Apostelenes gerninger 19
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Li sua ke Apolo ń bo ye Korenti, Pɔli den tɔgni ya dogi n ye a juana nni kuli, ki ban pundi Efesi dogciamu nni, ki kadi yeni Jesu ŋɔdkaaba siiga tianba.
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?‟ Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.‟
Pɔli ń yedi ba: «Yin dugi U Tienu po yeni, i baa mi Foŋanma aa?» Ban ŋmiani o: «N n, tii gbadi ke bi maadi Foŋanma maama mɔno»
3 Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?‟ Men de sagde: „Til Johannes's Daab.‟
Pɔli ń buali ba: «To bi nan tieni yi mi ñinwulma bogdili yeni be i?» Ban jiini: “O Ñinwulka Jan yaama”
4 Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.‟
Lanwani ii, Pɔli ń jiini ba: «Jan den tieni ti tuonbiadi sugli ya ñinwulma bogdili i. O den waani bi niba ke ban ya daani yua n ba ŋɔdi o puoli wani n tie Jesu.»
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Bi niba ń gbadi lan ya maama, ke bi tuo ki ga mi ñinwulma bogdili O Diedo Jesu yeli po.
6 Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
Pɔli ń́ maani o nui bi po, ke Foŋanma jiidi bi po, ke bi ji maadi mi maalanma nni ki pua sawali.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
Bi den tie nani jaba piiga n bilie i.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Pɔli den kua yikodi tundma dieli nni, ki maadi yeni li papaali, nani ŋmaali taa yeni, ki tie ania ke ban gbadi U Tienu diema niima nni.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Ama, Juufinba bi tianba den juagi bi pala kaa tuo ki cɔlni Jesu sanŋɔdma, ki go maadi ki biidi Jesu yeli asala siiga. Lanyapo, Pɔli den yaadi ki ŋa ba, ki taa bi ŋɔdkaaba, ki piadi ki ban tundi ba daali kuli Tiranusi cogdieli nni.
10 Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
Pɔli den li kubi yeni i hali bina lie, ke yaaba ye Asi kuli, Juufinba yeni Gilekinba kuli, gbadi O Diedo maama.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
U Tienu den tie Yaalidgu tuada yeni Pɔli nui,
12 saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
Lanyapo, ya yianba den fidi ki sii Pɔli ninfiancabli bii o tiayiekaagu den yi baa laafia, mu cicibiadmu mo den ñ ki ŋaani yiantianba mo.
13 Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.‟
Ama Juufinba, ŋantaadi danba mo den ye li diema nni, ki bieli ki ñangi mu cicibiadmu mun ye yaaba niinni O Diedo Jesu yeli po. Bi den yi yedi: “Jesu, Pɔli ń wangi yua ya maama yeli po, n yedi yi yeni li niinli ke yin ña ki ŋa bi niba ne”
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
Yaaba n den tiendi lani den tie Juufi salga yidkacianba siiga yendo, ke bi yii o Sefa ya bijalelediba i.
15 Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?‟
Cicibiadyenga ń jiini ba “N bani Jesu, N go bani Pɔli mo; Ke yinba mo tie bile i?
16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
Ki cicibiadga yaaga n ye o nilo nni yeni ń bibi ŋantaadi tofaadanba, kiloli ba ki puapua ki duoli ba ban ña li dieli nni ki sani mubili yeni ti yiadi.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
Ya niba n ye Efesi kuli, Juufinba yeni gilekinba ń gbadi li maama, ki bandi. Ti jawaandi ń kua ba, ban kpiagi O Diedo Jesu yeli.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Yaaba n den daani Jesu nni mo den nagdi ki wangi ban tieni ya tuonbiadi, ki miadi sugli ti po
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Bi ñɔgdanba yeni ti bulbɔndi danba den cua yeni bi tila ke bi juu ke a buodi u mu nni asala siiga. Li tila kuli dunga den pundi ligdibala tuda piimu
20 Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
Lanyapo, O Diedo maama den yadi i kaankuli yeni u paaciamu.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.‟
Pɔli ń sɔni o tuonli ki gbeni Efesi dogu nni, Foŋanma den kuani li jagli ke wan tɔgni Maseduani yeni Acihayi po, ki gedi Jerusalema; O den maadi “Min kali nekanba yeni, li buali ke min pundi Roma po mo.”
