Apostelenes gerninger 17
1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
Bhakapitilanjeje ku Ampipoli na ku Apolonia, gubhapitengenenje mpaka ku Teshalonike, kweneko jashinkupagwa shinagogi ja Bhayaudi.
2 Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og paa tre Sabbater samtalte han med dem ud fra Skrifterne,
A Pauli malinga nkubho gwabho gubhailundile, gubhakungulwishe nabhonji ga Majandiko ga Ukonjelo kwa Mobha ga Pumulila gatatu gwangali pumulila.
3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og han sagde: „Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.‟
Bhalilunguya na talashiya kuti yashinkupinjikwa a Yeshu bhapotekwe na bhayushe kukopoka kubhawilenje. Na kuti, “A Yeshu bhungunnungushiyangabho ni a Kilishitu.”
4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde af de gudfrygtige Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder.
Bhananji munkumbi gwabhonji gubhakulupalilenje nigubhailundilenje na a Pauli na a Shila. Na Bhagiliki bhabhagwinji bhaajogopangaga a Nnungu na bhanabhakongwe bhakulungwanji, gubhailundilenje.
5 Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne paa Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
Ikabheje Bhayaudi gubhakwetenje lupimililo, gubhapolekenje bhandunji bhangalinginji bha mmbone, gubhatendilenje ulendo nigubhakumbuyenje nnjasha pa shilambo powe. Gubhapitengenenje ku nyumba ja a Yashoni bhaliganishiyanga kuti kweneko shibhaapatanje a Pauli na a Shila nkupinga bhaapelekanje ku lugwinjili lwa bhandu.
6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og raabte: „Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere ogsaa komne hid;
Ikabheje bhangaapatanga, kwa nneyo gubhaakwekwetenje a Yashoni na bhakilishitu bhananji mpaka ku bhakulungwanji bha shilambo, bhalijobhelanga bhalinkutinji, “Bhene bhandunjibha bhanapuganyanga shilambolyo na nnaino bhaikengenenje na kukuno.
7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.‟
A Yashoni bhashikwaposhelanga kunngwabho. Bhowe bhanakananga Malajilo ga a Kaishali, bhakutinji. ‘Bhapali bhakulungwa bhana bhashemwa a Yeshu.’”
8 Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
Kwa gene malobhego, bhakulungwanji bha shilambo na lugwinjili lwa bhandunji gubhatengukenje.
9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
Gubhaatendilenje a Yashoni na ashaajabhonji bhowe bhashoyanje mmbiya, kungai gubhaaleshilenje bhajabhulangane.
10 Men Brødrene sendte straks om Natten baade Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
Ikaishileje shilo, bhakilishitu bhala gubhaapelekenje a Pauli na a Shila mpaka ku Bheloya. Bhakaikanganeje kweneko gubhajinjilenje nshinagogi ja Bhayaudi.
11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig saaledes.
Bhene bhandunjibho pubhalinginji bhanguja kupunda bha ku Teshalonike bhala. Gubhaliposhelenje lilobhe lila kwa ntima gwa mmbone, gubhakaguyenje Majandiko ga Ukonjelo kila lyubha, nkupinga bhalolanje ibhaga ibheleketwa na a Pauli na a Shila ili ya kweli.
12 Saa troede da mange af dem og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
Bhabhagwinji munkumbi gwabhonji mula bhakukulupalilangaga na bhanabhakongwe Bhagiliki bhakwetenje itengu na bhanabhalume bhabhagwinji.
13 Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogsaa i Berøa, kom de og vakte ogsaa der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
Ikabheje Bhayaudi bha ku Teshalonike bhakapilikananjeje kuti a Pauli bhanalungaya lilobhe lya a Nnungu ku Bheloya, gubhapitengenenje kweneko, gubhatandubhenje kutenda nnjasha na kukwiya lugwinjili lwa bhandu.
14 Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.
Shangu bhakilishitu bhala gubhaapelesheyenje a Pauli mpaka kunyenje litanda, ikabheje a Shila na a Timoteo gubhalepekenje ku Bheloya.
15 Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have faaet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
Ikabheje bhaapelesheyenje a Pauli bhala, gubhaapelekenje mpaka ku Atene. Kungai, gubhabhujilenje na ntenga kukopoka kwa a Pauli gwa kuti, a Shila na a Timoteo bhanakabhanje kwaakagula ku Atene.
16 Medens nu Paulus ventede paa dem i Athen, harmedes hans Aand i ham, da han saa, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
A Pauli bhali nkwaalindililanga a Shila na a Timoteo ku Ateneko, yashinkwaashima muntima gwabho bhakaibhoneje yanamu ya ashinnungu igumbele shene shilambo shila.
17 Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
Bhai, nshinagogi a Pauli bhatendaga kunguluka na Bhayaudi na bhandunji bhana bhaajogopangaga a Nnungu na kila lyubha bhatendaga tenda nkungulu gwa palugwinjili na bhandunji bhobhowe bhaibhoneyangaga penepo.
