Apostelenes gerninger 16
1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
Basa ma, Paulus se lao raꞌahuluꞌ risiꞌ kota Derbe. Basa de, ara lao risiꞌ kota Listra. Sia naa, randaa ro atahori soruꞌ esa, nara na Timotius. Ama na, atahori Yunani. Ma ina na, atahori Yahudi mana namahere neu Yesus ena. Timotius o dadꞌi Yesus atahori na ena.
2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
Basa atahori mamahereꞌ sia kota Listra ma kota Ikonium, bubꞌuluꞌ Timotius atahori maloleꞌ.
3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
Paulus nau fo Timotius tungga no se. Te atahori Yahudi sia naa, bubꞌuluꞌ Timotius ama na atahori Yunani, de ana nda sunat tungga adat Yahudi sa. Naa de, Paulus ator fo ara sunat Timotius.
4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.
Boe ma, ara lao mia mamanaꞌ esa risiꞌ mamanaꞌ esa, de rafadꞌe neꞌetuꞌ fo Lamatuaꞌ Yesus dedenu Nara ro lasi Kristen feaꞌ ra raꞌetuꞌ mia Yerusalem.
5 Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
No taꞌo naa, ara tao manggatee atahori mamahereꞌ ra rala nara. Tungga fai, atahori mamahereꞌ ra, boe ramaheta.
6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
Basa naa ma, Paulus se lao rakandoo. Ara risiꞌ nusa Frigia ma nusa Galatia, huu Lamatualain Dula-dale Meumare Na ai se fo afiꞌ rafadꞌe Lamatualain Dudꞌui Malolen sia nusa Asia.
7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.
Ara losa mamanaꞌ esa natadꞌa no nusa Misia ma, rae masoꞌ sobꞌa risiꞌ nusa Bitinia. Te Yesus Dula-dale Na ai se fo afiꞌ naa reu.
8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
Basa de, ara lao seli nusa Misia, de losa kota Troas sia tasi suu na.
9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!”
Tetembaꞌ naa Lamatualain natudꞌu Paulus onaꞌ meit e. Ana nita atahori sa nambariiꞌ sia tasi seriꞌ, sia nusaꞌ esa, nara na Makedonia. Atahori naa nggasi noꞌe tulu-faliꞌ nae, “Amaꞌ! Uma tulun hai dei!”
10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
Paulus nita taꞌo naa ma, hai miꞌetuꞌ fo mi sia Makedonia. Hai mimihere memaꞌ Lamatualain denu hai mi mifadꞌe Dala Masodꞌan neu atahori sia tasi seriꞌ. Naa de Ana ai fo afiꞌ misiꞌ mamana feaꞌ.
11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
Basa ma, hai sae ofaꞌ mia kota Troas, misiꞌ pulu anaꞌ esa, naran Samotrake. Mbilaꞌ neu, hai lao mikindoo misiꞌ kota esa, naran Neapolis. Basa ma, hai ondaa sia naa.
12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
Mia naa, hai lao tungga madꞌa ata misi kota monaeꞌ esa, naran Filipi. (Filipi, kota mana seliꞌ sa sia nusa Makedonia. Mana parenda Roma toꞌu koasa sia naa.) Hai leo fai hira sia naa.
13 Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
Nandaa no atahori Yahudi ra fai hahae ao na, hai mi sangga mamana hule-oꞌeꞌ nara. Hai mae neꞌo mamana hule-oꞌeꞌ naa, sia loe a suu na. De hai lao dea mi mia kota a, losa hambu loe esa. Sia naa, mindaa mo inaꞌ hira. De hai endoꞌ ola-olaꞌ mo se.
14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.
Inaꞌ naa ra, esa naran Lidia. Ana mia kota esa naran Tiatira, doo mia nusa Asia. Ana naseoꞌ teme dula maranggeoꞌ, feli na seli, fee neu atahori monaen ra. Ana manggate hule-oꞌe neu Lamatualain. Ana rena Paulus oꞌolan ma, ana simbo boe.
