Apostelenes gerninger 15
1 Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: „Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.‟
Judah qam awhkawng thlang ak cawn law ing, “Mosi a cawngpyinaak amyihna chahhui am nami qeet awhtaw thaawngnaak am hu kawm uk ti,” anawh koeinaakhqi ce ana cawngpyi khqi uhy.
2 Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmaal.
Ve a kawnglamawh Paul, Barnaba ingkaw cekkhqi ce ak tlona oelh qu uhy. Ve oelhqunaak ak camawh Jerusalem awh ak awm ceityihkhqi ingkaw ak hqaamcakhqi venna ak cet hamna Paul, Barnaba ingkaw aming lak awhkaw thlang chang thlang vang tloek ce tyk uhy.
3 Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
Thlangboel ing cekkhqi ce thak khqi unawh, Phinicia qam ingkaw Samaria qam khuina ami ceh awh, Gentelkhqi ikawmyihna amik kaw ami thaw ti akawng ce kqawn pek khqi uhy. Cawhkaw awithang ing koeinaakhqi boeih ce zeel sak khqi hy.
4 Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
Jerusalem khaw ami pha awh, cekkhqi ce thlangboel, ceityihkhqi ingkaw a hqamcakhqi ing ana do khqi uhy, cekkhqi hawnaak ing Khawsa ing them a saikhqi boeih ce kqawn pe uhy.
5 Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: „Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.‟
Cawh ak cangnaak thlang khuiawh Farasi benna ak awm thlang vang tloek ing dyi unawh, “Gentelkhqi ce chahhui qeet sak nawh, Mosi a anaa awi ce hquut aham cawngpyi ham awm hy,” ti uhy.
6 Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
Cedawngawh cawhkaw awi kqawn aham Jerusalem khaw na ceityihkhqi ingkaw a hqamcakhqi ce cun uhy.
7 Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: „I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
Awi amik kqawn coengawh Piter ce dyi nawh awi kqawn hy: “Koeinaakhqi, Gentelkhqi ing kai am kha awhkawng awithang leek ce za unawh amik cangnaak thai aham synawh Khawsa ing nangmih ak khuiawh kaw thlang vang ce tyk hy.
8 Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os.
Kawlung ak simkung Khawsa ing, ningnih a venawh ani peek khqi lawt amyihna, cekkhqi venawh Ciim Myihla a peeknaak ak caming cekkhqi ce do hawh hy tice dang sak hawh hy.
9 Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
Khawsa ing ningnih ingkaw a mingmih ce am pek am bo hy, cangnaak ak caming cekkhqi ak kawlung ce ciimcaih sak hawh hy.
10 Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære?
Cawhtaw ikaw ham ningnih ingkaw ni pakhqi ing zani ni naa tloei phyihqih ce hubatkhqi a hawng awh tloeng pe nawh Khawsa ce noek a dak aham naming cai uh?
11 Men vi tro, at vi blive frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.‟
Amni! Ningmih a Bawipa Jesu am qeennaak ak cam ing ni, a mingmih amyihna ningnih awm hul na ni awm hy,” tinak khqi hy.
12 Men hele Mængden tav, og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
Barnaba ingkaw Paul hawnaak ak caming Khawsa ing Gentelkhqi venawh kawpoek kyi hatnaak ik-oeih a saikhqi ce cekqawi ing anik kqawn awh thlang kqeng ing ngai uhy.
13 Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: „I Mænd, Brødre, hører mig!
Anik kqawn boeih coengawh, Jakob ing, “Koeinaakhqi ngai lah uh.
14 Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
Khawsa ing ikawmyihna ak cyk awh amah aham Gentel thlangkhqi a lawhnaak akawng ce Simeon ing nik kqawn law pek khqi hawh hy.
15 Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
Ve ak awi ingkaw tawnghakhqi ak awi awm qoep hy:
16 „Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
‘Vek coengawh hlat kawng nyng saw, David a imca ak tlu ce sa tlaih kawng nyng. Ak seekhqi ce sa tlaih kawng nyng saw, thawh tlaih kawng nyng.
17 for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.‟
Thlak chang, kang ming ak phyi Gentelkhqi boeih ing Bawipa suinaak hamna ce im ce dyih tlaih kawng nyng,' ti ce.
Khawmdek syncyk awhkawng ve ak awi ak simsakkung Bawipa ing tihy,’ tinawh ana qee amyihna. (aiōn g165)
19 Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
Cedawngawh, Khawsa benna ak hlat Gentelkhqi ce kyinaak peek aham am awm hy, tinawh awi tlyk nyng.
20 men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
Bulnaak sainaak buh a ankhqi ama ai aham, nupa amak thym na thawlh sainaakkhqi, a hawng awh ak khak mat mehkhqi ingkaw a thikhqi a mami ai aham ca mah pat u sih ti nyng.
