Apostelenes gerninger 15
1 Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: „Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.‟
Leleꞌ naa, atahori Kristen Yahudi hira rema mia dodꞌooꞌ mia nusa Yudea risiꞌ Antiokia. Losa naa ma, ranori Lamatuaꞌ Yesus atahori Nara rae, “Hei mimihere Yesus ena o, malole boe. Te naa nda feꞌe dai sa. Mete ma hei tebꞌe-tebꞌeꞌ mae misodꞌa, hei musi sunat dei, tungga hita adat na, fo Lamatualain fee neu baꞌi Musa.”
2 Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmaal.
Te Paulus no Barnabas labꞌan rahereꞌ ro atahori naa ra oꞌola nara. Rareresi rala seli. Paulus se rae, “Naa sala! Atahori feaꞌ nda Yahudi ra sa, mana ramahere Yesus, nda parlu sunat tungga atahori Yahudi ra adat sunat na sa!” Huu ara balaban taꞌo naa, de raꞌetuꞌ denu Paulus no Barnabas, ma nonoo nara hira mia Antiokia, fo reu rendi dedꞌeat ia fee neu Lamatuaꞌ dedenu Nara, ro lasi Kristen feaꞌ mana sia Yerusalem.
3 Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
Naa de, atahori Kristen mana sia Antiokia ra denu Paulus se Yerusalem reu. Ara tungga madꞌaꞌ ata, seli nusaꞌ Finisia ma Samaria. Sia dalaꞌ a, ara tuli atahori mamahereꞌ ra ume nara. Ara dui lutuꞌ-leloꞌ rae, “Atahori nda Yahudi ra sa, rema ramahere Lamatuaꞌ boe!” Rena taꞌo naa ma, basa se ramahoꞌo.
4 Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
Losa Yerusalem, Yesus atahori nara simbo se no maloleꞌ. Lamatuaꞌ Yesus dedenu Nara, ro lasi Kristen fea ra, simbo se boe. Basa naa ma, Paulus se dui basa saa fo Lamatuaꞌ tao fee sira, losa atahori feaꞌ naeꞌ o tungga Lamatuaꞌ Yesus. Ara o dui sira rareresi soꞌal sunat.
5 Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: „Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.‟
Atahori mana rena Paulus se dudꞌui na, hambu atahori Yahudi Kristen hira mia partei Farisi. Ara fela rambariiꞌ de olaꞌ rahereꞌ rae, “Rena malolole, e! Mete ma atahori nda Yahudi sa nau tungga Yesus, musi tungga hita adat sunat, ma atoran adat feaꞌ, fo Lamatualain fee neu baꞌi Musa.”
6 Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
Basa de, atahori saraniꞌ ra rala haraꞌ esa rae, Lamatuaꞌ Yesus dedenu Nara ro lasi Kristen ra, raꞌabꞌue fo dudꞌuꞌa dalaꞌ naa.
7 Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: „I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
Ara duꞌa neu-nema esa no esa. Boe ma Petrus fela nambariiꞌ, de olaꞌ nae, “Toronoo nggare! Hei bubꞌuluꞌ, dalahulu na, Lamatualain dudꞌu au, mia hei taladꞌa mara, fo uu ufadꞌe Yesus Dudꞌui Malole na neu atahori nda Yahudi ra sa. Te Lamatualain o nau fo ara ramahere Yesus boe.
8 Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os.
Lamatualain nahine hita esa-esaꞌ rala nara. Ana fee Dula-dale Meumare Na neu se, onaꞌ fee nema hita boe. No taꞌo naa, hita tahine tae Lamatualain o simbo se.
9 Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
Ana nda pili-tadꞌa sira ro hita sa. Ana nda bingga-banggi se ro hita sa. Ana tao nameu rala nara, huu ramahere Yesus, onaꞌ Ana o tao nameu rala tara boe.
10 Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære?
De taꞌo bee? Mete ma Lamatualain simbo se ena, taꞌo bee de hita feꞌe fua bꞌerat neu se no adat sunat? Mete ma tae olaꞌ tetu-tetu, hita to bei-baꞌi tara, nda lemba beꞌi basa horo-lalane agama naa ra sa. De afiꞌ taꞌasususaꞌ se taꞌo naa! Au ae utane taꞌo ia: Lamatualain fee masodꞌaꞌ neu hita, huu hita tungga horo-lalane agama, do? Hokoꞌ! Ana fee masodꞌaꞌ, huu Lamatuaꞌ Yesus sue ma kasian hita. De afiꞌ liliiꞌ! Lamatuaꞌ o sue ma kasian atahori feaꞌ ra boe.”
