Apostelenes gerninger 12
1 Paa den Tid lagde Kong Herodes Haand paa nogle af Menigheden for at mishandle dem,
Hanchu, ma zora han, Rêng Herod'n koiindanga mi senkhat ngei a nunuom a lo zoia.
2 og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
Jacob, John nâipa hah khandaiin a tuk thata.
3 Og da han saa, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod ogsaa Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
Ama han Judangei an râiasân ok ti a rietin chu Peter khom sûr rang a bôk tita. (Ma zora hah cholboivâipôl ruolhoi zora ani).
4 Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert paa fire Stridsmænd, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.
Peter hah a sûr suole chu intâng ina a khuma, râlmi pâl minli minlin angâk an inthâklîpa. Kalkân kût ruolhoi chumin mipui makunga kai suoa jêk rangin a mintuo ani.
5 Saa blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
Masikin Peter hah intâng ina a khum rapa, hannirese, ama ta rangin koiindangngeiin ningsiettakin Pathien kôm chubai an thope ngâi.
6 Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
Herod'n a kai suoa, a jêk rang nijân tak han chu Peter hah rungpungei inik kâra rênrokol inik bunin a jâla, a ngâkngei khom mokot bula an oma, an ngâk chiena.
7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys straalede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: „Staa op i Hast!” og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
Inningloiin vântîrton inkhat a kôla ajuong indinga intâng in sûnga han vâr ajuong inlanga. Vântîrton han Peter dâra anîk min hara, “Inrangin! inthoi roh!” a tia. Hanchu, voikhatrengin Peter kuta rênrokolngei hah a kutngei renga a tâkrila.
8 Og Engelen sagde til ham: „Bind op om dig, og bind dine Sandaler paa!” Og han gjorde saa. Og han siger til ham: „Kast din Kappe om dig, og følg mig!”
Masuole Vântîrton han a kôm, “No kongkhit mindên inla, ne kekok bun roh,” a tia. Peter'n ha anghan a thoa, hanchu vântîrton han a kôm, “Na kâncholiinchuol inhak inla, mi jûi roh,” a tia.
9 Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han saa et Syn.
Peter intâng in renga a jôka, a jûi zoia; nikhomrese a tak ani ti riet mak, Vântîrton hah inlârna a mu mini kêng a bôka.
10 Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne aabnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
A rungngei inkhatna le inikna an khêlin chu khopuiliena lûtna thîr mokot an va tunga. Mokot hah athethenin alei in-onga, an jôka, lamlien inkhat an khêlin chu voikhatrengin vântîrton han Peter a mâk zoia.
11 Og da Peter kom til sig selv, sagde han: „Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Haand og al det jødiske Folks Forventning.”
Hanchu Peter hah a harin chu, “Pumapa'n a vântîrton a juongtîra, Herod kut renga le Judangei sabeina murdi renga mi mojôk ti adiktakin ki riet zoi,” a tia.
12 Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
A mulung a min chong zoiin chu John Mark nû Mary ina a sea, mahan mi tamtak lên bûmin an lei chubaia.
13 Men da han bankede paa Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
Peter'n bokrop inkhâr a tôk lehan, tîrlâm inkhat Rhoda dôngmate han mo-ong rangin a sea.
14 Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at aabne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
Peter rôl a riet lechu a râisân rai sikin inkhâr mo ong loiin a tân nôka, “Peter inkot bula son ânding,” tiin a va rila.
15 Da sagde de til hende: „Du raser.” Men hun stod fast paa, at det var saaledes. Men de sagde: „Det er hans Engel.”
Anni han a kôm, “Na châng ani zoi hi!” an tia. Ama'n chu adik tatak kêng? a ti tita. Anni han “a vântîrton nîng atih,” an tia.
16 Men Peter blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham og bleve forbavsede.
Nikhomrese Peter'n a tôk tita nûktaka chu an va mo onga, ama hah an mua kamâm aom an ti tataka.
17 Da vinkede han til dem med Haanden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: „Forkynder Jakob og Brødrene dette!” Og han gik ud og drog til et andet Sted.
Ama han an dâirekna rangin a kut a jâpa, Pumapa'n intâng in renga a kêlsuo tie hah a misîr zoia. Hanchu, “Hi chong hih Jacob le iempu dangngei va ril roi,” a tia. Masuole chu a jôka ram danga a se zoi.
18 Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
Hanchu, jîng ahongni lechu rungpungei hah, Peter imo a chang zoi? tiin asân an mulung ajîng zoia.
19 Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
Herod han a rok rangin chong a pêk ngeia, hannirese mu mak ngeia a ngâkngei hah a rekela, that ngei rangin chong a pêk ngei zoi. Masuole chu, Herod judea khuo a mâka Caesarea khuoa môrkhat ava om zoi.
20 Men han laa i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, paa deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
Hanchu, Herod hah Tyre le Sidon khuo mingei chunga a taksi sabaka. Anni han inruolin ama kôm se rangin an honga, rêng milien Blastus hah an malin an sin baka. Masuole Herod kôm an sea, an ram hah rêngpa ram renga sâk, nêk an man ngâi ani sikin inngêi rangin an ngêna.
21 Men paa en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig paa Tronen og holdt en Tale til dem.
A nikhuo khâm nîn chu Herod hah puon inlal insilin rêngsukmuna ânsunga, mipuingei kôm chong a misîra.
22 Og Folket raabte til ham: „Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.”
Mi murdi'n, “Miriem rôl nimak, Pathien rôl kêng,” an tia, an inieka.
23 Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udaandede.
Voikhatrengin ama han Pathien kôm miritna a pêk loi sikin Pumapa vântîrtonin voikhatrengin Herod chunga a kut a musuma, rûlkûtin a sâka, athi zoi.
24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
Ma lâia han Pathien chong ânzara an pung tir zoi.
25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
Barnabas le Saul'n an sintum an sin suole chu Jerusalem renga an kîr nôk zoia, John Mark hah an kôm an tuong sa.
