Apostelenes gerninger 14

1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte saaledes, at en stor Mængde, baade af Jøder og Grækere, troede.

Buna bayetula ku Ikoniumi, Polo ayi Balinabasi bakota mu nzo lukutukunu yi Bayuda, balonga mu lulendo loso. Batu bawombo mu Bayuda ayi mu basi Ngelese bawilukila.

2 Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

Vayi Bayuda bobo bakambu wilukila, bakambisila Bapakanuayi babivisa mayindu ma Bapakanu mu diambu bafuemina bakhomba.

3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

Polo ayi Balinabasi bilumbu biwombo bazingila kuna. Balonga mu bukhafi bu basingimina mu Pfumu. Bosi Pfumu wuba vana lulendo luvangila bikumu ayi mambu manneni mu diambu di monisa ti mambu momo balembo longi, mu nlemvoꞌandi, madimakiedika.

4 Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

Vayi nkangu wu divula wutumbu vasuka. Bankaka baba ku ndambu Bayuda, bosi bankaka baba ku ndambu yi bamvuala.

5 Men da der blev et Opløb, baade af Hedningerne og Jøderne med samt deres Raadsherrer, for at mishandle og stene dem,

Bapakanu ayi Bayuda, va kimosi ayi bapfumu ziawu, bawizana mu kuba yamisa ayi kuba vondila mu matadi.

6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

Polo ayi Balinabasi bu bazaba mabanza mawu, batinina mu mavulama Likawoni, ku Lisitele, ku Delibe ayi mu zitsi zi kinzungidila.

7 og der forkyndte de Evangeliet.

Balonga Nsamu wumboti ku Lisitele.

8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gaaet.

Ku Lisitele kuba mutu wumosi, wubela malu tona kabutuka; kadiatanga ko,

9 Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet paa ham og saa, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

wuwa malongi ma Polo. Polo bu kansungimina ku ntala, wumona ti minu kibelukila kidi yandi;

10 „Staa ret op paa dine Fødder!‟ Og han sprang op og gik omkring.

buna wunkamba mu mbembo yi ngolo: —Telama kuaku! Mutu beni wudumuka ayi wutona diata.

11 Men da Skarerne saa, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lykaonisk: „Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.‟

Nkangu wu batu bu wumona mambu mavanga Polo; bayamikini mu mbembo yi tsi awu ti: —A beno, zinzambi zidi lunitu lu kimutu zizidi mu kutubumina!

12 Og de kaldte Barnabas Zeus, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

Babieka Balinabasi “Zeyisi” bosi Polo “Elimesi” bila Polo niandi wuba phovi.

13 Men Præsten ved Zeustemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

Nganga yi Nzambi Zeyisi, yoyi nzo andi yi lukutukunu yiba kuna fula di divula, wunata zingombi zimbakala ayi biteka ku muelo divula. Bila va kimosi ayi batu baba vana, bakubama mu kuzitambika banga makaba.

14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

Vayi Balinabasi ayi Polo bu bazaba mambu beni, bakanzuna minledi miawu, bazawula kuna kuba nkangu wu batu, bayamikina ayi batuba:

15 raabte og sagde: „I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Kaar undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

—A bakhomba, bila mbi lulembo vangila mambu momo e? Beto mamveto tuidi kaka batu banga beno! Beto tulunatini Nsamu Wumboti mu diambu lubika zinzambi zikambulu mfunu vayi lubaluka kuidi Nzambi yi moyo, yivanga diyilu, ntoto ayi mbu ayi bibioso bidi mu mbu.

16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

Mu zitsungi ziviokidi, Nzambi beni wuyekula batu ba zitsi zioso badiata mu zinzila ziawu veka.

17 ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.‟

Muaki wukimonikisa mu mamboti keti vanga: tona ku diyilu niandi weti kulunokisina zimvula ayi weti kuluvana zitsungi zimbozi. Weti wesa mintima mieno mu bidia ayi mu zikhini.

18 Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

Ka diambu ko Polo ayi Balinabasi batuba mambu mono, vayi bamona phasi mu kandika batu muingi babika kuba tambikila makaba.

19 Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

Bayuda baba ku Antioshi ayi ku Ikoniumi bakambisila nkangu. Balozila Polo matadi, bankoka nate kuna fula di divula bila babanzila ti fuidi.

20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

Vayi minlonguki bu minzungidila, wutelama, wukota ku divula. Mu lumbu kilanda, wuyenda ku Delibe va kimosi ayi Balinabasi.

21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

Bu bamana longa Nsamu Wumboti mu divula dina ayi bu babaka minlonguki miwombo, bavutuka ku Lisitele, ku Ikoniumi ayi ku Antioshi.

22 og styrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive i Troen og om, at vi maa igennem mange Trængsler indgaa i Guds Rige.

Bakindisa mintima mi minlonguki; baba leba basimbidila minu kiawu. Baba kamba ti: —Tufueti mona ziphasi ziwombo muingi tukota mu kipfumu ki Nzambi.

23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

Baba sobudila bakulutu mu kadika dibundu. Bu bamanakukifuisa nzala mu diambu di lusambulu, baba yekula mu mioko mi Pfumu yoyi bawilukila.

24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

Bu baviokila mu Pisidi, bayenda ku Pamfili.

25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

Bu bamana longa mambu ma Nzambi ku Pelinge, buna bayenda ku Atali.

26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Naade til den Gerning, som de havde fuldbragt.

Kuna bakotila mu masuwa mu kuenda ku Antioshi bila kuawu baba tudila ku tsi nlemvo wu Nzambi mu diambu di kisalu kioki basala.

27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Troens Dør for Hedningerne.

Buna batumbu tula; bakutikisa dibundu, basamuna mambu mosomavanga Nzambi mu nzilꞌawu ayi buevi kazibudila Bapakanu nzila mu wilukila.

28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.

Bilumbu biwombo bakadila ayi minlonguki.