< Apostelenes gerninger 19 >
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Aphiloosi Qoronttoosan de7ishin, Phawuloosi qommo baggara aadhdhidi Efesoona bis. Yan issi issi ammaniyaa asata demmis.
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?“Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.“
Enttako, “Hintte ammanida wode Geeshsha Ayyaana ekkideti?” yaagidi oychchis. Entti, “Akkay, ekkibookko; hari attoshin, Geeshsha Ayyaani de7iyabaakka si7ibookko” yaagidosona.
3 Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?“Men de sagde: „Til Johannes's Daab.“
Phawuloosi enttako, “Yaatin, aybin xammaqettidetii?” yaagis. Entti, “Nuuni Yohaannisa xinqqatiyan xammaqettida” yaagidi zaaridosona.
4 Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.“
Phawuloosi, “Yohaannisi baappe guyera yaa Yesuus Kiristtoosan asay ammanana mela asaas odishe, nagaraappe simo bessiya xinqatiyan xammaqis” yaagis.
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Entti hessa si7ida wode Godaa Yesuus Kiristtoosa tamaare gidanaw xammaqettidosona.
6 Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
Phawuloosi ba kushiya entta bolla wothida wode Geeshsha Ayyaanay entta bolla wodhdhin, dumma dumma doonan odettidosona; qassi tinbbite odidosona.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
He bessan tammanne nam77a gidiya asati de7oosona.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Phawuloosi Ayhude Woosa Keetha gelidi, Xoossaa kawotethaabaa yayyonna palamishenne loythi qonccisishe enttara heedzu ageena gakkanaw gam77is.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Shin enttafe issoti issoti dhube gididi daro asaa sinthan Godaa ogiya cayidi ammanonna ixxidosona. Phawuloosi ammaneyssata enttafe shaakki ekkidi Xiraanosa giya tamaare keethan ubba gallas entta tamaarssis.
10 Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
Phawuloosi nam77u laythi gakkanaw qaala odis. Hessa gisho, Iisiyan de7iya asay ubbay, Ayhudetikka Ayhude gidonnayssatikka Godaa qaala si7idosona.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
Xoossay Phawuloosa kushen wolqqaama malaatata oothis.
12 saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
Hessa gisho, asay iya bollaa bochchida maarabiya woykko ma7uwa hargganchchotas efoosona. Enttika paxoosona; tuna ayyaanatikka enttafe keyoosona.
13 Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.“
Tuna ayyaanata kessishe yuuyiya Ayhudetappe issoti issoti, “Phawuloosi qaala odida Yesuusa sunthan keyite gidi hinttena kiittoos” yaagidi, tuna ayyaanati oykkida asata bolla Godaa Yesuusa sunthaa xeegidosona
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
Kahine halaqaa Asqeewe giya issi Ayhude addiyaas hessa oothiya laappun nayti de7oosona.
15 Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?“
Shin tuna ayyaanay enttako, “Taani Yesuusakka Phawuloosakka erays, shin hintte oonantee?” yaagis.
16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
Tuna ayyaanay oykkida addey entta bolla guppi wodhdhidi, entta madunxisidi, he keethafe kallo baqatana gakkanaw wolqqaamis.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
Efesoonan de7iya Ayhudetinne Ayhude gidonnayssati ubbay hessa si7idi daro yayyidosona. Godaa Yesuusa sunthay daro bonchchettis.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Ammaneyssatappe daroti bantta oothida iita oosuwa paaxishenne qonccen odishe yoosona.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Biteyssatappe daroti bantta maxaafata shiishidi asa ubbaa sinthan xuuggidosona. He maxaafata gatiya qooday ishatamu mukulu bira santime gidis.
20 Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
Hessada hanidi Xoossaa qaalay diccishenne aakkishe bis.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.“
Hessi polettidaappe guye Phawuloosi, “Taani Yerusalaame ba simmada Roomekka baanaw bessees” yaagidi Maqedooniyaranne Akkayara aadhdhidi Yerusalaame baanaw qofa qachchis.
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Qassi bana maaddeyssatappe nam77ata Ximotiyoosanne Erasxoosa Maqedooniya kiittidi, baw Iisiyan guutha wode gam77is.
23 Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
He wode Godaa ogiya gisho Efesoonan wolqqaama kachchi keyis.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Issi biraa oothiya Dimexiroosa giya uray Arxemiisi eeqa keethaa misiliya birappe oothidi daro wodhe demmees.
25 Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Hessa gisho, hessa mela ooso ootheyssata issife shiishidi, “Asaw, nu duretethay ha oosuwan gideyssa hintte ereeta.
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
Hayssi Phawuloosi, ‘Asa kushen oosettidayssati xoossata gidokkona’ yaagidi, Efesoonaninne guutha biittatappe attin kumetha Iisiya ubban de7iya daro asaa odi ammanthidayssanne balethidayssa hintte be7idetanne si7ideta.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.“
Meto gididay, nu oosoy kadhetteyssa xalaala gidonnashin, Iisiyaninne biitta ubban de7iya asi goynniya gita xoossee Arxemiisi keethay bonchchettonna atteyssanne I gitatethayka kunddanayssa” yaagis.
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!“
Asay hessa si7ida wode shenen xuugettidi, “Efesoona Arxemiisa gita” yaagidi waassidosona.
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
He waasoy katama ubbaa gakkis. Phawuloosara hamuttiya Maqedooniya asata, Gaayoosanne Arsxirokoosa oykkidi goochchishe kaassa bessaa woxxidosona.
30 Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Phawuloosikka asay shiiqidasuwa gelanaw koyis, shin ammaneysati iya diggidosona.
31 Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Iisiya biittaa halaqatappe Phawuloosa lagge gidida issoti issoti Phawuloosakko kiittidi, “Kaassa bessaa qonccen keyada benttofa” gidi iya woossidosona.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
Shiiqida asaas hananabay dhays; dariya bagga asay hari attoshin ays shiiqidaakko eronna gisho, issoy issibaas waassiya wode hankkoy harabaas waassees.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Ayhudeti Iskkinddire giya addiya aathi bessin, issi issi asay I gaanabaa odidi iya sinthe aathidosona. I asay si7i gaana mela ba kushiyan malli bessidi, asaas mootettanaw eqqis.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!“
Shin Iskkinddirey Ayhude asi gididayssa asay erida wode nam77u saate gidanayssa mela ubbay issi qaalan, “Efesoona Arxemiisa gita” yaagidi waassidosona.
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
Wurssethan Katamaa xaafey asaa si7i oothidi, “Efesoona asaw! Efesoona katamay gita Arxemiisi eeqa keethaanne saloppe wodhdhida, I shuchcha misiliya naageyssa gideyssa eronna asi baawa.
36 Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Hayssa kashi giya asi baynna gisho hintte si7i gaanawunne dirggidi aykko oothonna agganaw bessees.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Hintte ha asata, eeqa keetha miishe kaysotiboonnayssatanne nu Xoossata cayboonayssata ehideta.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
Hessa gisho, Dimexiroosinne iyara de7iya oosanchchoti asaa mootanaw koykko, pirdda keethay dooya de7ees; daynnatikka de7oosona; entti mootanaw dandda7osona.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
Shin hintte hara oda koykko, Shanggo shiiqon oday be7etto.
40 Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.“
Hessa gidonna ixxiko hachchi hanidabaas Roome kawotethay nuna oychchana. Ha buqethaas gaasoy baynna gisho, nuuni gaaso odanaw dandda7okko”
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
yaagidi shiiquwa laallis.