Paul'n Macedonia ram le Achaia ram a sir suo baka, Jerusalema se rang a bôka “Ma han ke se suole chu Rom khom sir sa ngêt ki tih,” a tia.
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Masikin ânsanpui ngâi mi inik, Timothy le Erastus hah Mecedonia rama a lei tîr baka, ama chu Asia rama ala oma.
23 Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
Ma zora lâihan Pumapa lampui thurchi sikin bâiinkhamna lientak Ephesus'a a oma.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Mi inkhat a riming Demetrius, sumtuia Artemis pathiennu biekin rimil sin ngâi a oma, maha a sintho ngei kôm inlâpna lientak an pêk ngâia.
25 Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Masikin ama han anni ngei hah a koibûma, an sintho anga tho ngei lehan chu, an kôm, “Miriempa, hi sin hih ei neina ani ti nin rieta.
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
Atûn, hi Paul sintho hih nangni khomin nin mua, nin rieta Ephesus'a vaia khom niloiin Asia ram pumpuia ti rang dôrin hi mi hin, kuta sin pathienngei hih pathien ni tet mak tiin mi tamtak a huong mene suo zoia.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.”
Masikin ei sintho hih min en minnuoi an tih, ti vai niloiin, Asia rama mi murdi le rammuola mîn an biek ngâi pathiennu Artemis roiinpui khom boi atih, ti hih ichi aom ani,” a tia.
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!”
Ha chong hah mipuingeiin an riet lechu an taksi sabaka, “Ephesus'a Artemis hi a roiinpui tak,” tin an hêta.
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
Hanchu, khopuilien pumpui bâi an inkhâm zoia, Gaius le Aristarchus, Mecedonia rama mi Paul nûkjûingei hah an sûra, a pâlin enhoi sinna ina an tânpuia.
30 Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Paul'n mipui makunga vânding rang a bôka, hannirese, iempungeiin phal mak ngeia.
31 Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Asia rama ulien senkhat Paul malngei an oma, ha ngei khom han Paul hah enhoi sinna ina vânlang loi rangin chong an muthuona.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
an thup ngeia, anrêngin bâi an inkhâm char zoia, mi tamtakin an intûpna bi khom riet mak ngei. Masikin, senkhat chong inkhat an hêtpuia senkhatin chong dang an hêtpuia.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Mi senkhat chu Alexander sika nîng atih, an tia; ama hah Judangei moton tieng an nam minlût sikin. Alexander'n mipui ruhu dâina rangin a kut a jâpa, an theina thurchi misîr rang a bôka.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!”
Hannirese Juda ani ti an riet lechu darkâr nik inruolin, “Ephesus'a Artemus hih a roiinpui tak,” tiin an iniek tita.
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
Amongnataka chu an khopuilien jêkpu'n mipuingei hah a ngo mindâia. A ngo mindâi suole chu an kôm, “Ephesus'a Artimus roiinpuitak biekin le invân renga lung inthieng achul hah Ephesus'a mingei hih a donsûipu nin ni ti mitinin an rieta.
36 Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Hi chong hi tutên makhal thei noni ngei. Masikin nin ruhu mindâi ngêt rang ani, mindon bak loiin ite nin tho rang nimak.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Hi mi, hi taka nin hong tuong ngei hih biekina inru khom nimak ngeia, ei pathiennu rilminsiet khom nimak ngei.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
Demetrius le a sinthongei khomin tu chunga khom roi intak an dônin chu roijêkpungei ei dôna, roijêkna in khom ân-ong tit, ma son vân ngo rese ngei.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
Aniatachu, roi intak piel nin la dônin chu jâttin roijêkna ina mindon nîng atih.
40 Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.”
Aviena inkhôm sika hin mîn bâiinkhamna musuo ngei tiin, mi tîng an tih, ti hih ichi om ani. Hi bâiinkhamna hi abi boi ani sikin tute lakin abi misîr thei noni ngeia,” a tia.
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
Ma chong hah a ti suole chu mipuingei intûp hah an chîn zoi.
