Apostelenes gerninger 17
1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
Ular sǝpirini dawam ⱪilip Amfipolis wǝ Apolloniya xǝⱨǝrliridin ɵtüp, Tesalonika xǝⱨirigǝ kǝldi. U yǝrdǝ Yǝⱨudiylarning sinagogi bar idi.
2 Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og paa tre Sabbater samtalte han med dem ud fra Skrifterne,
Pawlus aditi boyiqǝ ularning arisiƣa kirip, uda üq xabat küni u yǝrdǝ jǝm bolƣanlar bilǝn muⱪǝddǝs yazmilarni xǝrⱨlǝp munazirilixip,
3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og han sagde: „Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.”
ularƣa Mǝsiⱨning azab-oⱪubǝtlǝr tartⱪandin keyin ɵlümdin tirilixi muⱪǝrrǝr dǝp qüxǝndürdi ⱨǝm ispatlidi wǝ: — Mǝn silǝrgǝ jakarliƣan muxu Əysa dǝl Mǝsiⱨning Ɵzi xu! — dedi.
4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde af de gudfrygtige Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder.
[Yǝⱨudiylarning] iqidin bǝzilǝr ⱪayil bolup ixinip, Pawlus bilǝn Silasⱪa ⱪoxuldi; xundaⱪla Hudadin ⱪorⱪidiƣan Greklǝrdin zor bir top adǝmlǝr wǝ az bolmiƣan yuⱪiri tǝbiⱪidiki grek ayallarmu xundaⱪ ixǝndi.
5 Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne paa Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
Biraⱪ Yǝⱨudiylar buningƣa ⱨǝsǝt ⱪilip, birnǝqqǝ ⱪǝbiⱨ adǝmlǝrni yiƣip, bir top kixilǝrni toplap, xǝⱨǝrni astin-üstün ⱪiliwǝtti. Yǝⱨudiylar Pawlus bilǝn Silasni xǝⱨǝr hǝlⱪ [kengǝxmisigǝ] tapxurup berix üqün ularni tutux mǝⱪsitidǝ Yason isimlik birsining ɵyigǝ basturup bardi.
6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og raabte: „Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere ogsaa komne hid;
Lekin ular ikkiylǝnni tapalmay ular Yason wǝ baxⱪa birnǝqqǝ ⱪerixdaxni xǝⱨǝr ǝmǝldarlirining aldiƣa tartip apirip: — Jaⱨanni astin-üstün ⱪiliwǝtkǝn axu adǝmlǝr muxu yǝrgimu yetip kǝldi;
7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.”
Yason ularni ɵyidǝ ⱪobul ⱪildi. Ular Əysa isimlik baxⱪa bir padixaⱨ bar dǝp jakarlap, Ⱪǝysǝrning pǝrmanliriƣa ⱪarxi qiⱪiwatidu! — dǝp quⱪan selixti.
8 Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
Ular bu sɵzlǝr bilǝn halayiⱪni wǝ xǝⱨǝr ǝmǝldarlirini dǝkkǝ-dükkigǝ selip ⱪoydi.
9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
Əmǝldarlar Yason wǝ baxⱪa tutup kelingǝnlǝrdin kapalǝt puli alƣandin keyin, ularni ⱪoyuwǝtti.
10 Men Brødrene sendte straks om Natten baade Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
Ⱪerindaxlar ⱨayal bolmay Pawlus bilǝn Silasni xu küni keqidǝ Beriya xǝⱨirigǝ ǝwǝtiwǝtti. Ular u yǝrgǝ yetip barƣanda, Yǝⱨudiylarning sinagogiƣa kirdi.
11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig saaledes.
U yǝrdiki [sinagogdikilǝr] Tesalonikadikilǝrgǝ ⱪariƣanda esil hislǝtlik bolup, sɵz-kalamni ⱪiziⱪip anglidi wǝ ularning eytⱪanlirining toƣra yaki hataliⱪini eniⱪalap bilix üqün, ⱨǝrküni muⱪǝddǝs yazmilarni ⱪetirⱪinip izlǝndi.
