< Apostelenes gerninger 13 >

1 Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
Ita, iti taripnong idiay Antiokia, adda sumagmamano a profeta ken manursuro. Isuda da Bernabe, Simeon (a maawagan Negro), Lucio ti Cirene, Manaen (ti ampon a kabsat a lalaki ni Herodes nga agturay), ken Saulo.
2 Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.‟
Kabayatan nga agdaydayawda iti Apo ken agay-ayunarda, kinuna ti Espiritu Santo, “Ilasinyo kaniak ni Bernabe ken Saulo, a mangaramid iti trabaho a nangayabak kadakuada.”
3 Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem fare.
Kalpasan a nagayunar ken nagkararag ti taripnong ken impatayda dagiti imada kagitoy a lallaki, kalpasanna, imbaonda ida.
4 Da de nu saaledes vare udsendte af den Helligaand, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
Nagtulnog ngarud da Bernabe ken Saulo iti Espiritu Santo ket simmalogda idiay Seleucia; manipud sadiay, naglayagda a napan iti isla ti Cyprus.
5 Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper.
Idi addada iti siudad ti Salamina, inwaragawagda ti sao ti Dios kadagiti sinagoga dagiti Judio. Adda met kadakuada ni Juan Marcos kas katulonganda.
6 Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
Idi sinursorda ti sibubukel nga isla agingga idiay Pafo, nakasarakda iti maysa a salamangkero, maysa a Judio a palso a profeta a managan Bar Jesus.
7 Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attraaede at høre Guds Ord.
Daytoy a salamangkero ket nakikadkaddua iti gobernador ti ili, a ni Sergio Paulo, a maysa a nalaing a lalaki. Pinaayaban daytoy a lalaki ni Bernabe ken ni Saulo, gapu ta kayatna a mangngegan ti sao ti Apo.
8 Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
Ngem ni Elimas a “ti salamangkero” (kasta iti pannakaitarus ti naganna) sinuppiatna ida; pinadasna a patallikuden ti gobernador ti ili manipud iti pammati.
9 Men Saulus, som ogsaa kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligaand, saa fast paa ham og sagde:
Ngem ni Saulo, a maaw-awagan met laeng iti Pablo ken napnoan iti Espiritu Santo; pinerrengna
10 „O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
ket kinunana, “Sika nga anak ti diablo, napnoanka iti adu a kita ti panangallilaw ken kinadakes. Kabusornaka ti tunggal kita iti kinalinteg. Saankanto pulos nga agsardeng a mangpakillo kadagiti nalinteg a dalan ti Apo, saan kadi?
11 Og nu se, Herrens Haand er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.‟ Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
Ita, kitaem, ti ima ti Apo ket adda kenka, ket agbalinkanto a bulsek. Saanmonto a makita ti init iti mabayag. “Dagus nga adda immay ken Elimas nga angep ken sipnget; nangrugi isuna a manglikaw a mangdawdawat kadagiti tattao a kibinenda koma isuna
12 Da Statholderen saa det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
Kalpasan a nakita ti gobernador ti ili ti napasamak, namati isuna, gapu ta napasiddaaw unay isuna iti sursuro maipanggep iti Apo.
13 Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
Ita, nangrugi a naglayag ni Pablo ken dagiti gagayyemna manipud idiay Pafo ket dimtengda idiay Perga iti Pamfilia. Ngem ni Juan, imbatina ida ket nagsubli idiay Jerusalem.
14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.
Nagdalyasat da Pablo ken dagiti gagayyemna manipud Perga ket dimtengda idiay Antiokia iti Pisidia. Sadiay, napanda kadagiti sinagoga iti aldaw a Panaginana ket nagtugawda.
15 Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: „I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!‟
Kalpasan iti pannakaibasa ti linteg ken dagiti profeta, nangibaon dagiti mangidadaulo iti sinagoga iti mangibaga iti mensahe a kunana, “Kakabsat a lallaki, no addaankayo iti aniaman a mensahe a mangpabileg kadagiti tattao ditoy, ibagayo.”
16 Men Paulus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: „I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
Isu a nagtakder ni Pablo ken nagsenyas babaen iti imana; ket kinunana, “Lallaki iti Israel ken kadakayo a mangpadpadayaw iti Dios, dumngegkayo.