21 Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.‟
Ikawtih ak cykca awhkawng Mosi ing khaw boeih awh ak awi kqawnpyikung tyk khawi lawt nawh, Sabbath a hoei awh anih ak awi ce sinakawk awh noet poepa uhy,” tina hy.
22 Da besluttede Apostlene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
Cekcoengawh ceityihkhqi ingkaw a hqamcakhqi ing thlangboel ingkaw a mimah anglakawhkaw thlang vang ce tyk unawh Antiok khaw na Paul ingkaw Barnaba mi tyi haih uhy. Judas (Barnabas a mi tinaak) ingkaw Sila ce tyk uhy, cekqawi ce koeinaakhqi ak sawikung na awm hy nih.
23 Og de skreve saaledes med dem: „Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
Cekqawi a kut awh ak kai awhkaw amyihna ca pat pe uhy. Ceityihkhqi ingkaw a hqamcakhqi, nangmih a koeinaakhqi ing, Antiok khaw ingkaw Siria qam ingkaw Kilikia qam awh ak awm cangnaak cakhqi venawh: Kut ni tlaih khqi unyng.
24 Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
Kaimih a simpyinaak a awm kaana kaimih a venawh kawng thlang thlang vang nangmih a venawh law unawh nangmih ce kyinaak ni pek khqi uhy, cekkhqi ak awi awh naming ngaih kyi hy tinawh za unyng.
25 saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
Cedawngawh thlang vang ce tyk unawh taw pyi qawi Paul ingkaw Barnaba mi nangmih a venna tyi haih u sih, tinawh ka ming ha tla boeih hy.
26 Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
Cawhkaw thlangkhqi cetaw ningnih a Bawipa Jesu Khrih ang ming awh ami hqingnaak amik pekhqi na awm uhy.
27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme.
Cedawngawh kaimih ing ka qee law ce awi ing caksak aham Juda ingkaw Sila ve tyi law unyng.
28 Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting:
Ak kai awhkaw ak ngoe ik-oeihkhqi doeng kaa taw ak chang phyihqih am ka mi phyih sak aham Ciim Myihla ingkaw kaimih ing nep hy ti unyng.
29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!‟
Bulnaak sainaak buh a ankhqi, thikhqi, hawng khak mehkhqi koeh ai kawm uk ti, cekcoengawh amak ciim nupa thawlhnaak koeh sai kawm uk ti. Vemyihkhqi amna mi sai awhtaw nep bit kaw. Nami sa dip seh,” ti unawh pat uhy.
30 Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
Cekkhqi ce ami tyih coengawh Antiok khaw na ce cet uhy, cawh thlangboel ce pynoet na cet unawh ca ce pe uhy.
31 Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
Ca ce ami noet awh cawhkaw thapeeknaak awi awh ce zeel uhy.
32 Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
Juda ingkaw Sila awm, tawngha na ani awm a dawngawh, koeinaakhqi ce tha pe nih nawh awi kqawn pe hy nih.
33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
Khawnghi iqyt nu cawh ani awm coengawh, koeinaakhqi ing cekqawi ce ngaihdingnaak awi ing cekqawi ak tyikungkhqi venna tyi tlaih uhy.
34 [Men Silas besluttede at blive der.]
Cehlai Sila taw cawh ce awm aham cai hy.
35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
Paul ingkaw Barnaba ce Antiok khaw awh awm poe hy nih, Bawipa ak awi ce thlang khawzah a venawh cawngpyi nawh kqawn hy nih.
36 Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: „Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.‟
Khawnghi iqyt dy nu a dii coengawh Paul ing Barnaba na ce, “Bawipak awi nik kqawnnaak khaw a hoei awh cet nih nawhtaw koeinaakkhqi ce hqip tlaih lah sih, ikawmyihna nu ami awm hy voei? tina hy.
37 Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med.
Barnaba ing Marka tinawh awm amik khy Johan ce ceh pyi aham ngaih hy,
38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
cehlai anih ing cekqawi ce Pamphylia khaw awh cehta nawh bibinaak awh amak bawng poe thai a dawngawh Paul ingtaw anih ce ceh pyi aham am nep hy tinawh poek hy.
39 Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
Ce akawng awh ce oelh qu nih nawh kqeng hy nih. Barnaba ing Marka ce khyn nawh Kupra benna cet hy nih,
40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade.
cehlai Paul ingtaw Sila ce tyk nawh koeinaakhqi ing Bawipa am qeennaak awh ami peek coengawh cet lawt hy nih.
41 Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
Siria ingkaw Kilikia qam benawh kawng cet nih nawh thlangboelkhqi ce thapeeknaak awi kqawn pe hy nih.
