Apostelenes gerninger 16
1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
Phawuloosi Darbbenne Lisxira bis. Yan Ximotiyoosa giya ammaniyaa asi de7ees. Iya aayiya ammaniyaa Ayhude maccas, iya aaway Girike asi.
2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
Lisxiraninne Iqooniyonen de7iya ammaneysati Ximotiyoosabaa loythidi markkattidosona.
3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
Phawuloosi Ximotiyoosa baara efanaw koyidi, iya aaway Girike asi gididayssa he bessan de7iya Ayhude ubbay eriya gisho iya qaxxaris.
4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.
Entti katamatara bishe Yerusalaamen de7iya hawaaretinne cimati wothida higgiya ammaneyssati naagana mela enttaw odishe aadhdhidosona.
5 Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
Hessa gisho, woosa keethati ammanon minnishe, taybonkka gallas gallas dari dari bidosona.
6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
Iisiyan qaala odonna mela Geeshsha Ayyaanay entta diggida gisho, Phirggiyaranne Galaatiya biittaara aadhdhidosona.
7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.
Entti Miisiya zawaa gakkida wode Bitiiniya baanaw koyidosona. Shin Yesuusa Ayyaanay entta diggis.
8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
Hessa gisho, entti Miisiya matara aadhdhishe Xiro7aada wodhdhidosona.
9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!‟
Phawuloosi qamma qonccethan issi Maqedooniya asi baakko, “Maqedooniya pinnada nuna maaddarkii” yaagishe eqqidi woossishin be7is.
10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
Qonccethaa I be7idaappe guye ellesidi nuuni Maqedooniya baanaw koyida. Ays giikko, Wonggelaa yan de7iya asaas odanaw Xoossay nuna xeegidayssa erida.
11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
Xiro7aadappe denddidi markkaben gelidi Samotiraaqe bida, wonttetha gallas Naaphule bida.
12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
Hessafe denddidi Maqedooniya biittan de7iya Filphisiyuusa giya koyro katama bida. Qassi Filphisiyuusi Roome asay de7iya katama. Nuuni he kataman guutha gallas uttida.
13 Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
Sambbaata gallas katamaappe gaxan Shaafaa doonan Ayhudeti Xoossaa woossiya bessi de7eyssa eridi yaa bida. He bessan shiiqida maccasaas qaala odida.
14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.
Nuna si7iya asappe issi Liidiya geetettiya Tiyatiroona katamaappe yida, Xoossaa ammanida zo7o afila zal77iya, maccasiya de7awusu. Phawuloosi odeyssa iya si7ana mela Xoossay I wozanaa dooyis.
15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!‟ Og hun nødte os.
Liidiya ba soo asaara issife xammaqettidaappe guye nuukko, “Hintte tana Godaa tuma ammanasu giikko ta soo yedhdhite” gada miinthada woossasu.
16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.
Nuuni Xoossaa woossiya bessaa bishin iita ayyaanay I bolla de7idi kaayisiya issi geela7o aylley nuura gayttasu. Iya kaayada daro miishe ba godatas ehawusu.
17 Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.‟
Phawuloosanne nuna kaallada, “Hayssati Ubbaafe Bolla Xoossaa aylleta! Entti hintte attana ogiya odeyssata” gada waassasu.
18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.‟ Og den for ud i den samme Stund.
Ubba gallas hessada gawusu. Shin Phawuloosi yilotidi guye simmidi, he ayyaanaa, “Yesuus Kiristtoosa sunthan neeni iippe keya” gidi kiittis. Iirakka iita ayyaanay iippe keyi aggis.
19 Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.
Shin I godati banttaw miishe demmiya ogey dhayidayssa be7idi, Phawuloosanne Sillaase oykkidi, dabaaba daynnata sinthe goochchi efidosona.
20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,
Daynnata sinthe entta efidi, “Hayssati Ayhude asi gidishe nu katamaa asaa daro waaysosona.
21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.‟
Nuuni Roome biitta asi gidishe ekkanawunne oothanaw woga gidonnabaa tamaarssosona” yaagidosona.
22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
Asay issi bagga gididi, Phawuloosa bollanne Sillaase bolla denddidosona. Daynnati entta ma7uwa qaaridi xam77an entta shocana mela kiittidosona.
23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
Entta daro wadhdhidaappe guye, qasho keethi gelssidosona. Qasho keethaa naageysika entta minthi naagana mela kiittidosona.
24 Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
Qasho keethaa naageyssi he kiitaa ekkidi, Phawuloosanne Sillaase qasho keethas qol77a gelssis. Entta tohuwa duuxis.
25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
Shin giddi bilahe gidiya wode Phawuloosaranne Sillaasera woossishenne mazmure yexxishe Xoossaa galatoosona. Qasho keethan de7iya hara asatikka entti giyabaa si7oosona.
26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
Qopponna qasho keethaa baasoy qaaxxana gakkanaw biitta qaaxoy hanis. He saatenkka pengge ubbay dooyetti aggis; qashettida asa ubbaa santhalaatay birshsheti wodhdhis.
27 Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
Qasho keethaa naageyssi dhiskkofe barkida wode qasho keethaa pengge ubbay dooyettidayssa be7idi qasho asay kessi ekki bidabaa daanin bana wodhanaw mashshe ekkis.
28 Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.‟
Shin Phawuloosi qaala dhoqqu oothidi “Nu ubbay hayssan de7iya gisho neeni nena qohoppa” yaagis.
29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
Qasho keethaa naageyssi xomppe woossi ekkidi ellesidi gaathi woxxis. Kokkorishe Phawuloosa sinthaninne Sillaase sinthan gufannis.
30 Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?‟
Entta kare kessidi, “Ta godato, taani attanaw ay oothanaw bessii?” yaagis.
31 Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.‟
Phawuloosaranne Sillaasera iyaakko, “Godaa Yesuus Kiristtoosa ammana; neeranne ne soo asaara attana” yaagidosona.
32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
Entti iyasinne iya son de7iya ubbaas Godaa qaala odidosona.
33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.
Qamma he saatenkka qasho keethaa naageyssi entta efidi entta madunthaa meeccis. Ellesidi ba soo asa ubbaara xammaqettis.
34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.
Phawuloosanne Sillaase ba soo efidi enttaw kathi aathis. I ba soo asa ubbaara Xoossaa ammanida gisho ufayttis.
35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!‟
Sa7ay wonttin daynnati, “He asata billa” yaagidi poolise halaqata iyaakko kiittidosona.
36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!‟
Qasho keethaa naageyssi, “Hintte bilettana mela daynnati kiittidosona. Hiza, keyidi saro biite” yaagidi he kiitaa Phawuloosas odis.
37 Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!‟
Shin Phawuloosi he poolise halaqatakko, “Nuuni Roome asi gidishin entti nuna pirddi baynna asaa sinthan wadhdhidi, qasho keethan yeggidosona. Ha77i nuna geeman keyidi bo goonaa? Hanenna, entti bantta huu7en yidi nuna kesso” yaagis.
38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
Poolise halaqati daynnatas hessa odin, Phawuloosaranne Sillaasera Roome biitta ase gididayssa si7ida wode yayyidosona.
39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
Hessa gisho, daynnati yidi enttako, “Nuuni hinttena qohida” gidosona. Qasho keethafe kare entta kessidi, katamaappe keyidi baana mela woossidosona.
40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.
Phawuloosaranne Sillaasera qasho keethafe keyidi Liidiya soo bidosona. Yan ammaneyssatara gaakettidi entta minthethidi keyidi bidosona.
