Apostelenes gerninger 13

1 Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.

Mu dibundu di Antioshi muba mimbikudi ayi minlongi mi Mina; muna muba Balinabasi, Simewoni mutu baba ntedilanga “Ningeli” bu dinsundula: “Ndombi”, Lusuisi muisi Silene, Manayeni mutu wuyunduka va kimosi ayi ntinu Elode ayi Sawuli.

2 Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.‟

Bu baba sadila Pfumu ayi kukifuisa nzala mu diambu di lusambulu, Pheve Yinlongo yituba: —Luphengumunina Balinabasi ayi Sawuli mu diambu di kisalu kioki ndiba tedila!

3 Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem fare.

Diawu bu bamana kukifuisa nzala mu diambu di lusambulu ayi bu bamana sambila, baba tetika mioko ayi baba bika benda.

4 Da de nu saaledes vare udsendte af den Helligaand, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.

Mu lutumunu lu Pheve Yinlongo, Balinabasi ayi Sawuli bayenda ku Selesi. Kuna babakila masuwa mu kuenda ku Sipeli.

5 Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper.

Bu batula ku Salamine, balonga mambu ma Nzambi mu zinzo zi zikhutukunu zi Bayuda. Yowani wuba kuba sadisanga.

6 Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.

Bu basabuka sanga kioso nate ku Pafosi, badengana Nyuda wumosi wuba nsadilanga mazi, dizina diandi Bali-Yesu, wuba mbikudi wu luvunu.

7 Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attraaede at høre Guds Ord.

Bali-Yesu wuba vuandanga va kimosi ayi Selingiusi Pawulusi, nyadi wu sanga, wuba mutu wu diela. Niandi wutumisa Balinabasi ayi Sawuli bila wuzola wa mambu ma Nzambi.

8 Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.

Vayi Elimasi nkua mazi (yawu tsundu yi dizina diandi), wuba kakidila ayi wutomba bu zimbikisa minu ki Nyadi.

9 Men Saulus, som ogsaa kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligaand, saa fast paa ham og sagde:

Bosi Sawuli baba tedilanga diaka Polo bu kaba wuwala mu Pheve Yinlongo, wusungimina tala nkua mazi bosi wunkamba:

10 „O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?

—A ngeyo mutu wuwala luvunu ayi mutu wu mambu mambimbi, muana wu Satana mbeni yi mambu masonga, wulendi vonga ko mu vondanga zinzila zilulama zi Pfumu e?

11 Og nu se, Herrens Haand er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.‟ Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.

Vayi tala buabu koko ku Nzambi kueka kuvana thumbudulu; weka kituka phofo; wulendi buela mona ko muini mu ndambu bilumbu! Vana vawu weka mona mbungi ayi tombi mu meso, wubaluka mu zindambu zioso, wutomba mutu wulenda kunsimba mu koko mu kuntuadisa.

12 Da Statholderen saa det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.

Nyadi beni buna kamona mambu mama mavioka, wuwilukila bilawusimina mu diambu di malongi ma Pfumu.

13 Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

Polo ayi bakundi bandi boso bakota mu masuwa ku Pafosi, bayenda ku Pelinge mu zunga ki Pamfili. Yowani wuvasuka yawu, wuvutuka kuandi ku Yelusalemi.

14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.

Vayi bawu bu babotuka ku Pelinge, basabuka tsi ayi batula ku Antioshi mu zunga ki Pisidi. Mu lumbu ki saba, bu bakota mu nzo lukutukunu, buna bavuanda.

15 Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: „I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!‟

Buna bamana tanga minkanda mi Mina ayi mi mimbikudi, bapfumu zi nzo lukutukunu baba fidisila batu mu kuba kamba: —A bakhomba, enati mambu malenda kindisa batu madi yeno, buna lulenda tuba!

16 Men Paulus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: „I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!

Polo bu katelama, wuvumbula koko kuandi ayi wutuba: —A basi Iseli ayi beno boso lueti kinzika Nzambi, bika luwa:

17 Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.

Nzambi yi batu baba ba Iseli wusobula bakulu beto, wufunisa batu bu baba vuandanga mu tsi yi Ezipite ayi wuba totula mu koko kuandi ku lulendo.

18 Og omtrent fyrretyve Aar taalte han deres Færd i Ørkenen.

Wuba sadisa mu makumaya ma mimvu mu dikanga.

19 Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem,

Bu kamana vonda tsambudi di makanda mu tsi Kana, wuba vana mawu banga kiuka.

20 og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.

Mambu momo bu mavioka, nate nduka-nduka zikhama ziya ayi makumatanu ma mimvu, wuba vana mazuzi nate mu thangu mbikudi Samueli.

21 Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.

Bosi balomba ntinu; buna Nzambi wuba vana Sawuli muana Kisi, muisi dikanda di Benyamini; niandi wuba yadila mu makumaya ma mimvu.

22 Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogsaa vidnede, og sagde: „Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.‟

Vayi Nzambi wumvengumuna, wuba totudila Davidi mu ba ntinu, niandi Nzambi katelimina kimbangi kiaki: Ndimueni mu Davidi, muana Yese, mutu wudedakani banga ntimꞌama, wela vanga luzolo luama loso.

23 Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,

Vayi mu nkuna Davidi Nzambi katotudila Yesu, Mvulusi mu diambu Iseli bila bobo bubela tsilꞌandi.

24 efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.

Tuamina ndizulu andi, Yowani wulonga batu boso malongi matedi mbotokolo bu bameni balula mavanga mawu.

