Apostelenes gerninger 17
1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
Paulo ne Sailasi pakuya balapitila mu minshi ya Amfipoli ne Apoloniya, balashika ku Tesalonika uko kwalikuba ng'anda yakupaililamo ya Bayuda.
2 Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og paa tre Sabbater samtalte han med dem ud fra Skrifterne,
Kwelana ne cinga ncalikukute Paulo, walengila mung'anda yakupaililamo ne kubandika nabo makani amu Mabala a Lesa kwa nsondo shitatu.
3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og han sagde: „Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.”
Walabasansulwila cena makani amu Mabala a Lesa, ne kubalesheti Mupulushi Walaiwa usa welela kupenga ne kupundushiwa kubafu. Paulo walambeti, “Yesuyu ngondamukambaukilinga e Mupulushi Wasalwa ne Lesa.”
4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde af de gudfrygtige Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder.
Nabambi balashoma ne kukonkela Paulo ne Sailasi. Naboyo Bagiliki bangi balikukambilila Lesa, pamo ne batukashi bangi bayampuwo naboyo balashoma.
5 Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne paa Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
Nomba Bayuda nabambi balanyumfwa minyono, neco balayungaula bantu bamalofwa balikwendanowa munshila, bantu abo pamo ne Bayuda ebalatatika mipyopyongano mu munshi umo. Balabundumukila ne kuya kutoba ng'anda ya Yasoni, kuya kulangaula Paulo ne Sailasi, kwambeti babapulishe mung'andomo ne kubaleta ku bantu.
6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og raabte: „Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere ogsaa komne hid;
Mpobalanyala pakubula kucanako Paulo ne Sailasi, balekata Yasoni pamo ne bashoma nabambi ne ku bakwelanya kubatwala kubendeleshi bamu munshi, uko nkobalabilikisheti, “Basa bantu baletenga mipyopyongano kulikonse, lelo balesa kumunshi kwetu,
7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.”
Yasoni labatambulu. Mbyobalenshinga bonse nkabyekatana ne milawo ya mwami waku Loma sobwe, balambangeti kuli Mwami naumbi lina lyakendi Yesu.”
8 Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
Maswi awa alakalalisha likoto lya bantu pamo ne bendeleshi bamu munshi.
9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
Nomba Yasoni ne banendi basa mpobalalipila mali angi a mulanduwo, bendeleshi ba munshi balabasungulula.
10 Men Brødrene sendte straks om Natten baade Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
Mpokwalashipuluka mansailo, banse balatuma Paulo ne Sailasi ku Beleya. Mpobalashikowa balengila mu ng'anda yakupaililamo ya Bayuda.
11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig saaledes.
Bayuda balikuba ku Beleya balikukute myoyo ishikuyanda kunyumfwishisha, kupita bantu baku Tesalonika. Pakwinga balo balatambula maswi a Lesa ne moyo umo, kayi busuba ne busuba balikubwelulukamo mu Mabala a Lesa kwambeti babone na nicakubinga ncambanga Paulo ne Sailasi.
12 Saa troede da mange af dem og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
Neco Bayuda bangi balashoma. Kayi ne batukashi ba Cigiliki ne batuloba bangi bayampuwo nabo balashoma.
13 Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogsaa i Berøa, kom de og vakte ogsaa der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
Nomba mpobalanyumfwa Bayuda baku Tesalonika basa, kwambeti Paulo lakambaukunga maswi a Lesa ku Beleya, nakoyo balayako ne kutatika kuyungaula bantu kwambeti batatike mipyopyongano.
14 Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.
Pacindi copeleco banse balatuma bantu nabambi kwambeti bashindikile Paulo ku lwenje. Nomba Sailasi ne Timoti balashalila ku Beleya.
15 Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have faaet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
Bantu basa balamushindikila Paulo balashika nendi ku Atene. Panyuma pakendi balabwelela ku Beleya, ne kuya kwambila Sailasi ne Timoti kwambeti Paulo layandangeti bamukonke bwangu bwangu.
16 Medens nu Paulus ventede paa dem i Athen, harmedes hans Aand i ham, da han saa, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
Cindi Paulo ncalikupembelela Sailasi ne Timoti ku Atene, walapenga mumoyo pakuboneti munshi wonse walikuba wesula ne tumbwanga ntobali kukambilila.
17 Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
Lino Paulo walabandika ne Bayuda mung'anda ya kupaililamo pamo ne bantu bamishobo naimbi balikukambilila Lesa. Kayi walabandika ne bantu mbwalikukumanya pamusena wa makwebo busuba ne busuba.