12 Saa troede da mange af dem og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
Nǝtijidǝ, ulardin nurƣun Yǝⱨudiylar, esilzadǝ grek ayallardin bir ⱪismi wǝ xundaⱪla heli kɵp grek ǝrlǝr etiⱪad ⱪildi.
13 Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogsaa i Berøa, kom de og vakte ogsaa der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
Lekin Tesalonikadiki Yǝⱨudiylar Hudaning sɵz-kalamining Pawlus arⱪiliⱪ Beriyadimu jakarliniwatⱪinini anglap, u yǝrgimu berip topilang kɵtürmǝkqi bolup, ammini ⱪutratti.
14 Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.
Xuning bilǝn ⱪerindaxlar Pawlusni dǝrⱨal dengiz boyiƣa ǝwǝtiwǝtti. Silas bilǝn Timotiy bolsa Beriyada ⱪaldi.
15 Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have faaet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
Pawlusni uzitip mangƣanlar uni Afina xǝⱨirigiqǝ elip bardi. Andin ular Pawlusning: — «Silǝr Silas bilǝn Timotiyƣa mumkinⱪǝdǝr mening yenimƣa tezraⱪ kǝlsun dǝp yǝtküzüp ⱪoyunglar» degǝn tapxuruⱪini elip, [Beriyaƣa] ⱪaytip kǝldi.
16 Medens nu Paulus ventede paa dem i Athen, harmedes hans Aand i ham, da han saa, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
Pawlus Afina xǝⱨiridǝ Silas bilǝn Timotiyni kütüp turƣanda, pütkül xǝⱨǝrdikilǝrning butpǝrǝslikkǝ berilip kǝtkǝnlikini kɵrüp, roⱨi ⱪattiⱪ azablandi.
17 Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
Xunga u sinagogda Yǝⱨudiylar wǝ Hudadin ⱪorⱪidiƣanlar bilǝn ⱨǝm xuningdǝk ⱨǝrküni bazarda uqriƣanla kixilǝr bilǝn munazirilixǝtti.
18 Men ogsaa nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: „Hvad vil denne Ordgyder sige?” men andre: „Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;” fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
«Epikurlar» wǝ «Stoiklar» dǝp atalƣan bǝzi pǝylasoplarmu uning bilǝn munazirilixixkǝ baxlidi. Ulardin bǝzilǝr: — Bu bilǝrmǝn poqi nemǝ dǝp jɵylüwatidu? — deyixti. Yǝnǝ bǝzilǝr Pawlusning Əysa wǝ adǝmlǝrning ɵlümdin tirildürülidiƣanliⱪi ⱨǝⱪⱪidiki hux hǝwǝrni jakarliƣanliⱪidin: — U yat ilaⱨlarning tǝrƣibatqisi ohxaydu! — deyixti.
19 Og de toge ham og førte ham op paa Areopagus og sagde: „Kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
Xunga, ular Pawlusni elip «Areopagus» degǝn [kengǝx] mǝydaniƣa apirip: — Sǝn tarⱪitiwatⱪan yengi tǝlimingning nemǝ ikǝnlikini bizmu bilsǝk ⱪandaⱪ?
20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.”
Qünki sǝn bǝzi ƣǝyriy ixlarni ⱪuliⱪimizƣa yǝtküzüwatisǝn, biz ularning mǝnisi zadi nemǝ ikǝnlikini bilgümiz bar, — deyixti
21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
(ǝmdi Afinaliⱪlar wǝ u yǝrdǝ turuwatⱪan qǝtǝlliklǝrning ⱨǝmmisi waⱪtini birǝr yengiliⱪni yǝtküzüx yaki anglaxtin baxⱪa ixⱪa sǝrp ⱪilmaytti).
22 Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: „I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
Xunga Pawlus Areopagus mǝydanining otturisiƣa qiⱪip mundaⱪ dedi: Əy Afina hǝlⱪi! Silǝrning ⱨǝr jǝⱨǝttin jin-ilaⱨlarƣa qoⱪunuxⱪa ⱪattaⱪ berilgǝnlikinglarni kɵrdum.
