Apostelenes gerninger 17
1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
Te phoeiah Amphipolis neh Apollonia te a hil rhoi tih Thessalonika la pawk rhoi. Te ah te Judah rhoek kah tunim om.
2 Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og paa tre Sabbater samtalte han med dem ud fra Skrifterne,
Te vaengah a sainoek bangla Paul te amih taengla kun tih Sabbath voei thum amih taengah olcim te a thui.
3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og han sagde: „Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.‟
Te vaengah, “Khrih he patang tih duek lamkah a thoh a kuek te khaw, Jesuh amah tah Khrih ni. Anih te ni kai loh nangmih taengah ka doek,” tila a ong pah tih a tawn pah.
4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde af de gudfrygtige Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder.
Te vaengah amih khuikah hlangvang tah ngailaem tih Paul neh Silas taengla kibaeng uh. Greek rhoek khuiah huta rhaengpuei a yet loh a bawk uh tih tanglue rhoek khaw a yool mai moenih.
5 Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne paa Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
Tedae Judah rhoek te a thatlai uh dongah boethae hlang rhoek te dumlo lailo la hlangvang a khuen tih khopuei ah sarhingrhup la a a kuk uh. Te phoeiah Jason im te a pai thil uh tih amih rhoi te rhaengpuei taengah phoe sak ham a toem uh.
6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og raabte: „Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere ogsaa komne hid;
Tedae amih rhoi te a hmuh uh pawt vaengah Jason neh manuca rhoek hlangvang te khoboei rhoek taengla a mawt uh. Te phoeiah, “Amih loh lunglai a palet uh tih he la om rhoi coeng.
7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.‟
Amih te Jason loh a doe. Te dongah amih tah Kaisar kah oltloek te boeih a khoboe thil uh tih, 'Manghai tloe Jesuh om,’ a ti uh, “tila pang uh.
8 Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
Te te a yaak uh vaengah hlangping neh khoboei rhoek khaw thuen uh.
9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
Tedae Jason neh a tloe rhoek taengkah a doe uh khangrhang daengah amih te a hlah uh.
10 Men Brødrene sendte straks om Natten baade Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
Te dongah Paul neh Silas te manuca rhoek loh khoyin ah Berea la pahoi a tueih uh. A pha uh vaengah Judah rhoek kah tunim ah kun uh.
11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig saaledes.
Tedae amih tah Thessalonika kah rhoek lakah hlangtang la om uh. Amih tah khalanah cungkuem neh olka te a doe uh. Hno he om tang nim tila hnin takuem ah cacim te a thuep uh.
12 Saa troede da mange af dem og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
Te dongah amih khuikah loh muep a tangnah uh. Te veangkah Greek huta tongpa hlangcong khaw a yool mai moenih.
13 Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogsaa i Berøa, kom de og vakte ogsaa der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
Paul loh Berea ah Pathen kah olka a doek van tila Thessalonika lamkah Judah rhoek loh a ming uh. Te vaengah ha lo uh tih a hinghoek dongah hlangping te a hinghuen sakuh.
14 Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.
Te dongah tuitunli duela caeh sak ham manuca rhoek loh Paul te pahoi a thak uh. Tedae Silas neh Timothy tah pahoi duem rhoi pueng.
15 Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have faaet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
Te vaengkah a hmoel rhoek loh Paul te Athens duela a thak uh. Te phoeiah Silas neh Timothy te anih taengah thamaa la lo sak ham olpaek te a doe uh tih bal uh.
16 Medens nu Paulus ventede paa dem i Athen, harmedes hans Aand i ham, da han saa, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
Amih te Paul loh Athens ah a rhing. Khopuei mueirhol la a poeh te a hmuh vaengah a mueihla tah a khuiah umya.
17 Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
Te dongah tunim kah Judah rhoek nen khaw, aka bawk rhoek nen khaw, hnin takuem kah hnoyoih hmuen ah a hmuh rhoek taengah khaw a thuingong uh.
18 Men ogsaa nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: „Hvad vil denne Ordgyder sige?‟ men andre: „Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme; ‟ fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
A lak vaengah Epikouri neh Satoiko kah poeksoemkung rhoek long khaw anih te a loepdak uh. Te dongah a ngen loh, “Olom loh banim thui a ngaih he. A tloe rhoek loh, “Kholong kah sungrhai aka thuikung i ti. Jesuh neh thohkoepnah ni a phong,” a ti uh.
19 Og de toge ham og førte ham op paa Areopagus og sagde: „Kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
Anih te a tuuk uh tih Areo Pagos la a khuen uh phoeiah, “Nang loh a thai la thuituennah dongah na thui te ka ming uh thai aya?
20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.‟
Kaimih hnavue ah nang khuen dongah a ngen tah suel coeng. Te dongah tekah a ti ngaih te ming ham ka cai uh,” a ti uh.
21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
Te vaengkah Athen pum neh aka laiom yinlai ham khaw a tloe moenih. A hoeng hoep vaengah pakhat khaw a thui tih a thai la pakhat khaw a yaak uh.
22 Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: „I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
Te dongah Paul loh Areo Pagos laklung ah pai tih, “Athen hlang rhoek, cungkuem dongah na cuep uh te ka hmuh.
23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: „For en ukendt Gud.‟ Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
Tedae ka caeh vengah na bawknah te ka thuep hatah hmueihtuk pakhat dongah MANGVAWT Pathen la a daek te ka hmuh bal. Te dongah mangvawt taengah tho na thueng uh. He ni kai loh nangmih taengah ka doek.
24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
Diklai neh a khuikah boeih aka saii Pathen, vaan neh diklai kah Boeipa la aka om he kutsai bawkim ah kho a sak moenih. Hlanghing kut loh a yuh a yam ham pakhat khaw a kuek moenih.
25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting.
Amah loh a cungkuem taengah hingnah, hiil neh a cungkuem he a paek.
26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
Pakhat lamloh diklai hman boeih ah khosak ham namtom hlang boeih khaw a saii. Khoning a hmoel tih amih omnah te khorhi la a suem pah.
27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
Pathen te a toem atah amah te tapkhoeh m'phathuep sak tih m'ming sak ni. Tedae amah te mamih pakhat rhip taeng lamloh lakhla la a om moenih.
28 thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.
Amah dongah n'hing uh tih m'pongpa la ng'om uh. Nangmih khui kah hlangvang loh hlohlai neh a thui vanbangla, amah kah namtu la n'om uh.
29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
Pathen kah namtu la aka om loh sui, ngun, lungto, bungkhutnah kutnoek neh hlang kah poeknah he Pathen bangla om tila poek ham a om moenih.
30 Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
Kotalhnah tue vaengah Pathen loh n'hnoelrhoeng mai cakhaw hlang boeih te yut sak ham khotomrhali a uen coeng.
31 Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.‟
A hmoel hlang loh duengnah dongah lunglai he laitloek thil ham khohnin te a pai sak coeng. Anih te duek lamkah a thoh tih a cungkuem ham tangnah khaw a soep sak,” a ti nah.
32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.‟
Duek lamkah thohkoepnah te a yaak uh vaengah hlangvang loh nueih thil cakhaw a ngen long tah, “Nang kawng he koep ka hnatun bal ni,” a ti uh.
33 Saaledes gik Paulus ud fra dem.
Te vanbangla Paul tah amih khui lamkah loh vik nong.
34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
Tedae aka tangnah hlang hlangvang rhoek tah Paul taengah kap uh. Amih khuiah Areopagite khoboei Dionysus, te phoeiah huta pakhat, a ming ah Damaris neh amih taengkah a tloe rhoek khaw omuh.
