Apostelenes gerninger 19
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Kane Apolo ni Korintho, Paulo nowuotho e gwenge mamalo, nyaka nochopo Efeso. Kuno noyude jopuonjre moko,
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?‟ Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.‟
mi openjogi niya, “Bende ne uyudo Roho Maler chiengʼ mane uyie kuom Yesu?” Negidwoke niya, “Ooyo, kata mana winjo pok wawinjo ni nitie gimoro ni Roho Maler.”
3 Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?‟ Men de sagde: „Til Johannes's Daab.‟
Paulo nomedo penjogi niya, “Ka kamano, to kare batiso mane mane uyudo?” Negidwoke niya, “Ne wayudo batiso mar Johana.”
4 Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.‟
Paulo nowachonegi niya, “Batiso mar Johana ne en mar lokruok weyo richo. Nonyiso ji mondo oyie kuom Jal mane biro bangʼe, ma en Yesu.”
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Bangʼ winjo mano, nobatisgi e nying Ruoth Yesu.
6 Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
Kane Paulo oketo lwete kuomgi, Roho Maler nolor kuomgi, mine giwuoyo gi dhok mayoreyore kendo ne gikoro wach.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
Kar romb jogo ne gin chwo apar gariyo.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Paulo nodonjo e sinagogi mi opuonjo ji gi chir kuom dweche adek. Notemo wuoyo kodgi konyisogi adiera man kuom pinyruodh Nyasaye.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
To jomoko kuomgi chunygi nodoko matek, ne gidagi yie kendo negichako wuoyo marach kuom jo-Kristo e lela. Omiyo Paulo noweyogi, mi okawo jopuonjre odhigo e od puonjruok mar ngʼat ma nyinge Turano, kuma ne gitwakie pile.
10 Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
Paulo notimo mano kuom higni ariyo, mi jo-Yahudi duto gi jo-Yunani manodak e piny Asia nowinjo wach Ruoth.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
Nyasaye nomiyo Paulo otimo honni madongo,
12 saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
kata mana kitembini kod lewni mane orere kuome noter ni jotuo, mine gichango kuom tuochegi kendo jochiende noa kuomgi.
13 Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.‟
To jo-Yahudi moko mane wuotho koni gi koni kagolo jochiende notemo tiyo gi nying Ruoth Yesu mondo giriemb jochiende kuom ji. Ne gitemo wacho niya, “E nying Yesu ma Paulo yalo, wachiki mondo iwuog oko!”
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
To jadolo maduongʼ moro mar jo-Yahudi miluongo ni Sekewa ne nigi yawuowi abiriyo mane timo kamano.
15 Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?‟
To chiengʼ moro achiel jachien nodwokogi niya, “Yesu to angʼeyo, kendo Paulo bende angʼeyo, to un, to un ngʼa gini?”
16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
Eka ngʼat mane nigi jachien-no nopor kuomgi mohewogi duto. Nogoyogi marach mi giringo gia e odno ka gin duge kendo dendgi chwer remo.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
Ka jo-Yahudi gi jo-Yunani mane odak Efeso nowinjo wachno luoro nomakogi, kendo nying Ruoth Yesu noyudo duongʼ.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Ji mangʼeny mane oyie kuom Yesu nobiro mohulo richogi e lela.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Jomoko kuomgi manosebedo katimo timbe jwok nokelo kitepegi mag thieth mi nowangʼ-gi e lela ka ji duto neno. Kane gikwano nengo kitepego duto mane giwangʼo, neginwangʼo ka nengogi oromo silingʼ alufu piero abich.
20 Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
Kuom mano, Wach Ruoth nomedo landore kendo ne medo bedo gi teko.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.‟
Kane gigo duto osetimore, Paulo nongʼado e chunye mondo odhi Jerusalem, kokadho Makedonia gi Akaya. Nowacho e chunye niya, “Bangʼ dhi Jerusalem, to nyaka alim Rumi bende.”