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Pɔli den sɔni o todkaaba bilie Maseduani, lani n tie Timote yeni Erasitusi yaaba n den tie o naacenba. Ama wani obá go den tieni Asi diema nni waamu.
23 Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
Lanyognu, bi den fiini mi janjancianma Efesi dogu nni, ki mi nua Jesu sanŋɔdma.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Wula maano den ye ki yii Demetriyusi, o den duadi Diyana jaandieli bonnanana ki kuandi o tuonsɔnba po li baali boncianla
25 Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Lanwani ii, o den yini li tuonsɔnba yeni ya maaba sieni, ki taani ba ki yedi ba, “Canbáanba, i kuli bani ke ku maagu ne tuonli kuandi ti li baali boncianla.
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
I la ki go gbadi, li ki tie Efesi ne baba ka ama Asi nni kuli, ke ban yii yua Pɔli bɔndi ki lebdi bi niba maalma ke bi ŋɔdi o. O yedi ba ke ban tagi ya buli yeni i nui ki tie tienu.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.‟
Li ba fidi bi niba ń fali ti kpenkpendu tuonli ne; lani baba ka, bi go ba fidi ki fanbi ti pobulo Diyana yua n dagdi yeni ti kpiagdi yeni budieli. Wani yua ke Asi kuli yeni ŋanduna kuli bugi ba buoni o kpiagdi.”
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
Ban gbadi lanya maama, ke bi fii yeni li pabienli ki yigni ki tua “Efesi yaaba Diyana ye yeni ti kpiagdi”
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
Ke li ŋmadli tieni u dogu nni kuli, ke bi niba taani ku kua u badu guagu nni, ki cuo pɔli yegni yaaba n den ñani Maseduani ki cua, Gayusi yeni Arisitarkusi.
30 Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Pɔli den bua kua ku niwulgu siiga, ama bi ŋɔdkaaba den pani o.
31 Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Asi diema nni yikodanba yaaba n den tie dɔnlinba den sɔni u tondu ki waani o ke wanda kua ku guagu nni.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
Bi niba den yigni ki maadi maayenma, ke tianba mo maatɔma, kelima bi den ye ti yanyagdi nni ke bi siiga boncianli ki bani ban taani yaali ya po.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Juufinba ń dadi Aleksandro ki ñani bi niba siiga, ki seni o liiga Aleksandro ń cili ki ya gangi o nui, ki bua wan waani li nitaanli li bonli niima nni.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
Ama, ban bandi ke o tie Juufi, ban taani ki tandi ki maadi maayenma lan waagi kudilie ki tua, “Efesi yaaba Artemisa ye yeni ti kpiagdi.”
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
yiko tuonsɔnlo ń mɔndi ki jiini ku niwulgu yama, ke o maadi, “Yinba Efesi yaaba, o laa nilo n ye ne, kaa bani ke Efesi dogciamu n tie ti pobulciamo Diyana budieli guudka, ya nannanli n ñani tanpoli ki baa?
36 Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Yin bani ke lanya bonli ki pia niama yeni ii, i ba dingi i yama ki da jegibi ki sɔni tuonkaadi.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Kelima yin cua yeni ya niba ti buudi ne ki tie jaandieli suuda, baa go tie yaaba n fanbi tin jaandi ya bulo mo.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
Lanwani ii, Demetriyuusi yeni bi maaba yaaba n ye yeni o ya pia tagli yeni nilobá, ti buudi diena ye, ke ti buudi yudanba mo ye; bi ba fidi ki jia bi maama yeni biyaba.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
Ama i ya pia maatɔma li buali li maama jiama ń cɔlni li nitaali sanu i.
40 Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.‟
Kelima, lanyapo, bi ba fidi ki jalgi ti ke ti yie yiko i ki fiini li ŋmadli dinne ki naa bani yaali ya po, ti go kan fidi ki waani li niima nni mo.
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
Wan maadi lanya maama ki gbeni, ke o cabi li nitaanli.