11 Men vi tro, at vi blive frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.‟
12 Men hele Mængden tav, og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
Rena taꞌo naa ma, nda hambu esa nau fee dudꞌuꞌat seluꞌ sa ena. Basa ma, Paulus no Barnabas dui seluꞌ, taꞌo bee fo Lamatualain pake se. Ara dui manadadꞌiꞌ ra, no manaseliꞌ ra fo Lamatualain tao mia atahori nda Yahudi ra taladꞌa nara sa.
13 Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: „I Mænd, Brødre, hører mig!
Dꞌui basa ma, atahori sa, naran Yakobis, nambariiꞌ de olaꞌ nae, “Toronoo nggare! Rena au dei!
14 Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
Aꞌa Petrus feꞌe dui basa hita, nae Lamatualain soꞌu atahori nda Yahudi ra sa, fo dadꞌi Lamatuaꞌ Yesus bobꞌonggi Na.
15 Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
Naa, ndaa no saa fo Lamatualain mana ola-ola Nara rafadꞌe eniꞌ a dalahulu na. Te ara suraꞌ rae:
16 „Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
‘Losa fai na, Au baliꞌ. Huu Au ae ufefela baliꞌ mane Daud parenda na. Eni tititi-nonosi nara sea-saranggaa. Ma Au ae ufefela baliꞌ, ma tao manggatetee e fai.
17 for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.‟
No taꞌo naa, atahori mia nusa feaꞌ ra rema randaa ro Au. Te Au o tengga se, dadꞌi atahori Nggara. Lamatualain olaꞌ taꞌo naa mia dalahulu na!’
De mia au, Yakobis, taꞌo ia: Mete ma atahori mia leo feaꞌ ra rae tungga Lamatualain, hita atahori Yahudi ra afiꞌ tao neꞌesususaꞌ se. Hita afiꞌ tao bꞌerat ma denu se tungga hita adat sunat na. De hita musi suraꞌ susura esa, haitua fee se tae, sira nda parlu tungga basa hita horo-lalane adat Yahudi nara sa. Hita o fee se nesenenedꞌaꞌ, afiꞌ tao leli ro touꞌ do inaꞌ. Afiꞌ raa sisi sosonggoꞌ. Afiꞌ raa sisi raaꞌ. Afiꞌ raa sisi mia banda mana neneꞌee nisaꞌ. (aiōn g165)
19 Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
20 men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
21 Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.‟
Dadꞌi mete ma hita tao dalaꞌ taꞌo ia, naa nda dala feuꞌ sa. Atahori hetar bubꞌuluꞌ ena, hita atahori Yahudi ra adat na memaꞌ taꞌo naa ena. Tungga fai hahae aoꞌ hita baca baꞌi Musa se horo-lalanen naa sia ume hule-oꞌe ra sudꞌiꞌ a sia bee-bꞌee. De atahori leo feaꞌ ra basa se bubꞌuluꞌ. Au oꞌola ngga taꞌo naa ena. Makasi!”
22 Da besluttede Apostlene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
Basa ma, Lamatuaꞌ Yesus dedenu Nara ro lasi feaꞌ ra ro basa atahori sarani ra sia Yerusalem, rala haraꞌ sa fo denu atahori rafadꞌe sira neꞌetu na neu atahori saraniꞌ sia mamanaꞌ feaꞌ. De ara sangga atahori nemehereꞌ nandaa no ues naa. Ara tengga atahori rua. Esa naran Silas, esa fai, naran Yudas (fo roꞌe rae Barsabas). Ara denu ruꞌa se tungga Paulus ma Barnabas sudꞌiꞌ a bee reu.
23 Og de skreve saaledes med dem: „Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
Ara rendi susura fee atahori nda Yahudi sa sia kota Antiokia sia nusa Siria, losa nusa Kilikia. Susura naa, lii na taꞌo ia: “Sodꞌa-moleꞌ mia hai, Lamatuaꞌ Yesus dedenu Nara, ma lasi feaꞌ sia Yerusalem ia. Hai suraꞌ susura fee hei, fo hai sue onaꞌ odꞌi-aꞌa bonggiꞌ e.
24 Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
Hai suraꞌ susura ia, huu hai rena mae, atahori hira mia Yerusalem ia reti randaa ro hei ena. Ara ranori leli losa raꞌasususaꞌ ma tao hei bingun. Sadꞌi hei bubꞌuluꞌ, hai nda denu atahori naa ra sa.
