Apostelenes gerninger 16

1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

Chuin Paul chu Derbe ah ache masan chujouvin Lystra ah achen ahile hikoma chun seijui khang dong Timothy kiti mikhat anaum in ahi. Ama chu anu Judah mi ahin, apa vang chu Greek mi ahi.

2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

Timothy chu Lystra le Iconium muna angaisang loi tahu seijui khat ahi.

3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

Chuin Paul in ama chu alhonpi ding in adei sah in, hijeh chun akilhon khom masang lhonin Judah ten achom mu lou nadinguvin Timothy chu chep tan nading angaiton ahi. Ajeh chu mijousen apa Greek mi ahi chu ahet u ahi.

4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.

Chuin amani chu khopi khat a konin khopi khat'ah avahle lhonin seijui ho chun Jerusalema solchahho le upa ho thulhuhna chu phatecha ajui cheh nadingun thu ahille lhon tan ahi.

5 Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

Chuti chun houbung ho chu atahsan nau suh hat in aumin chule nisih in akhanglen jep jep un ahi.

6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

Chuin Paul le Silas chu Phrygia le Galatia gamsunga akholjin jom lhon tan ahi ajeh chu Lhagao Theng in Asia gamsunga Pathen thulhangsap ding chu ajahda ahi.

7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.

Chuin Mysia gamgi ahung lhun lhon phat in Bithynia jon ding in akihei toulhon in ahile hiche gam'a achelhon ding jong chu Pakai Lhagao in aphal pon ahi.

8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

Hijeh chun kihei tou talouvin Mysia gamsunga achepeh lhon in Troas kongkaimun chan achelhon tan ahi.

9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!‟

Hiche ni jan chun Paul in mu aneiyin: Athilmu achun Greece sahlam gam'a um Mecedonia akonin mikhat ahung ding in “Mecedonia gam'a hung in lang neihung kithopiuvin,” tin ahung taovin ahi.

10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

Hijeh chun keiho Mecedonia jonin kache tauvin, hiche gam'a kipana thupha lhangsam dinga Pathen in eikouvu ahi chu kahe tauvin ahi.

11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

Chuin keiho Troas a konin konga katouvun jangjalin kacheuvin Samothrace twikol a kakinga pauvin, ajingin Neapolis kalhung tauvin ahi.

12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

Hichea kon chun Mecedonia gamsunga khopi lenloi Rome te khosatna Philippi kalhung tauvin, hichea chun nikho tampi ka nichongun ahi.

13 Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

Chuin cholngah nikhon khopi pamlama naicha a um vadung panga chun miho taokhom inte tia kagel jeh-u chun kacheuvin, hiche muna numei phabep anaum khom ho koma chun katouvun thu kaseiyun ahi.

14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.

Chuin Numei ho lah a chun Lydia kiti Thyatira gammi khat aumin ama chu ponsadup mantam tah a sumkolvei mi ahin chule ama chu Pathen hou jong ahi. Aman ka thuseiju chu phatechan angaiyin ahile Pakaiyin alungthim kot ahin hongin Paul thusei chu ajop tan ahi.

15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!‟ Og hun nødte os.

Chuin amanu chu a insung mi jouse to baptize achangun, chule ama nun adongun “Pakai seijui dihtah ahi neitiuva ahile keima in'ah hung lhung unlang kajin in hung pangun,” tin anop tokah uvin angeh tan ahi.

16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.

Nikhat taona ding muna kache suh uva ahile lhagaoboh vop soh numei khat kamu uvin, amanu chun khonunga hung lhung ding thu aseiya aPakai tedinga sum tampi pi alo ji ahi.

17 Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.‟

Amanu chun Paul le keiho nung ajuiyin aw sangtah in asamin, “Hiche miho hi Chung Nungpen Pathen sohte ahiuvin, chule huhhing'a naum theina dingu thu ahung seiyu ahi,” ati.

18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.‟ Og den for ud i den samme Stund.

Hiti chun nikho tampi abolin ahile Paul jong alunghang tan, chuin akiheiyin asunga cheng lhagaoboh koma chun aseiyin, “Yeshua Christa mina thu kapeh nahi, amanu sunga konin pot in,” atile, apettah chun adalhatan ahi.

