Apostelenes gerninger 15
1 Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: „Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.‟
Mararah mina loong ah Judia nawa Entiok ni wang rum haano hanpiite loong asuh phang nyootsoot rumta, “Moses Hootthe jun ih khoopkhan banlam lahoon kanbah sen ih khopiiroidong ah tachoh kan.”
2 Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmaal.
Erah jengkhaap ah thoidi Pool nyia Barnabaas ah neng damdi rapne ih daanmui nyuuta, erah raangtaan Entiok nawa wasiitnyi Pool nyia Barnabaas damdoh Jerusalem nah wakkah ano kamwah nyia mihak phokhoh loong asuh erah tiit ah chengkaat theng ngeh ih roongwaan rumta.
3 Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
Erah thoidi neng loong ah chaaste ih wangthuk rumta; eno Phoenesia nyia Samaria lam ih kah rum adi, Ranglajatte loong ah Rangte mendi mamah lek rumta tiit ah banbaat rumta; erah chaat rum ano hanpiite loong ah rapne ih roon rumta.
4 Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
Jerusalem ni thokrum kano, kamwah loong, chaas nawa te nyia mihak phokhoh loong ih rapniine ih bantho rumta, neng suh Rangte ih mamah ih maak rumta erah tiit ah baat ih rumta.
5 Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: „Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.‟
Enoothong mararah hanpiite Pharisis nawa angta loong ah toonchap rum ano jeng rumta, “Ranglajatte loong ah ih khoopkhan banlam ah hoon jaatjaat etheng eno Moses Hootthe kap ah baat etheng.”
6 Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
Kamwah nyia mihak phokhoh loong ah erah tiit ah phanwaan suh lomtong rumta.
7 Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: „I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
Rekam daanmui rum ah lilih Pitar ah toonchap ano jengta, “Phoh ano loong, sen ih jat ehan, ngah jaakhoh di Rangte ih Ranglajatte suh Ruurang Ese tiit baat suh danje tahang, timnge liidi neng ih erah japchaat ano toom hanpi rum ah ngeh ah.
8 Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os.
Eno mirep thung atak jatte Rangte ih, seng suh kohali ah likhiik Esa Chiiala ah koh rum ano heh ih Ranglajatte loong ah uh kap etheng ngeh ih noisok ha.
9 Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
Rangte ih seng loong asuh phoosiit siit li hali; neng loong ah ih hanpi ih kano neng rangdah uh biin anaan eha.
10 Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære?
Emah ang abah, sengte sengwah ih lajen huika nyia seng ih lajen huike huijih ah neng tam ni toonhui thuk eno, Rangte ah tiim esuh thaak phate hi?
11 Men vi tro, at vi blive frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.‟
Emah tah angka! Teesu Jisu minchan ih seng puipang ih tahe ah likhiik neng uh hanpi ih rum kano puipang ih rumha.”
12 Men hele Mængden tav, og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
Pool nyia Barnabaas ah Rangte ih Ranglajatte damdi mih paatjaajih mamah ih re thuk nyuuta, erah baatnyu kano mih loong ah tikpakpak ih tong rumta.
13 Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: „I Mænd, Brødre, hører mig!
Pool nyia Barnabaas ah thoonjeng nyu kano, Jeems we jengta: “Nga phono loong chaat thaak he!
14 Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
Jaakhoh di Rangte ih Ranglajatte dung dowa heh mih raangtaan ih poon ano neng mamah ih riikoi sokboita erah ah Simoon ih baat ih tahan.
15 Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
Khowah loong ih baatta jengkhaap ah pun ela, Rangteele ni liiha,
16 „Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
‘Teesu jengta, arah lidoh Ngah ngaak hangno, Dewid hasong ah ngaak seesiit ih raahang. Thet eta ah rongtangtang ih we seesiit angno ese we angthuk ang.
17 for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.‟
Eno loongtang mina nga taangnah thok ha, Ranglajatte loongtang nga noksong raangtaan ih poonhang loong ra ah.
Arah jengkhaap ah Teesu ih, ehakdi dook jatthukta.’ (aiōn g165)
19 Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
“Nga thung ni bah amah,” ngeh ih li ano Jeems ah jangjeng kata, “Marah Rangte reeni thok hala Ranglajatte loong ah seng ih laphaang phaktheng.