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Nooro jokonyne moko ariyo, ma gin Timotheo gi Erasto, nyaka Makedonia, ka en to ne pod odongʼ e piny Asia kuom ndalo moko.
23 Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
E kindeno koko maduongʼ nowuok kuom wach luwo Yor Kristo.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Ngʼat moro ma nyinge Demetrio, mane jathedh fedha, ne loso kido mag hekalu mar nyasaye madhako miluongo ni Artemis, kendo tichneno ne kelo ohala maduongʼ ni jotheth wetene.
25 Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Demetrio noluongo jotheth wetene duto, kod jotich mamoko ma tijgi ne chal gi margi, mi owachonegi niya, “Yawa, ungʼeyo ni tijwani kelonwa ohala maduongʼ.
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
To koro uneno kendo uwinjo kaka ngʼat miluongo ni Pauloni oseloko ji mathoth Efeso-ka, nyaka e piny Asia duto. Owacho ni nyiseche ma dhano oloso ok gin nyiseche mar adier.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.‟
Koro wan gi chandruok, ok mana nikech ji biro chayo tijwani mi ohandwani podhi, to bende nikech hekalu mar nyasaye madhako marahuma, ma en Artemis owuon, ibiro chayo, mi Artemis owuon, ma ji lamo e piny Asia, nyaka e piny duto, ok bi ngʼe duongʼne kaka nyasaye!”
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
Kane giwinjo wachno, mirima nomakogi mi gichako goyo koko kagiwacho niya, “Artemis mar jo-Efeso duongʼ!”
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
Koko nolandore e dala duto kendo negimako Gayo gi Aristarko ma jo-Makedonia mane jowuodh Paulo kendo ne gimwomore kuomgi ka gichiko pawgi mar tugo.
30 Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Paulo ne dwaro dhi e diergi mondo owuo kodgi, to jopuonjre notame.
31 Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
Kata moko kuom jotend pinyno mane osiepene, noorone wach kakwaye mondo kik odonj e paw tugono.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
Chokruok nonjawni. Ji moko ne wacho gimoro achiel, to jomoko ne wacho gimachielo. Ji mangʼeny ne ok ongʼeyo kata gima omiyo ne gin kanyo.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Jomoko kuomgi ne paro ni Aleksanda ema oluongo burani nikech negineno ka jo-Yahudi chwale nyime mondo owuo gi ji. Aleksanda notingʼo bade mondo owuo gi ji.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!‟
To ka ogandano nofwenyo nine en ja-Yahudi, ne gikok gi dwol achiel kuom seche ariyo kagiwacho niya, “Artemis mar jo-Efeso duongʼ!”
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
Bangʼe jagoro morito dalano nopieyo ji kawacho niya, “Un jo-Efeso, donge piny ngima ongʼeyo ni dala mar Efeso ema orito hekalu mar nyasaye marahuma miluongo ni Artemis, kaachiel gi kidone manolwar koa e polo?
36 Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Kuom mano, kaka wechegi gin adier chuth ma ngʼato ok nyal dagi, weuru goyo koko kendo kik utim tim moro ka ok uparo.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Usekelo jogi ka, kata obedo ni ok gisekwalo gimoro e hekalu, kata yanyo nyasachwa madhakoni.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
Ka dipo ni Demetrio gi jotheth wetene nigi wach gi ngʼato kuomgi, to ute yalo bura oyaw dhogi, kendo joyal bura bende nitie. Kuno ema ginyalo dhi donjo ni joma okethonigi.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
To ka dipo ni nitie wach moro machielo ma udwaro nolosi, to nyaka lose mana e chokruok ma chik oyiego.
40 Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.‟
To kaka weche chal sani, gik mutimogi biro ketowa e chandruok, nikech ibiro ngʼadnwa bura kaka joma kelo koko. Kuom mano, onge yo moro amora ma wanyalo tonygo e wachni, nikech wasegoyo koko maonge tiende.”
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
Bangʼ kane osewacho wechegi, nogonyo chokruok.
