Apostelenes gerninger 17
1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
Na bho bhapetili mu miji ghya Amfipoli ni Apolonia, bhahidili mpaka mji ghwa Thesalonike ambabho kwa jhele ni sinagogi lya bhayahudi.
2 Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og paa tre Sabbater samtalte han med dem ud fra Skrifterne,
Kama kya jhijhele kawaida jha Paulo akalota kwa bhene, na kwa muda ghwa magono madatu gha sabato ajadiliene nabhu juu jha maandiku.
3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og han sagde: „Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.”
Ajhele akabhafungulila maandiku ni, kubhajhelesya kujha jhilondekeghe Kristu atesekayi ni kisha kufufuka kabhelel kuhoma kwa bhafu. Abhajobhili, “Ojho Yesu jha nikabhajobhela habari sya muene ndo Kristu.”
4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde af de gudfrygtige Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder.
Baadhi jhe Bhayahudi bhashawishiki ni kuungana ni Paulo ni Sila pamonga ni Bhagiriki bhachamungu, bhamama bhingi bhaongofu ni likundi libhaha lya bhanu.
5 Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne paa Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
Lakini baadhi jha Bhayahudi bhabhiamini lepi, bhabhamemi bhwifu, bhalotili kusoko ni kubhatola baadhi jha bhanu bhaovu, bhabhongene umati bhwa bhanu pamonga ni kusababisya ghasia mjini, kisha bhakaivamila nyumna jha jasoni bhakalonda kubhakamula Paulo ni Sila ili kubhaleta palongolo pa bhanu.
6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og raabte: „Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere ogsaa komne hid;
Lakini bho bhabhakofili bhakan'kamula Yasoni ni baadhi jha bhalongomunu bhangi nikubhapeleka mbele jha maofisa bha mji, bhakapiga kelele, “Abha bhagosi bhabhupenduili ulimwengu bhafikili mpaka khoni kabhele.
7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.”
Bhagosi abha bhabhakaribisibhu ni Yasoni bhakaiharibu sheria jha kaisari, bhijobha ojhe mfalme jhongi jhaikutibhwa Yesu.”
8 Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
Umati ni maofisa bha mji bho bhapeliki mambo agha bhajhingibhu ni bhuogha.
9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
Baada jha kujha bhamakutola hela jha thamani jha ulinzi kuhoma kwa Yasoni ni bhangi bhabhalikisi bhalotayi.
10 Men Brødrene sendte straks om Natten baade Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
Kiru khela bhalongobhe bhandaghisi Paulo ni Sila Beroya. Na bhobhafikiri khola bhalotili mu sinagogi lya Bhayahudi.
11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig saaledes.
Bhanu bhalabha jhele bhenye werevu mbhaha kulikobhala bhanu bha Thesalonike, kwandabha bhajhele ni utayari bhwa kulipokela lilobhi kwa akili sya bhene, ni kuchungusya maandiku khila ligono ili kulola kama malobhi agha ghabhajobhibhu ndo kyaghajhele.
12 Saa troede da mange af dem og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
Kwa ejho bhingi bha bhene bhakyeriri bhakiweno bhadala bhenye ushawishi mbaha ghwa Bhagiriki ni bhagosi bhingi.
13 Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogsaa i Berøa, kom de og vakte ogsaa der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
Lakini Bhayahudi bha Thesalonike bho bhagunduili kwamba Paulo itangasya lilobhi lya k'yara okhu Beroya, bhalotili okhu ni kuchochela ni kisha kubhwandisya ghasia kwa bhanu.
14 Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.
Manyata, bhalongomunu bhakampeleka Paulo ku njela jha nyanja, lakini Sila ni Timotheo bhasiele pala.
15 Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have faaet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
Bhala bhalongo bhabhampeliki Paulo bhalotili naku hadi Athene, bhandekili Paulo okhu, bhapokili malaghisu kuhoma kwa muene kujha, Sila ni Timotheo bhahidayi kwa muene kwa haraka kyajhibhwesekana.
16 Medens nu Paulus ventede paa dem i Athen, harmedes hans Aand i ham, da han saa, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
thene, roho jha muene jhadadisibhu mugati mwa muene kwa jinsi kya abhubhwene mji kya abhumemili sanamu simehele.
