< Apostelenes gerninger 19 >
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Ke Apollos el muta Corinth, Paul el fahsr apunla facl ma oan epang, ac tuku nu Ephesus. Ke el sun acn we el osun nu sin kutu mwet lulalfongi
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?‟ Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.‟
ac siyuk selos, “Ku kowos tuh eis Ngun Mutal ke pacl se kowos ekla mwet lulalfongi?” Ac elos topuk, “Kut tiana lohng mu oasr Ngun Mutal.”
3 Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?‟ Men de sagde: „Til Johannes's Daab.‟
Ac Paul el sifilpa siyuk selos, “Na baptais fuka kowos eis ah?” Elos topuk nu sel, “Baptais se John el luti kac.”
4 Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.‟
Na Paul el fahk, “Baptais lal John ma nu selos su auliyak liki ma koluk lalos, ac el oayapa fahk nu sin mwet Israel mu elos in lulalfongi in el su ac tuku tokol — aok, Jesus.”
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Ke elos lohng ma inge, elos baptaisla inen Leum Jesus.
6 Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
Paul el filiya paol faclos; ac Ngun Mutal tuku nu faclos; ac elos kaskas ke pusra ma siena liki kas lalos, ac fahkak kas lun God.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
Mwet singoul luo nufon pa ke u sac.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Paul el utyak nu ke iwen lolngok ac el kaskas pulaikna nu sin mwet uh ke malem tolu. El sramsram ac asiyuki yorolos, ac srike in furokolos in lulalfongi ke Tokosrai lun God.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Tusruktu kutu selos arulana upa insialos ac tia lulalfongi, ac ye mutun walil sac elos fahk kas in akkolukye u se pangpang Mwet Fahsr ke Inkanek lun Leum. Ke ma inge Paul el fahsr lukelos ac usla mwet lulalfongi uh welul, ac el lotelos len nukewa ke lohm in tukeni se su ma sel Tyrannus.
10 Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
Ouiya se inge orek ke lusen yac luo, oru mwet nukewa su muta in acn Asia, kewana mwet Jew ac mwet Greek, elos lohng ke kas lun Leum.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
God El sang ku nu sel Paul in oru mwenmen na usrnguk.
12 saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
Finne handkerchief ku apron ma pusralla manol Paul, fin utukla nu yurin mwet mas uh, na mas lalos ac wanginla, ac ngun fohkfok uh ac illa lukelos.
13 Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.‟
Kutu mwet Jew ma forfor ac sisla ngun fohkfok elos srike in wi pac orekmakin inen Leum Jesus in oru ma inge. Elos ac fahk nu sin ngun fohkfok, “Nga sapkin nu sum ke inen Jesus su Paul el fahkak kac.”
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
Tamulel itkosr su wen natul Sceva, sie Mwet Tol Fulat lun mwet Jew, pa oru ma inge.
15 Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?‟
Tusruk ngun fohkfok el fahk nu selos, “Nga etal Jesus, ac nga etu pac kacl Paul; a kowos — su kowos an?”
16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
Mwet se ma ngun fohkfok ah oan sel el sroang nu selos ac ku lukelos. Elos kaingla liki lohm uh, koflufol ac kinkineta.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
Mwet Jew ac mwet pegan nukewa ma muta Ephesus elos lohng ke ma sikyak inge; ac elos nukewa arulana sangeng, ac inen Leum Jesus akfulatyeyuk yohk liki meet.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Pus sin mwet lulalfongi uh tuku, ac sifacna fahkak ma koluk lalos ye mutun mwet uh.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Pus pac sin mwet ma orek inutnut elos orani book natulos nukewa ac esukak in walil uh. Fin sisani molin book inge ac tuh oasr ke ipin silver lumngaul tausin.
20 Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
Ke sripen orekma ku inge nukewa, kas lun Leum uh yokyokelik ac kui.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.‟
Tukun ma inge, Paul el sulela sel in fahsr sasla Macedonia ac Achaia, na ingo lac nu Jerusalem. Ac el fahk, “Tukun nga ac sun acn inge, nga enenu na in som pac nu Rome.”