17 Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
Ti Dios dagitoy a tattao ti Israel, pinilina dagiti kapuonantayo ket pinagbalinna a nakaad-adu dagiti tattao idi nagnaedda idiay daga ti Egipto, ken babaen iti nakangato a takkiag ket indaulloanna ida a rumuar sadiay.
18 Og omtrent fyrretyve Aar taalte han deres Færd i Ørkenen.
Iti agarup uppat a pulo a tawen inan-anusanna ida idiay let-ang.
19 Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem,
Kalpasan a dinadaelna ti pito a pagilian idiay daga ti Canaan, intedna kadagiti tattaotayo ti daga kas tawidda.
20 og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
Amin dagitoy a pasamak ket naaramid iti nasurok nga uppat a gasut ken limapulo a tawen. Kalpasan amin dagitoy a banbanag, inikkan ida ti Dios iti uk-ukom agingga kenni Samuel a profeta.
21 Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.
Kalpasan daytoy, dimmawat dagiti tattao iti ari, isunga inted ti Dios kadakuada ni Saulo nga anak a lalaki ni Kis, maysa a lalaki iti tribu ni Benjamin, iti uneg ti uppat a pulo a tawen.
22 Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogsaa vidnede, og sagde: „Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.‟
Kalpasan nga inikkat ti Dios isuna manipud iti kinaarina, dinutokanna ni David nga agbalin nga arida. Maipanggep kenni David ti kinuna ti Dios a, “Nasarakak ni David nga anak a lalaki ni Jesse a lalaki nga asideg ditoy pusok; aramidennanto ti tunggal banag a tarigagayak.”
23 Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
Manipud iti kaputotan daytoy a lalaki, inyegan ti Dios ti Israel iti Manubbot, ni Jesus, kas inkarina nga aramiden.
24 efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.
Daytoy ket nangrugi a mapasamak idi, sakbay nga immay ni Jesus, inwaragawag nga umuna ni Juan ti bautisar iti panagbabawi kadagiti amin a tattao ti Israel.
25 Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: „Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.‟
Bayat a liplippasen ni Juan ti trabahona, kinunana 'Siasinoak iti panagkunayo? Saan a siak daydiay. Ngem dumngegkayo, adda ti umay kalpasan kaniak, ket ti sapatos kadagiti sakana ket saanak a maikari a mangwarwar.'
26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
Kakabsat a lallaki, annak ti kaputotan ni Abraham, ken kadagiti adda kadakayo nga agdaydayaw iti Dios, ti mensahe maipanggep iti daytoy a pannakaisalakan ket datayo ti nakaitedanna.
27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Raadsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
Ta dagiti agnanaed idiay Jerusalem, ken dagiti mangiturturay kadakuada, saanda a pudpudno nga am-ammo isuna, ken saanda a pudno a maawatan ti timek dagiti profeta a maibasbasa tunggal Aldaw a Panaginana; isu a tinungpalda dagiti mensahe dagiti profeta babaen iti panangipatawda iti dusa a patay kenni Jesus.
28 Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte blive slaaet ihjel.
Uray no saanda a nakasarak iti pakaigapuan a mapapatay isuna, kiniddawda ken Pilato a mapapatay isuna.
29 Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
Idi natungpaldan dagiti amin a banbanag a naisurat maipanggep kenkuana, imbabada isuna manipud iti kayo ket impaiddada isuna iti tanem.
30 Men Gud oprejste ham fra de døde,
Ngem pinagungar isuna ti Dios manipud iti patay.
31 og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
Nakita isuna dagiti kakaduana a simmang-at manipud Galilea agingga idiay Jerusalem iti adu nga al-aldaw. Dagitoy a tattao itan ti saksina kadagiti tattao.
32 Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
Isunga iyegmi kadakayo ti naimbag a damag maipanggep kadagiti kari a naikari kadagiti amaentayo:
33 som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.‟
Tinungpal ti Dios dagitoy a karkari kadatayo, nga annakda, babaen iti panangpagungarna kenni Jesus manipud iti patay. Daytoy metlaeng ti naisurat iti maikaddua a Salmo: 'Sika ket anakko a lalaki, ita nga aldaw nagbalinak nga amam.'