20 men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
Erah nang ebah, khojoop phaksat nyia esot loong ah laphaksat theng ngeh ih le thong raangmaat ih; adoleh mih damdoh roomjup roomtong lah ang theng, khoisat luiamaan nyia hesipan laphak theng ngeh ah.
21 Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.‟
Tiimnge liidi, Moses Hootthe ah Jehudi rangsoomnok ni naangtongsa rookwet jaakhoh dowa ih weh koha, enooleh noongrep ni samnuh ko ih tumbaat rumha.”
22 Da besluttede Apostlene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
Eno kaamwah loong nyia chaas phokhoh loongtang roongwaan rum ano, neng dung dowa mina danje rumta eno Pool nyia Barnabaas damdi Entiok ni wakkaat thuk rumta. Hanpiite loong ih rapne ih choomjoh arah mina wanyi danje rumta, Judas Barsabbas ngeh ih men rumta nyia Silas ah;
23 Og de skreve saaledes med dem: „Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
eno neng ih arah le ah raangmaat rumta: “Senphoh senno seng loong ah, kaamwah nyia mihak phokhoh loong ah ih, Entiok, Sairia nyia Silisika dowa Ranglajatte phoh ano loong suh jengkhaapse ra hi.
24 Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
Sengdung nawa ra taha loong ah ih sen loong ah neng jengkhaap nawa ih phaangphak ra halan ngeh ih chaat ehi; neng suh, seng ih, renbaat muh.
25 saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
Eno khoontong eno kongphaak kotte sen reenah kaat thuk suh kheemui li. Seng moongnook joonte Barnabaas nyia Pool damdoh wakra rumha,
26 Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
neng loong ah ih Teesu Jisu Kristo raangtaan ih ba seng roidong ah mamah ang abah uh toomang ah ngeh ih jaan jen chaang rumha.
27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme.
Erah raangtaan ih Judas nyia Silas kaat thuk hali, seng ih tiimjih raang hi nengnyi tui ih uh erah ah baat ehan.
28 Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting:
Arah banlam tiit khotok doh sen laphaangphak theng ngeh ih Esa Chiiala nyia seng loong ah ih tiit thiin hi:
29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!‟
Khojoop phaksat laphaksat theng; hesih laphak theng; khoisat luiamaan laphak theng; eno mih damdoh roomjup roomtong laje theng. Ethih ekhah lare kanbah senmoot senkaat jirep ah ese ang ah. Eno sen suh jengseera hi.”
30 Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
Kongphaak kotte ah Entiok ni wang thuk rumta, eno miloong thutpoon rum ano hanpiite loong asuh le ah chokoh ih rumta.
31 Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
Mina loong ah ih le ah weh rum ano, chaankot jengkhaap asuh rapne ih roon rumta.
32 Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
Judas nyia Silas, nengnyi uh khowah angta, nengnyi miloong ah damdi rekamdook ih chaankot jengkhaap jeng koh nyuuta.
33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
Erah ni cheesah tongnyu adi, miloong ah ih romseetam jengkhaap ah jeng koh rum ano o ih kaat thuk nyuuta erah loong ah reeni ngaak wang thuk rumta.
34 [Men Silas besluttede at blive der.]
Enoothong Silas ah erah ni tangtong suh liita.
35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
Pool nyia Barnabaas Entiok ni cheesah tongthiin nyuuta, nengnyi damdi wahoh loong ah nep ih Rangte Jengkhaap nyootsoot thiin rumta.
36 Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: „Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.‟
Rekam tongnyu ano Pool ih Barnabaas suh liita; “Sek ih Teesu tiit nyootsootti tih hanpiite loong ah samnuh harep nah ngaak kah tiino sokkah thaak tih mamah ih tongtha rumla.”
37 Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med.
Eno Barnabaas ih Joon Maak ah nengnyi damdi waksiit thung,
38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
Pool langkoleh heh waksiit ah tapunka ngeh ih thunta, timnge liidoh, Joon Maak ah nengnyi damdi thoon moot kaatmuh, heh Pamphilia nawa ngaak soonta.
39 Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
Nengnyi rapne daanmui nyu ano pheesoon nyuuta: Barnabaas ah Maak ah siit ano Sipras ko juulam ih daansoonta,
40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade.
Pool ih Silas ah siit ano kata, hanpiite loong ah ih nengnyi ah phoongpha rum ano Teesu lak ni look haatkoh rumta.
41 Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
Pool ah Siria nyia Silisia lam ih kah ano chaas rookweh ni chaan tum kota.