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Ouinge el supwalla Timothy ac Erastus, luo sin mwet kasru lal, nu Macedonia, ac el muta kitin pacl in Asia.
23 Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
In pacl se inge lokoalok na upa sikyak in acn Ephesus ke sripen u se pangpang Mwet Fahsr ke Inkanek lun Leum.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Oasr mwet orekma ke silver se pangpang Demetrius, su orek ma sruloala srisrik ke silver ma oana luman tempul lulap lun god mutan Artemis. Mwet orekma lal Demetrius eis mani na yohk ke orekma se inge.
25 Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Na Demetrius el pangoneni mwet nukewa ma wi oru kain in orekma se inge, ac fahk nu selos, “Mwet wiuk in orekma, kowos etu lah kasrpasr tuku ke orekma se lasr inge.
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
Kowos sifacna liye ac lohng ma mwet se inge Paul el oru. El fahk mu god ma orekla sin mwet uh tiana god pwaye, ac el oru mwet puspis in acn Ephesus, ac apkuran in acn Asia nufon, in lulalfongi ma el fahk uh.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.‟
Sensen lasr uh pa mwet uh ac orala kas in akkolukyela orekma lasr uh. Ac tia ma sacn mukena, a kut sensen pac mu tempul lun god mutan Artemis ac wanginla kalmac, ac mwet uh ac fah tia sifil akfulatyal — god mutan se su mwet in acn Asia ac faclu nufon alu nu se uh!”
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
Ke u sac lohng kas inge, elos arulana kasrkusrakak, ac wowo fahk, “Artemis lun Ephesus el fulatlana!”
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
Fohsak se inge fahsrelik in siti sac nufon. U sac sruokilya Gaius ac Aristarchus, mwet Macedonia luo su welul Paul forfor, ac usaltalla nu nien intoe srital lulap ke siti uh.
30 Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Paul sifacna el ke som ac sramsram nu sin u lulap sac, tuh mwet lulalfongi elos tia lela.
31 Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Kutu sin mwet fulat lun acn we, su mwet kawuk lal, supwala pac sap soko nu sel ac kwafe elan tia som nu nien intoe srital ah.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
In pacl sac tukeni sac arulana fohsak: kutu mwet wowo ke siena ma, ac kutu ke sie pacna, ac pusiyen mwet uh tia etu sripen toeni lalos.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Kutu mwet uh nunku mu Alexander pa sripauk, mweyen mwet Jew uh pahtkolak elan tu meet. Na Alexander el kolak paol nu sin mwet uh in akmisyelos, ac el srike in aketeya nu selos ma orek uh.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
Tuh ke elos akilenak lah el sie mwet Jew, elos nukewa tukeni wowoyak ke lusen ao luo, ac fahk, “Artemis lun Ephesus el fulatlana!”
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
Na mwet sim lun siti uh el akmisyela u sac, ac fahk, “Mwet Ephesus, mwet nukewa etu lah siti lun Ephesus pa liyaung tempul lun Artemis fulatlana, ac oayapa eot saok se ma putatla inkusrao me uh.
36 Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Wangin mwet ku in lafwekin ma inge. Ouinge kowos in misla, ac tia oru kutena ouiya lalfon.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Kowos use mwet inge nu inge, a wangin ma elos pisre in tempul, ku fahk kas koluk ke god mutan lasr uh.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
Fin oasr mwe tukak lal Demetrius ac mwet orekma lal uh lain kutena mwet, na oasr mwet fulat lasr, ac oasr pac len in nununku. Elos ku in oru tukak lalos we.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
A fin oasr pac ma yohk liki ma kowos suk, enenu in aksuwosyeyuk ke meeting lun mwet fulat lun siti uh, fal nu ke ma sap lasr.
40 Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.‟
Tukun ma sikyak misenge uh, oasr sensen lasr lah mwet uh ac fahk mu kut pa purakak wowon sac. Ke wangin sripa ma sramtauk fohs sac, oru wangin sripa wo ma kut ac ku in fahk kac.”
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
Tukun el fahk ma inge, el folokonelik u sac.