34 Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: „Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.‟
Kasta met a maipanggep iti kinapudno a pinagungarna isuna manipud iti patay tapno saan nga agrupsa ti bagina, kastoy ti sinaritana: 'Itedko kenka dagiti nasantoan ken saan a pagduaduaan a bendisyon ni David.'
35 Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: „Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.‟
Daytoy ti magapu no apay a kinunana met iti sabali pay a salmo, “Saanmonto nga ipalubos a ti Nasantoam ket mapadasna ti agrupsa.'
36 David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse;
Ta kalpasan a nagserbi ni David segun iti tarigagay ti Dios iti bukodna a henerasyon, naturog isuna, naipaidda a kaduana dagiti ammana, ket napadasna ti nagrupsa,
37 men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.
ngem isuna a pinagungar ti Dios ket saanna a napadasan ti nagrupsa.
38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
Isu a maipakaammo ngarud kadakayo, kakabsat a lallaki, a babaen iti daytoy a lalaki ket naiwaragawag kadakayo ti pannakapakawan dagiti basbasol.
39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
Babaen kenkuana, ti tumunggal maysa a mamati ket napalinteg manipud kadagiti amin a banbanag a saannakayo a kabaelan a palintegen ti linteg ni Moises.
40 Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
Ket ngarud, agannadkayo tapno ti banag a sinarita dagiti profeta ket saan a mapasamak kadakayo:
41 „Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.‟
Kitaenyo, dakayo nga aguy-uyaw, ket agsidaawkayonto ken kalpasanna mapukawkayonto; Ta agtrabtrabahoak kabayatan dagiti al-aldawyo, trabaho a saanyonto pulos a patien, uray no adda mangiwaragawag kadakayo.
42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte blive talte til dem paa den følgende Sabbat.
Idi pumanawen da Pablo ken Bernabe, nagpakpakaasi dagiti tattao kadakuada a saritaenda koma manen dagitoy a sasao iti sumaruno nga Aldaw a Panaginana.
43 Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Naade.
Idi nalpasen ti panagtitipon idiay sinagoga, adu kadagiti Judio ken kadagiti saan a Judio iti simmurot kada Pablo ken Bernabe, a nagsao kadakuada ken nangallukoy kadakuada nga agtultuloyda iti parabur ti Dios.
44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
Iti simmaruno nga Aldaw a Panaginana, nganngani a ti sibubukel a siudad ket naummong nga agdengngeg iti sao ti Apo.
45 Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.
Idi nakita dagiti Judio ti adu a tattao, kasta unay ti apalda ket nagsaoda iti maibusor kadagiti banbanag a naibaga ni Pablo ken pinabainanda isuna.
46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: „Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)
Ngem ni Pablo ken ni Bernabe ket situtured a nagsao a kinunada, “Kasapulan a ti sao ti Dios ket maibaga pay nga umuna kadakayo. Makitak nga idurunyo a paadayo kadagiti bagbagiyo daytoy ken ibilangyo a dagiti bagbagiyo ket saan a maikari iti awan patinggana a biag, kitaenyo, ibaw-ingmin daytoy kadagiti Hentil. (aiōnios g166)
47 Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.‟
Ta isu ti imbilin ti Apo kadakami, kinunana, 'Inkabilkayo a kas silaw kadagiti Hentil, a masapul nga ipanyo ti pannakaisalakan agingga iti pungto a paset ti lubong.'”
48 Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)
Idi nangngegan dagiti Hentil daytoy, naragsakanda ket indaydayawda ti sao ti Apo. Namati ti adu kadagiti naituding iti awan patinggana a biag. (aiōnios g166)
49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
Ti sao ti Apo ket nagwaras iti sibubukel a rehion.
50 Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
Ngem inallukoy dagiti Judio dagiti napasnek ken napateg a babbai, kasta met dagiti lallaki a mangidadaulo iti siudad. Dagitoy ti nangirugi iti pannakaparigat da Pablo ken Bernabe ket imbellengda ida iti labes ti beddeng ti siudadda.
51 Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
Ngem pinagpag da Pablo ken Bernabe dagiti tapok manipud kadagiti sakada a maibusor kadakuada. Kalpasan ket napanda idiay siudad ti Iconio.
52 Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.
Ket napnoan dagiti adalan iti rag-o ken iti Espiritu Santo.

< Apostelenes gerninger 13 >