15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!” Og hun nødte os.
Boe ma hai sarani mama Lidia no ume isi nara. Basa ma, ana noꞌe hai nae, “Ama nggare! Mete ma hei duꞌa mae au ia, umuhere tebꞌe neu Lamatuaꞌ Yesus, na, hei ima numban sia ume ngga. Ana akaꞌ a noꞌe, de hai tungga.
16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.
Faiꞌ esa hai lao-laoꞌ misiꞌ mamana hule-oꞌeꞌ, de mindaa mo ana fetoꞌ esa mia dalaꞌ. Eni, atahori ate na. Nitu deꞌulakaꞌ tao e, de ana bisa nafadꞌe atahori ua-nale nara. Ana o bubꞌuluꞌ dedꞌeat ra huu-pata nara boe. De atahori hetar hii fee ne doiꞌ fo roꞌe mete sira ua-nale nara. Te doiꞌ naa ra, ana fetoꞌ a malangga nara hambu se, de ramasuꞌi.
17 Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.”
Faiꞌ naa, hai lao ma, ana fetoꞌ naa akaꞌ tungga no hai. Ana randu nae, “Atahori ia ra, Lamatualain Mana Koasa Monaeꞌ a ana dedenu nara. Ara rema rae ratudꞌu dalaꞌ taꞌo bee fo atahori bisa rasodꞌa, ma nenemboꞌit mia sala nara!”
18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.” Og den for ud i den samme Stund.
Ana fetoꞌ naa randu taꞌo naa losa fai hira. Dꞌodꞌoo ma Paulus mbera rena rarandu na. De ana heoꞌ dea na, de mete nahereꞌ e, ma parenda nae, “He! Nitu deꞌulakaꞌ! No Lamatuaꞌ Yesus Koasa Na, au parenda nggo lao hela inaꞌ ia, oras ia boe!” Paulus olaꞌ basa taꞌo naa ma, nitu a nela boe.
19 Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.
Ana fetoꞌ a malangga nara bubꞌuluꞌ, sira ate na koasan mopo ena ma, de ara ramanasa, huu nda hambu doiꞌ sa ena. De ara toꞌu Paulus no Silas, ma lea rendi se risiꞌ mamana naseoꞌ, sia mamana naꞌetuꞌ dedꞌeat.
20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,
Losa naa ma, ara nggasi rahereꞌ rae, “Atahori ia ra, rema fo tao ralulutu hita kotan. Te sira nda hita atahori tara sa. Sira atahori Yahudi mia dodꞌooꞌ rema, rae tao kaco sia ia!
21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.”
Ara ranori atahori rae, tungga neuꞌ a sira atoran na, afiꞌ tao afiꞌ neu mana parenda Roma ra atoran.”
22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
Rena taꞌo naa ma, atahori ra ramue, de reu momoko Paulus no Silas. Boe ma atahori monae mana naꞌetu dedꞌeat ra denu atahori reu sii Paulus no Silas bua nara, ma filo se.
23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
Ara filo Paulus no Silas, ma tao se bui rala reu. Ara denu malangga mana naneaꞌ a fo nanea besa-bꞌesa ruꞌa se. Afiꞌ losa rela.
24 Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
De malangga a tao se risiꞌ kama esa sia bui taladꞌa na. Ma ana langge ei nara.
25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
Neofaa na ma, Paulus ma Silas hule-oꞌe ma sodꞌa koa-kio Lamatualain. Atahori bui feaꞌ sia naa ra, rena sira sosodꞌa nara boe.
26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
Aiboiꞌ ma, rae a nanggenggoꞌ seli, losa ume bui nanggonggaꞌ. Lelesu nara o soi ao nara boe. Ma atahori bui ra rante nara mbasi hendi se.