17 Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
Efyo akajadiliana mu sinagogi ni Bhayahudi bhala bhabhamehi K'yara ni kwa bhala bhoha bhaabhonene nabhu kila ligono mu soko.
18 Men ogsaa nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: „Hvad vil denne Ordgyder sige?” men andre: „Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;” fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
Lakini baadhi jha bhanafalisafa bha Bhaepikureo ni Bhastoiko bhakan'kabili. Ni bhangi bhakajobha, “Kiki kyaaka kijobha munu ojho n'jobhajhi n'dele? Bhangi bhakajobha, “Jhibhonekana ihubiri habari jha K'yara n'hesya” kwandabha ihubiri habari jha Yesu ni ufufuo.
19 Og de toge ham og førte ham op paa Areopagus og sagde: „Kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
Bhakan'tola Paulo ni kundeta Areopago, bhakajobha, Twibhwesya kumanya agha mafundisu mapya gha wilongela?
20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.”
Kwa ndabha wileta mambo mahesiya mu mbol'ok'oto sya tete. Henu, twilonda kumanya mambo agha ghana maana gani?”
21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
(Ni bhanu bhoha bha Athene pamonga ni bhahesya bha bhajhele nabhu, bhitumila muda bhwa bhene aidha kwa kulongela ni kup'elekesya juu jha lijambo lipya.)
22 Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: „I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
Henu, paulo akajhema pagati pa bhanu bha Areopago ni kujobha, “Enyi bhanu bha Athene nibhuene kujha muenga ndo bhanu bha dini kwa kila namna,
23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: „For en ukendt Gud.” Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
Kwani kwa kupetela kwa nene ni kulola fenu fya muenga fya kuabud, nighabhuene malobhi gha ghalembibhu mu madhabahu ghinu, ghijobha, “KWA K'YARA JHA AMANYIKENE LEPI.” Efyo basi ojhu jha mukamwabudu pasipokumanya ndo jhanikabhajulisha muenga.
24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
K'yara jhaabhombili bhulimwengu ni kila khenu kya kijhele mugati kwakujha ndo Bwana ghwa mbingu ni nchi ibhwesya lepi kutama mu mahekalu gha ghatengenesibhu ni mabhoko.
25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting.
Na itumikibhwa lepi ni mabhoko gha bhanadamu kana kwamba ilonda khenu kwa bhene kwani, muene akabhapela bhanu uzima ni pumzi ni fenu fengi fyoha.
26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
Kup'etela munu mmonga, aghabhombi mataifa ghoha gha bhanu bhabhitama panani pa uso bhwa dunia ni kubhabhekela nyakati ni mipaka mu maeneo gha bhatama.
27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
Henu, bhilondeka kundonda K'yara, ni yamkini bhamfikilayi ni kun'kabha, ni kwa bhuhakika ajhelepi patali ni khila mmonga bhitu.
28 thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.
kwa muene twitama twigenda ni kujha ni uzima bhwitu, kama vile mtunzi ghwa jhomu mmonga ghwa shairi bho ajobhili twebhazawa bha muene.
29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
Henu ikajhelayi tete twebhazaiwa bha K'yara, twilondeka lepi kufikiri kujha uungu ni kama dhahabu, au shaba, au maganga, sanamu jhajhichongibhu kwa ustadi ni mawazo gha bhanu.
30 Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
Henu, K'yara agudeme nyakati sela sya bhujinga, lakini henu iamuru bhanu bhoha kila mahali bhabhwesya kutubu.
31 Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.”
Ejhe kwa ndabha abhekili ligono lya ilonda kujhihukumu dunia kwa haki kwa munu jhaan'chaguili. K'yara apisisi bhuhakika bhwa munu ojho kwa khila munu pala paamfufuili kuhoma kwa bhafu.
32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.”
Ni bhanu bha Athene bho bhap'eliki habari jha kufufulibhwa kwa bhafu, baadhi jha bhene bhan'dhihakili Paulo ila bhangi bhakajobha, Tukuup'elekesya kabhele kwa habari jha lijambo e'le.”
33 Saaledes gik Paulus ud fra dem.
Baada jha apu, Paulo akabhaleka.
34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
Lakini baadhi jha bhanu bhaungeneni muene bhakakiera, akajha ni Dionisio Mwareopago, ni N'dala jhaikutibhwa Dmari ni bhangi pamonga nabhu.