23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: „For en ukendt Gud.” Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
Qünki ⱨǝmmǝ yǝrni arilap, silǝrning tawapgaⱨliringlarni kɵzdin kǝqürginimdǝ, üstigǝ «Namǝlum bir Hudaƣa atalƣan» dǝp pütülgǝn beƣixlimisi bar yǝnǝ bir ⱪurbangaⱨni kɵrdüm. Əmdi mǝn silǝr tonumay turup ibadǝt ⱪiliwatⱪan xu [Hudani] mana ⱨazir silǝrgǝ tonuxturup jakarlay.
24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
Pütkül alǝmni wǝ uningdiki barliⱪ mǝwjudatlarni yaratⱪan Huda asman-zeminning Igisi bolup, insanlarning ⱪoli bilǝn yasalƣan ibadǝthanilarda turmaydu,
25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting.
yaki birǝr nǝrsigǝ ⱨajiti qüxkǝndǝk insanlarning ⱪollirining ǝjrigǝ moⱨtaj ǝmǝstur, qünki U Ɵzi ⱨǝmmǝ janiwarƣa ⱨayatliⱪ, nǝpǝs, xundaⱪla [eⱨtiyajliⱪ bolƣan] ⱨǝmmǝ nǝrsini ata ⱪilidu.
26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
U birla adǝmdin insaniyǝttiki barliⱪ millǝtlǝrni barliⱪⱪa kǝltürdi, ularni pütün yǝr yüzigǝ orunlaxturup, ularƣa has bolƣan pǝyt-pǝsillǝr ⱨǝmdǝ turidiƣan jaylirining pasillirini aldin bǝlgilǝp bǝrdi.
27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
Bularning mǝⱪsiti «Insanlar meni izdisun, bǝlkim silaxturup tapsun» degǝnliktur. Əmǝliyǝttǝ, u ⱨeqⱪaysimizdin yiraⱪ ǝmǝs.
28 thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.
Qünki biz Uningda yaxaymiz, ⱨǝrikǝt ⱪilimiz wǝ Uningda wujudimiz bardur; aranglardiki bǝzi xairlar eytⱪinidǝk: «Biz Uning nǝslidurmiz!».
29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
Xunga, Hudaning nǝsli bolƣaqⱪa, biz Tǝngri Bolƣuqini altun-kümüx yaki taxtin yasalƣan, ⱨünǝrwǝnning maⱨariti wǝ tǝsǝwwuri bilǝn oyulƣan birǝr nǝrsigǝ ohxaydu, dǝp oylimasliⱪimiz kerǝk.
30 Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
Xunga Huda burunⱪi zamanlardikilǝrning xundaⱪ ƣǝplǝtlik waⱪitlirini nǝziridin saⱪit ⱪilƣini bilǝn, lekin bügünki kündǝ U ⱨǝmmila yǝrdǝ pütün insanlarni gunaⱨliriƣa towa ⱪilixⱪa ǝmr ⱪilmaⱪta!
31 Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.”
Qünki U Ɵzi tikligǝn insan arⱪiliⱪ pütkül dunyani ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn soraⱪ ⱪilidiƣan bir künini bǝlgilidi; U uni ɵlümdin tirildürgǝnliki bilǝn bu ixning muⱪǝrrǝr ikǝnlikigǝ ispat bǝrgǝnidi.
32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.”
[Pawlusning] «ɵlgǝnlǝrning tirilixi» ⱨǝⱪⱪidǝ eytⱪanlirini angliƣanda bǝzilǝr uni mǝshirǝ ⱪilixⱪa baxlidi. Yǝnǝ bǝzilǝr: — Bu ix ⱨǝⱪⱪidǝ sǝndin yǝnǝ anglayli, — dedi.
33 Saaledes gik Paulus ud fra dem.
Buning bilǝn, Pawlus mǝydandin qiⱪip kǝtti.
34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
Biraⱪ bǝzilǝr uningƣa ⱪoxulup, etiⱪad ⱪildi. Bularning iqidǝ «Areopagus» kengǝxmǝ ⱨǝy’ǝtliridin biri bolƣan Diyonisiyus wǝ Damaris isimlik bir ayal, xuningdǝk baxⱪa birⱪanqǝ kiximu bar idi.