25 Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: „Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.‟

Ku tsukusunu luzingu luandi, Yowani wuba yuvula: “Kuidi beno minu ndidi nani e? Minu ama ko mutu wowo lulembo vingila vayi niandi wela kuiza ku mbusꞌama. Minu ndisi fuana ko mu nianguna minsinga mi zisapatu ziandi.”

26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.

A bakhomba ziama, beno luidi mu nkuna Abalahami, kuidi beno ayi kuidi bobobeti kinzika Nzambi, luzaba ti kuidi beto kuyiza mambu mama ma phulusu.

27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Raadsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.

Bila batu bakalanga ku Yelusalemi ayi bapfumu ziawu basia zaba Yesu ko, ayi basia sudika ko minkanda mi mimbikudi miba tangungu kadika lumbu ki saba. Badedikisa mambu beni bu bazengila Yesu nkanu.

28 Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte blive slaaet ihjel.

Ka diambu ko basia mona ko mu niandi kadi bila kikalenda vondolo vayi baleba Pilatu mu diambu kamvondisa.

29 Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.

Bu bamana dukisa mambu moso masonama mu diambu diandi, bankulula va nti ayi bantula mu ziami.

30 Men Gud oprejste ham fra de døde,

Vayi Nzambi wumfulukisa mu bafua!

31 og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.

Bosi wukimonikisa mu bilumbu biwombo kuidi batu bobo bayenda yandi tona ku Ngalili nate ku Yelusalemi. Buabu batu beni bawu bayika bambangi bandi va meso ma batu.

32 Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;

Beto, tulembo lusamunina Nsamu wumboti landila tsilayivana Nzambi kuidi bakulu beto

33 som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.‟

ti Nzambi wudedikisidi yawu kuidi beto bana bawu bu katotula banga busonimina mu Nkunga wummuadi: Widi Muanꞌama, buabu ndibutidi.

34 Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: „Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.‟

Muaki wumfulukisa mu bafua muingi kabika buela fua. Diawu katubila ti: Ndiela kulusakumuna mu mambu manlongo, mavedila momo ndivanina Davidi tsila.

35 Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: „Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.‟

Diawu katubila mu buangu kinkaka: Wulendi tala ko ti nitu yi mutu aku wunlongo yibola.

36 David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse;

Bila Davidi, bu kamana sala mu tsungi andi mu luzolo lu Nzambi, wufua ayi wuziku va buangu kimosi ayi bakulu bandi, bosi wubola.

37 men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.

Vayi mutu wowo Nzambi kafulukisa, kasia bola ko.

38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;

A bakhomba; bika luzaba ti mu niandi muyizila ndemvokolo yi masumu.

39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.

Ayi mu niandi, woso mutu wukunwilukila, wela kunnungisa mu mambu moso momo Mina mi Moyize milendi baka ko bu kulunungisila.

40 Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:

Diawu, lulubuka muingi mambu matuba mimbikudi mabika kulubuila:

41 „Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.‟

Lutala beno lueti vueza Nzambi, lusimina ayi lubotuka! bila minu ndieka vanga diambu mu bilumbu bieno, luisi ba wilukila diambu beni ko enati mutu wulusamunini diawu.

42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte blive talte til dem paa den følgende Sabbat.

Bu batotuka ku nganda, baleba Polo ayi Balinabasi mu diambu di biza longi diaka mambu beni mu lumbu ki saba kinkuiza.

43 Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Naade.

Lukutukunu bu lumanisa mu nzo lukutukunu; Bayuda bawombo ayi basi makanda mankaka baba sadilanga Nzambi, bobo bakikinina Kiyuda, balandakana Polo ayi Balinabasi; basolula yawu ayi baba kindisa mu tatamana mu nlemvo wu Nzambi.

44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.

Mu lumbu ki saba kilanda, nduka-nduka divula dioso dikutakana mu wa mambu ma Nzambi.

45 Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.

Vayi Bayuda bu bamona nkangu wu batu, bamona kikhenene ayi bavunisa Polo mu mambu momo kaba tuba, bamvunisa ayi bavueza Nzambi.

46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: „Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)

Polo ayi Balinabasi babakamba mu bukhafi boso ti: —Kuidi beno theti kufueti samununu Mambu ma Nzambi vayi sumbu lu malozidi ayi sumbu lukimonisini ti luisi bafuana ko mu baka luzingu lukalumani, tala tueka mbaluka kuidi Bapakanu. (aiōnios g166)

47 Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.‟

Bila Pfumu wutuvana lutumunu ti: Ndibieka mu ba kiezila kuidi Bapakanu mu diambu di nata phulusu nate ku sukisina ntoto.

48 Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)

Bapakanu bu bawa mambu mama, bamona khini. Baniemisa mambu ma Nzambi ayi bobo bakubuku mu baka luzingu lukalumani bawilukila. (aiōnios g166)

49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.

Mambu ma Pfumu ma tembakana mu tsi yoso.

50 Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.

Vayi Bayuda bakambisila baketo bobo baba luvalu, baba sadilanga Nzambi va kimosi ayi batu ba luvalu ba divula beni; batona yamisa Polo ayi Balinabasi ayi baba kuka mu zunga kiawu.

51 Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.

Polo ayi Balinabasi bakukumuna mbungi-mbungi yiba mu malu mawu, bayenda ku Ikonuimi.

52 Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.

Muaki minlonguki miba miwala mu khini ayi mu Pheve Yinlongo.