Apostelenes gerninger 14

1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte saaledes, at en stor Mængde, baade af Jøder og Grækere, troede.

Ik'oniyonitse P'awlosnat Bernabasn towaat ayhudiwots Ik' k'oni moots bokindi, manoknowere ay ayhudiwotsnat Ik' ash Woteraw ayidek't ayts ashuwots bo amanefetsosh bodaniyi.

2 Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

Amaneraw ayhudiwotsmó Ik'i ash woterawwotsi tuzit eshuwotsats shit'o b́weetwok'o bok'ali.

3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

Mansh P'awlosnat Bernabasn doonzo keewo ááwu shuk'on keewfetst manoke ayi gizewos boteshi, doonzonwere milikitwotsnat adits keewwotsi bokishon bofinetwok'o alo boosh imt, b́ s'aati aap'o ariko b́wottsok'o b́kiitsfoni.

4 Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

Kitutse beyiruwotsmó, gitoko kayaat bado ayhudiwotsnton bado woshetswotsnton bowoti.

5 Men da der blev et Opløb, baade af Hedningerne og Jøderne med samt deres Raadsherrer, for at mishandle og stene dem,

Ik' ash woterawwotsna ayhudiwots bo naashuwotsnton wotdek't P'awlosnat Bernabasn kaarar shútson togosh bogeyi,

6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

P'awlosn at Bernabasn man bodantsok'on Lst'ranat Derbeyi eteef Lik'a'on kituwotsnat bogúúratse fa'a datsats giifat boami.

7 og der forkyndte de Evangeliet.

Manoknowere doo shishiyo bonabi.

8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gaaet.

Lst'ra datsatse b́ tufo lasha'awutsts ash iko fa'e b́tesh, ashaan b́ shuweetson tuut dura b́teshtsotse b́ tufoon sha'a danaka,

9 Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet paa ham og saa, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

Ashaan P'awlos b́ keewor bedek'tni b́ k'ebiri b́ tesh, P'awlos ashman t'iwintsdek't s'iilt kashosh bín betsit imnetiyo b́ detso b́ bek'tsok'on,

10 „Staa ret op paa dine Fødder!‟ Og han sprang op og gik omkring.

«Kaawde'er ntufoon need'owe!» ett k'aari eenon b́keewi, ashmanwere t'oolat tuut hake bak b́sha'i.

11 Men da Skarerne saa, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lykaonisk: „Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.‟

Ashuwotswere P'awlos b́ k'altso bo bek'tsok'on, bok'aaro eenshdek't «Ik'uwots ash aron wotdek't nok oot'rnee!» ett Lik'aoni noon keewu keewon bokeewi.

12 Og de kaldte Barnabas Zeus, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

Bernabasshower «Dya» boeti. Keewu keewiruwo P'awlosi b́ teshtsotse bísh «Hermeniye» boeti.

13 Men Præsten ved Zeustemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

Kitoniyere úratse fa'o diyako s'ayin máá kahniyo minzi wrwotsnat k'odets funduwotsnowere kiti fengesho maants dek'wat ash ashonton ikwotdek't P'awlosnat Bernabasnsh wosho t'intsosh b́geyi.

14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

Wosheets, P'awlosnat Benabasn man boshishtsok'on shiyanon botaho bo gaat'i, ash asho maantsowere wos't kuhefets hank'o boeti,

15 raabte og sagde: „I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Kaar undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

«It ash ashuwots eegishe han itk'aliri? Nowoor itnk'o ash noone, Noo hanok nowaa it hank'o k'awuntsal keewu jamatse wokar daro, datso, aatsk'aronat bogitsotse daatseyiru jamo aztso Kashetso Izar Izewer maants it aanituwok'o sheeng keewo shishiyishee,

16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

Beshts dúrowotsitse ash jamo botook weeron boametuwok'o Ik'o boon kazb́k'ri,

17 ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.‟

Wotowa bako bíaawuk'o sheengo Izar Izeweri b́ wottsok'o gaawit sheeng fino k'alo need'iratse, darotse awusho itsh bútsiree, maay kakuwi shashwotsi itsh b́ imi, Mishonat geneeúon itn b́woriyi.»

18 Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

Wosheetsots mank'o dabt bokeewiyalor ash asho boosh wosho t'intso b́k'azetuwok'o bobazi ayidek' kic'oone.

19 Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

Ayhudiwotsmó Ans'okiyonat t Ik'oniyonn manok waat ash asho tuzdek't P'awlosi shútson botogetuwok'o bowoshi, k'irb́wutstsok'o bíarere geets dek't kitotse kishbok'ri.

20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

Ernmó b́danifuwots waat bín gúúrdek't boned'fere P'awlos tuut kitots b́kindi, yaats guurok'onowere Bernabasnton Derbe maants bíami.

21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

P'awlosnat Bernabasn Derbe datsatse doo shishiyo danit ay ashuwotsi amantsuwotsi bowoshiyakon Lst'ronat Ik'oniyonn beshat P'sdiyin fa'úts Ans'okits boami.

22 og styrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive i Troen og om, at vi maa igennem mange Trængsler indgaa i Guds Rige.

Dats jam manotsatsnowere amantsuwots boamantsats kup'bodek'etuwok'o boon kup'iyonat izosh «Ik'i mengstots kindosh ay gondo noosh geyife» etfetst boon bdaniyi.

23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

Ik' k'oni maa mootse eenash eenashuwotsnowere boosh bonaashi, s'omat Ik'o bok'oniyakonowere bín boamants doonzosh adaro imbok'ri.

24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

P'sdiyanowere beshat P'nfli maants boami,

25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

P'ergeyitsnowere Ik' aap'tso bodaniyakon At'aliyi maants boami,

26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Naade til den Gerning, som de havde fuldbragt.

Maniyere hakonowere bok'alts Ik'i s'aatosh adaro boosh ímeets Ans'okimaants markabon boami.

27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Troens Dør for Hedningerne.

Manok bobodetsok'on amantsuwotsi ikok kakudek't Ik'o awuk'o k'alt bonton wotdek't b́fiints jamonat Ik'i ash woterawwotswor boamanituwok'o awuk'o k'alt fengesho boosh b́k'eshtsok'o bokeewi

28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.

Manoknowere amantsuwotsnton ay aawo boteshi.