25 saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
Hai rena atahori tao raꞌasususaꞌ hei taꞌo naa ma, hai miꞌibꞌue de duꞌa dalaꞌ naa. Hai ralaꞌ esa, ma miꞌetuꞌ basa dalaꞌ naa ena. De hai tengga atahori reti rafadꞌe hei, hai neꞌetu ma naa. Ara rema ro Paulus ma Barnabas fo hai sueꞌ ra.
26 Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
Hita atahori karuaꞌ nara naa ra, lemba doidꞌoso raeꞌ a mate ena, huu tungga hita Malangga na, Yesus Kristus.
27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme.
Naa de, hai denu Yudas no Silas, fo rafadꞌe hei susura ia lii na.
28 Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting:
Lamatualain Dula-dale Meumare Na nafadꞌe hai, de mitaa taꞌo naa mae, hei nda parlu tungga basa hai adat Yahudi mara, onaꞌ adat sunat a. Te adat naa tao namaberaꞌ a hei. Te hambu dalaꞌ esa do rua, fo memaꞌ hei musi misinedꞌa:
29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!‟
Afiꞌ tao leli mo touꞌ do inaꞌ. Afiꞌ mia sisi sosonggoꞌ. Afi mia raaꞌ. Ma afiꞌ raa sisi mia banda mana neneꞌee nisaꞌ. Mete ma hei minea ao mara mia basa dalaꞌ naa ra, hei nda tao melumudꞌu toronooꞌ atahori Yahudi Kristen ra sa. No onaꞌ naa, hei miꞌibꞌue malolole mo se. Susura ia lii na, taꞌo a naa. Sodꞌa-moleꞌ.”
30 Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
Ara simbo rala susura naa ma, Paulus se ratea, de lao risiꞌ kota Antiokia. Losa naa ma, ara raꞌabꞌue basa atahori saraniꞌ ra, de fee susura a neu se.
31 Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
Baca basa susura ma, basa atahori ra ramahoꞌo, huu susura lii na tao rala nara manggatee ena.
32 Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
Lamatualain o pake Yudas no Silas, dadꞌi mana ola-olaꞌ Na. Ruꞌa se, dui-bꞌengga naeꞌ neu atahori mamahereꞌ sia naa. Ara fee nenoriꞌ ma tao manggatee rala nara.
33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
Ruꞌa se leo mia naa nda dooꞌ sa ma, atahori saraniꞌ sia Antiokia ra fee se baliꞌ risiꞌ atahori mana denu se. Ara mboꞌi ruꞌa se no sodꞌa-moleꞌ.
34 [Men Silas besluttede at blive der.]
[Te Silas nae leo nakandoo sia Antiokia.]
35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
Paulus no Barnabas leo dodꞌoo mia naa. Ara o tulu-fali atahori feaꞌ mana ranori Lamatuaꞌ Yesus Dala Masodꞌa Na.
36 Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: „Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.‟
Paulus no Barnabas leo nda dooꞌ sa sia Antiokia ma, Paulus olaꞌ no Barnabas nae, “Aꞌa! Uma fo baliꞌ teu sia basa mamanaꞌ feꞌesaꞌan hita tuliꞌ ra. Teu seꞌu sobꞌa toronooꞌ ra masodꞌa na ra. Ara taꞌo bee, e? Ara ramahere Lamatuaꞌ Yesus nda feꞌe dooꞌ sa. Feꞌe saꞌa naa, hita tanori se. De uma fo teu seꞌu se dei.”
37 Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med.
Barnabas rena Paulus naꞌo naa ma, ana naꞌaheiꞌ a. Ana nae no Yohanis (fo roꞌe rae Markus) fo tungga no se.
38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
Te Paulus nda nau saa. Huu maꞌahulu na, Markus fela lao hela se mia nusa Pamfilia.
39 Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
Paulus no Barnabas rareresi seli losa ruꞌa se saranggaa. De Barnabas no Markus sae ofaꞌ risiꞌ pulu Siprus.
40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade.
Te Paulus noꞌe no Silas. Ara rae lao ma, atahori mamahereꞌ sia Antiokia ra hule-oꞌe roꞌe Lamatualain nanea se, ma natudꞌu rala malole Na neu se. Hule-oꞌe basa ma, ruꞌa se lao.
41 Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
Ara reu ndule nusa Siria ma nusa Kilikia. Ara tao manggatee atahori mamahereꞌ ra rala nara, sia sudꞌi a bee-bꞌee.