18 Men ogsaa nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: „Hvad vil denne Ordgyder sige?” men andre: „Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;” fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
Bantu ba mano nabambi bamulikoto lyalikukwiweti Epikuleya, neba Sitoyiki, balatotekeshana ne Paulo, nabambi balikwambeti, “Inga mbutuma iyi yapamulomo cisa ilelekeshenga kwamba cani?” Nabambi kayi balikwambeti, “Uyu lanyumfwikingeti lakambaukunga sha balesa bensu mbotuteshi kuno.” Balikwambeco pakwinga Paulo, walikukambauka Mulumbe Waina ulambanga sha Yesu ne shakupunduka kubafu.
19 Og de toge ham og førte ham op paa Areopagus og sagde: „Kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
Neco balamutwala Paulo ku nkuta yalikukwiweti Aleopagi ne kumwambileti, “Mutusansulwile afwe cishikunyumfwika sha ciyisho calinolino ici ncomuleyishinga.
20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.”
Pakwinga bintu nabimbi mbyomulatwiyishinga, nkatuna tubinyumfwapo, neco tulayandanga kubinshiba cena.”
21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
Bantu bonse balikwikala mu Atene, pamo ne bensu, balikukute cinga cakutaya cindi cabo, ne kuyandowa kutonda tonda ne kunyumfwa bintu byalinolino.
22 Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: „I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
Paulo walemana pakati pa nkuta ya Aleopagi ne kwambeti, “Amwe bantu bene Atene, ndabononga kwambeti mwashimpa cena mu kukambilila kwenu.
23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: „For en ukendt Gud.” Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
Pakwinga pacindi ncondendananga mu munshi wenu uwu, ndabona misena ingi njomukute kupaililamo, pa nteme napambi mpomukute kupaililapo palembwa cisa, ‘Kuli Lesa wabula kwinshibikwa. Epeloyo ngomukute kukambilila kamutamwinshi, endiye ngondamwambilinga pacino cindi.
24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
Uyo endiye Lesa walalenga cishi ne bintu byonse bilimo, e Mwami lendeleshenga kwilu ne cishi capanshi. Neco nkakute kwikala mu manda ebakwa ne bantu sobwe.
25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting.
Cakubinga paliya bantu ncobelela kumusebensela ne makasa abo, pakwinga paliya ncabulilwa. Endiye Lesa ukute kutupa buyumi ne muya ngotukute kuyoya, pamo ne bintu byonse.
26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
cakutanguna Lesa walalenga muntu umo, kufuma mu muntu umo ngwalalenga, emwalafuma mishobo yonse ya bantu, kwambeti bekalenga kulikonse pacishi capacishi. Walababambilalimo cindi ca buyumu bwabo kayi ne nyinsa ya misena yabo.
27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
Walenseco kwambeti bantu bakamulangaule, mpani ngabamwinshiba mukumulangaula. Nsombi Lesa nkalipo kutali ne njafwe twense sobwe.”
28 thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.
Mbuli muntu naumbi ncalambeti, endiye ukute kutupa ngofu sha kuba ne buyumi, shakwenda kayi kuba mbuli ncetubele. Mbuli bakalaka maimbo benu ncobalalembeti, ne njafwe tobana bendi.
29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
Pakwinga tobana bendi Lesa, nkatwelela kuyeyeti bulesa bwakendi bwakoshana ne kambwanga kagolide nambi ka silifa nambi ka libwe lyapangwa cena ne mano a muntu.
30 Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
Kaindi Lesa walikubalekelela bantu bintu byaipa mbyobalikwinsa, pakwinga nkabalikumwinshiba, nsombi lino labambilinga bantu kulikonse kwambeti basanduke.
31 Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.”
Lesa wasalapo busuba bumo, bwa kwisakombolosha bantu pacishi capanshi mubululami, kupitila mu muntu uyo ngwalasala. Ici walacibonesha ku bantu bonse, pakumupundusha kubafu muntuyo.
32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.”
Nabambi bantu mpobalanyumfwa makani akupunduka kubafu ngalikwamba Paulo, balamuseka. Nsombi nabambi balambeti, tulayandanga kwambeti ukese busuba nabumbi kwisa kutwambila makani awa.
33 Saaledes gik Paulus ud fra dem.
Popelapo Paulo walafumako ku nkuta.
34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
Nabambi bantu balakonkela Paulo balashoma. Pakati pa bantu abo palikuba Diyonisiya, wa mulikoto lyankuta ya Aleopagi, pamo ne mutukashi lina lyakendi Damalisi, ne nabambi.
