Apostelenes gerninger 12
1 Paa den Tid lagde Kong Herodes Haand paa nogle af Menigheden for at mishandle dem,
En ce même temps, le roi Hérode se mit à maltraiter quelques-uns de l'Église.
2 og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
Il fit mourir par l'épée Jacques, frère de Jean;
3 Og da han saa, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod ogsaa Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
Et voyant que cela était agréable aux Juifs, il fit aussi arrêter Pierre.
4 Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert paa fire Stridsmænd, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.
C'était pendant les jours des pains sans levain. L'ayant donc fait arrêter, il le fit mettre en prison, et le donna à garder à quatre escouades, de quatre soldats chacune, voulant l'exposer au supplice devant le peuple, après la Pâque.
5 Saa blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
Pierre était donc gardé dans la prison; mais l'Église faisait sans cesse des prières à Dieu pour lui.
6 Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
Et la nuit d'avant le jour où Hérode devait l'envoyer au supplice, Pierre dormait entre deux soldats, lié de deux chaînes; et des gardes devant la porte, gardaient la prison.
7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys straalede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: „Staa op i Hast!‟ og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
Et voici, un ange du Seigneur survint, une lumière resplendit dans la prison, et l'ange, poussant Pierre par le côté, l'éveilla, en disant: Lève-toi promptement. Et les chaînes tombèrent de ses mains.
8 Og Engelen sagde til ham: „Bind op om dig, og bind dine Sandaler paa!‟ Og han gjorde saa. Og han siger til ham: „Kast din Kappe om dig, og følg mig!‟
Et l'ange lui dit: Ceins-toi, et chausse tes sandales; et il le fit. Puis l'ange lui dit: Enveloppe-toi de ton manteau et suis-moi.
9 Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han saa et Syn.
Et Pierre, étant sorti, le suivait, sans savoir que ce que l'ange faisait se fît réellement, mais il croyait qu'il avait une vision.
10 Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne aabnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
Et quand ils eurent passé la première et la seconde garde, ils vinrent à la porte de fer, qui conduit dans la ville, et elle s'ouvrit à eux d'elle-même. Et étant sortis, ils parcoururent une rue; et aussitôt l'ange se retira d'avec lui.
11 Og da Peter kom til sig selv, sagde han: „Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Haand og al det jødiske Folks Forventning.‟
Et Pierre, étant revenu à lui, dit: Maintenant je sais certainement que le Seigneur a envoyé son ange, et qu'il m'a délivré de la main d'Hérode, et de tout ce que le peuple juif attendait.
12 Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
Et s'étant reconnu, il alla à la maison de Marie, mère de Jean, sur-nommé Marc, où plusieurs personnes étaient assemblées et priaient.
13 Men da han bankede paa Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
Quand il eut frappé à la porte d'entrée, une servante, nommée Rhode (Rose), s'avança, pour écouter.
14 Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at aabne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
Et ayant reconnu la voix de Pierre, de la joie qu'elle en eut, elle n'ouvrit point le porche; mais elle courut annoncer que Pierre était devant le porche.
15 Da sagde de til hende: „Du raser.‟ Men hun stod fast paa, at det var saaledes. Men de sagde: „Det er hans Engel.‟
Et ils lui dirent: Tu es folle. Mais elle assurait que la chose était ainsi; et ils dirent: C'est son ange.
16 Men Peter blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham og bleve forbavsede.
Cependant, Pierre continuait à frapper, et quand ils eurent ouvert, ils le virent, et furent ravis hors d'eux-mêmes.
17 Da vinkede han til dem med Haanden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: „Forkynder Jakob og Brødrene dette!‟ Og han gik ud og drog til et andet Sted.
Mais lui, leur faisant signe de la main de se taire, leur raconta comment le Seigneur l'avait fait sortir de la prison; et il dit: Faites savoir cela à Jacques et à nos frères; après quoi il sortit, et s'en alla dans un autre lieu.
18 Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
Quand il fut jour, il y eut un grand trouble parmi les soldats, pour savoir ce que Pierre était devenu.
19 Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
Et Hérode, l'ayant fait chercher sans qu'on pût le trouver, fit le procès aux gardes, et il commanda qu'on les menât au supplice. Puis il descendit de Judée à Césarée, où il s'arrêta.
20 Men han laa i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, paa deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
Or, Hérode était en hostilité avec les Tyriens et les Sidoniens. Mais ils vinrent le trouver d'un commun accord, et ayant gagné Blastus, chambellan du roi, ils demandèrent la paix, parce que leur pays tirait sa subsistance de celui du roi.
21 Men paa en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig paa Tronen og holdt en Tale til dem.
Au jour fixé, Hérode, revêtu de ses habits royaux, assis sur son trône, les harangua.
22 Og Folket raabte til ham: „Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.‟
Et le peuple s'écria: Voix d'un dieu, et non point d'un homme!
23 Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udaandede.
Mais à l'instant un ange du Seigneur le frappa, parce qu'il n'avait pas donné gloire à Dieu; et il mourut rongé des vers.
24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
Or la parole du Seigneur croissait, et se répandait.
25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
Et Barnabas et Saul, après s'être acquittés de leur ministère, s'en retournèrent de Jérusalem, ayant aussi pris avec eux Jean, surnommé Marc.