27 Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
Malangga a nggengger de fela, ma nita bui a lelesu na basa se manasoiꞌ. Ana nae neꞌo basa atahori bui ra rela ena. De ana lesu fela na, nae mbau nisa ao na.
28 Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.”
Te Paulus nggasi nahereꞌ ma ai nae, “Amaꞌ! Afiꞌ mbau misa ao ma! Te basa hai feꞌe sia ia!”
29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
Malangga a rena haraꞌ naa ma, ana namatau nae mate de nda nitaꞌ nae tao saa saꞌ boe. Ana denu rendi fee ne obor, de bui rala neu, te ao na foti. Ana sendeꞌ lululangga na neu Paulus no Silas ei nara.
30 Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?”
Basa ma, ana no se dea reu, de natane nae, “Ama nggare. Au ia, susa seli. Au musi tao saa, fo hambu masodꞌaꞌ?”
31 Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.”
Paulus se rataa rae, “Dala na taꞌo ia: mumuhere Lamatuaꞌ Yesus, fo Ana fee masodꞌaꞌ neu nggo mo ume isi mara.”
32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
Paulus no Silas ola-olaꞌ ro malangga bui a ma basa ume isi nara. Ara rafadꞌe Lamatuaꞌ Yesus Dala Masodꞌa Na neu se.
33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.
Neofaa naa ma, malangga bui a no Paulus ma Silas de reu tao rameu bisu fo ara filo se afi sa. Basa ma, ara sarani malangga naa no ume isi nara.
34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.
Basa boe ma, ana no se nisiꞌ ume na fo ara raa. No ume isi nara ramahoꞌo seli, huu ramahere Lamatualain ena.
35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!”
Fefetu na ma, atahori monaen mana raꞌetuꞌ dedꞌeat naa, fee haraꞌ neu malangga bui, fo mboꞌi Paulus se mia bui a.
36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!”
Rena taꞌo naa ma, malangga bui a nafadꞌe haraꞌ naa neu Paulus nae, “Ama nggare. Atahori monaen ra raꞌetuꞌ fo mboꞌi nggi. De amaꞌ se baliꞌ no masodꞌaꞌ.”
37 Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!”
Te Paulus nda simbo sa, de nafadꞌe mana nendi haraꞌ a nae, “Afiꞌ taꞌo naa! Hai ia, miꞌena hak atahori Roma. De hai moꞌe hahambu mara. Mana parenda ra musi nggero hai dedꞌea ma, tungga atoran. Matetu na, musi endoꞌ dedꞌeat, dei fo hukun atahori. Te ara nda tao taꞌo naa sa. Ara nda endoꞌ dedꞌeat sa, fo sangga sala mara saa, te ara filo hai neuꞌ ena mia atahori hetar mata nara. Nda naꞌena salaꞌ saa sa te, tao hai bui rala mii. Ia tebꞌe-tebꞌeꞌ nda tungga atoran mana parenda Roma sa. Te ia ma, rae mboꞌi neꞌefuniꞌ hai mia bui rala, fo atahori nda rahine hai sala saa saꞌ boe? Nda taꞌo naa saa. Denu malangga ra rema mboꞌi hai. Taꞌo naa dei fo hai nau.”
38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
Mana nendi haraꞌ a neu nafadꞌe baliꞌ Paulus oꞌola na ma, malangga ra feꞌe bubꞌuluꞌ ruꞌa se raꞌena hak sia Roma boe. De ara ramatau seli.
39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
Basa ma, ara bui rala reu, rataa sala nara ma roꞌe maaf mbali Paulus no Silas. Dei de, mboꞌi ruꞌa se mia bui a ma roꞌe se lao hela kota naa.
40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.
Paulus se lao hela bui a ma, ara risiꞌ mama Lidia ume na. Sia naa, ara raꞌabꞌue ro atahori mamahereꞌ ra. Ranori se ma tao manggatee rala nara seluꞌ. Dei de, ara lao hela kota naa.