19 Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.

Chuin apakaiteu chun haosatna dinga akinepna jouseu akephat in Paul le Silas amanun kailhang muna thunei vaihom ho masanga akailut tauvin,

20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,

“Hiche Judah miho jeh hin khopi sung pumpi boina asou sang tai” tin khopi vaihom ho henga asam tauvin ahi.

21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.‟

Chule “Eiho Rome mite chonna toh kitoh lou chon dan thu ahilui,” atiuvin ahi.

22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

Chuin mipi chu Paul le Silas dounan akikhom uvin, thing tenggol mangcha a ajep theina dingun khopi vaihom ho chun mipi chu thu ape tauvin ahi.

23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

Chuin melsetah a avoh jouvun songkul'a akhumun, songkul ngah ho henga chun phatechan anga tup dingun thu apeuvin ahi.

24 Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

Hijeh chun songkul ngah hon asung dan langpeh a akeng teni akan khomun akoi tauvin ahi.

25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.

Chuin jankhangkim laiyin Paul le Silas chu atao lhonin Pathen avahchoi lhonin ahile sonkula tangho chun angaiyuvin ahi.

26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

Chuin phulou helouvin lingpi nasatah ahung kihot in, songkul khombul ho chu ahin hottan ahile, songkul kot jouse akihong tan, akihen na jouseu jong akilham tan ahi!

27 Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

Chuin songkul ngahpa ahung khah doh le songkul kot jouse ana kihon amu phat chun asunga umho jouse jammang gam ahitai tin achem asatdoh in ama le ama akithat kigon ahi.

28 Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.‟

Ahivang in Paul chun asamin, “Khongaiyin nang le nang kithat hih in! keiho kabon chauvin kaum nauve!” atin ahi.

29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

Chuin songkul ngahpa chun mei akidet in asungdan langa alhailut in Paul le Silas masanga kithing pum pumin akisep lhutan ahi.

30 Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?‟

Chuin polama ahin puidoh lhonin, “Pu huhhing'a kaumna dinga ipi kabol ngaiyem?” ati.

31 Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.‟

Amanin adonbut in “Nang le na insung miten Pakai Yeshua tahsanun chutile huhhing'a naum dingu ahi,” ati.

32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

Hiti chun ama le a insung mite to Pathen thu aseikhom tauvin ahi.

33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.

Chuin hiche ni jan ma ma chun songkul ngahpa chun akijepna maha lhon chu asop theng peh lhon in, chuin a insung mite jouse toh baptize achang tauvin ahi.

34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.

Hiti chun amani ding chun a insunga ankong aluidoh peh un Pathen atahsan jeh-u chun ainkouvin akipah lheh jengun ahi.

35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!‟

Ajing jingkah in khopi vaihom ho chun songkul ngahpa henga, “Hiche mite chu soldoh in!” atiuvin ahi.

36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!‟

Chuin songkul ngahpa chun Paul hengah aseiyin, “Khopi vaihom hon nang le Silas soldoh tan atiuvin ahi, hijeh chun lungmong in che hon tan,” ati.

37 Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!‟

Ahivang in Paul in adonbut in, “Keini hi Rome mi kahi lhon in kholtoh louva mipi angsunga eivoh'u ahin, guhthima eisoldoh got'u chu hithei lou ding ahi. Hijeh chun amaho tah hungu henlang eisoldoh'u hen,” ati.

38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

Chuin hiche thu chu khopi vaihom hon ajah doh uva Paul le Silas chu Rome mi ahi ahet doh phat un,

39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

Songkul'a ahungun amani koma chun ngaidam athum tauvin ahi. Chujouvin amani chu apuidoh uvin khopi sung dalha hon tan tin ataovun ahi.

40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.

Chuin Paul le Silas chu songkul'a kona ahung potdoh lhon phat in Lydia in'ah akile kit lhon in hiche in a seijui ho chu atilkhou lhonin chuin amanin khopi chu adalha lhon tan ahi.