18 Men ogsaa nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: „Hvad vil denne Ordgyder sige?‟ men andre: „Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme; ‟ fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
Na bhananji bhakagulangaga majiganyo ga a Epikulo na a Ashitoiki gubhataukenje. Bhananji bhalinkutinji, “Bhapinga bheleketa nndi bhangumbabha?” Bhananji gubhashiteanje, “Paabhoneka mbuti bhanalunguya ga ashi nnungu bha shijeni.” Pabha a Pauli bhatendaga lunguya ga a Yeshu na ga yuka.
19 Og de toge ham og førte ham op paa Areopagus og sagde: „Kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
Kwa nneyo gubhaatolilenje a Pauli gubhaapelekenje ku lukumbi lwa ashikalongolele bha shilambo lwashemwaga Aleopago, gubhashitenje, “Tunapinga tugamanye malombolelo ga majiganyo genu ga shijeni gunkulunguyaga.
20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.‟
Indu ina itupilikene mmakutu getu inabhoneka ya shijeni kungwetu. Tunapinga tumumanye yene indui malombolelo gakwe nndi.”
21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
Pabha bhandunji bha ku Atene na bhandunji bhananji bhatamanganaga kweneko bhatendaga pinganga kutagulilana na pilikanishiya ngani ja indu ya shijeni.
22 Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: „I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
Bhai, a Pauli gubhajimi pa lukumbi lwa Aleopago, gubhashite, “Mmashilambo bha pa Atene! Pungubhona kuti mmanganyanji nnatolelelanga kwa kaje ngani ja dini,
23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: „For en ukendt Gud.‟ Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
pabha punapitaga ako na koko nikwibhona indu yenunji munkujujilanga Nnungu, njikushibhona shitala shimo shijandishwe. ‘Kwa a Nunngu bhutukakwamanya.’ Bhai, nne ngunakunnungushiyanga, ga bhene a Nnungu bhunkwaatindibhalilanga gwangali kwaamanyabho.
24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
“A Nnungu, bhapengenye shilambolyo na indu yowe ili nkati jakwe, bhashibha Bhakulungwa bha kunnungu na pa shilambolyo, bhalabho bhakatama mmajumba ga jujila Nnungu gashenjilwe na bhandunji.
25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting.
Na wala shakwa shibhaapinga mundu abhatendele mbuti shipali shibhaaloleya, pabha bhenebho ni bhakwaapanganga bhandu bhowe gumi na kwaapanganga kila shindu.
26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
Na kukoposhela kuka mundu jumo a Nnungu gubhapengenye bhandunji bha ilambo yowe nikwaatendanga bhajenelanje pa shilambolyo. Bhali bhajibhishile miongwe na mipika ja mmbali ya ilambo ya tama bhene bhandunjibho.
27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
“Bhashinkutenda nneyo, nkupinga bhandunji bha ilambo yowe bhaaloleyanje nkali kwaapapaya papaya, iishile pakwabhona. Nkali nneyo, a Nnungu bhangataliya pubhali tome na uwe.
28 thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.
Malinga shabhelekete mundu jumo, ‘Pabha mututama nkati jabho, tunajima jima, nikola gumi!’ Na malinga bhaajimba bhenunji bhana shibhashite lugulanga. ‘Uwe twaashibhana bhabho’
29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
Bhai ibhaga, uwe tuli twaashibhana bhabho a Nnungu, tukaapinjikwa kuganishiya kuti Unnungu ulandana na shaabhu, eu ela eu liganga, indu ibheywa kwa lunda lwa bhandunji.
30 Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
Bhai, bhukala gwa ubhelu gwa bhandunji gula a Nnungu bhashinkutenda mbuti bhakakuubhona. Ikabheje nnaino, a Nnungu bhanalajila bhandunji bhowe bha kila mmbali bhaipetanje.
31 Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.‟
Pabha bhabhishile lyubha limo lya ukumula bhandunji bha pa shilambolyo gwangali kummonela mundu, kupitila mundu jumo jubhanng'agwile. A Nnungu bhashikong'ondela genego kwa kunnyuya jwene mundujo kukopoka kubhawilenje!”
32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.‟
Bhai, bhakaapilikananjeje a Pauli bhalibheleketa ngani ja yuywa bhawilenje, bhananji gubhatendilenje mbenji, ikabheje bhananji gubhashitenje, “Tunapinga tupilikanishiye kabhili jene nganiji.”
33 Saaledes gik Paulus ud fra dem.
A Pauli gubhajabhwile, gubhaaleshilenje pa lukumbi pala.
34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
Ikabheje bhandunji bhana gubhaakagwilenje na gubhakulupalilenje. Munkumbimo bhaapali a Dionishi bhaaliji bha munkumbi gwa Aleopago na bhakongwe bhamo lina lyabho a Damali na bhananji.
