Apostelenes gerninger 12
1 Paa den Tid lagde Kong Herodes Haand paa nogle af Menigheden for at mishandle dem,
Aga sel ajal pistis kuningas Heroodes käe mõnede külge kogudusest, et neile kurja teha.
2 og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
Ta tappis mõõgaga Jaakobuse, Johannese venna.
3 Og da han saa, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod ogsaa Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
Kui ta nägi, et see juutidele meeldis, mõtles ta kinni võtta ka Peetruse. See oli hapnemata leibade pühal.
4 Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert paa fire Stridsmænd, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.
Heroodes vahistas Peetruse ja heitis ta vangi, andes ta nelja neljamehelise sõdurite salga valvata. Heroodes kavatses ta pärast paasapühi kohtumõistmiseks rahva ette tuua.
5 Saa blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
Nõnda siis oli Peetrus vangis, aga kogudus palvetas tuliselt Jumala poole tema pärast.
6 Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
Ööl enne seda, kui Heroodes tahtis ta kohtu ette tuua, magas Peetrus kahe sõduri vahel kahe ketiga aheldatult, ja tunnimehed valvasid sissepääsu juures.
7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys straalede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: „Staa op i Hast!” og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
Ja vaata, järsku ilmus Issanda ingel ja valgus säras vangikongis. Ingel lõi Peetrust vastu külge ja äratas ta üles. „Ruttu, tõuse üles!“ütles ta ja ahelad langesid Peetruse randmetelt.
8 Og Engelen sagde til ham: „Bind op om dig, og bind dine Sandaler paa!” Og han gjorde saa. Og han siger til ham: „Kast din Kappe om dig, og følg mig!”
Siis ingel ütles talle: „Pane riided selga ja sandaalid jalga.“Ja Peetrus tegi nii. „Pane kuub endale ümber ja järgne mulle, “ütles ingel.
9 Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han saa et Syn.
Peetrus tuli tema järel vanglast välja ega teadnud, et see, mis ingel tegi, päriselt sündis; ta mõtles, et ta nägi nägemust.
10 Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne aabnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
Nad möödusid esimesest ja teisest valvepostist ja jõudsid linna viiva raudvärava juurde. See avanes neile iseenesest ja nad väljusid. Kui nad olid kõndinud ühe tänavapikkuse, jättis ingel ta järsku maha.
11 Og da Peter kom til sig selv, sagde han: „Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Haand og al det jødiske Folks Forventning.”
Siis Peetrus tuli enesesse tagasi ja ütles: „Nüüd ma tean ilma igasuguse kahtluseta, et Issand on läkitanud oma ingli ja on mind päästnud Heroodese käest ja kõigest, mida juudi rahvas ootas.“
12 Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
Ja märgates, kus ta on, tuli ta Maarja maja juurde, kes on Markuseks hüütava Johannese ema. Sinna oli palju inimesi kogunenud palvetama.
13 Men da han bankede paa Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
Peetrus koputas väravale ja teenijatüdruk nimega Roode tuli sinna kuulatama.
14 Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at aabne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
Kui ta Peetruse hääle ära tundis, oli ta nii rõõmus, et jooksis tagasi ust avamata ja hüüdis: „Peetrus on värava juures!“
15 Da sagde de til hende: „Du raser.” Men hun stod fast paa, at det var saaledes. Men de sagde: „Det er hans Engel.”
„Sa oled arust ära, “ütlesid nad talle. Aga kui ta kinnitas, et see on nõnda, ütlesid nad: „See on tema ingel!“
16 Men Peter blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham og bleve forbavsede.
Aga Peetrus koputas edasi. Kui nad ukse avasid, nägid nad teda ja jahmusid.
17 Da vinkede han til dem med Haanden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: „Forkynder Jakob og Brødrene dette!” Og han gik ud og drog til et andet Sted.
Peetrus aga viipas käega, et nad vait oleksid, ja jutustas neile, kuidas Issand oli ta vanglast välja toonud. „Rääkige sellest Jaakobusele ja vendadele!“ütles ta ja läks sealt ära teise kohta.
18 Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
Aga hommikul oli suur segadus sõdurite hulgas, kui nad püüdsid aru saada, mis Peetrusega oli juhtunud.
19 Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
Ja kui Heroodes laskis paiga põhjalikult läbi otsida ja teda ei leidnud, kuulas ta vangivalvurid üle ja käskis nad hukata. Siis läks Heroodes Juudamaalt Kaisareasse ja jäi sinna mõneks ajaks.
20 Men han laa i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, paa deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
Ent Heroodes kandis viha Tüürose ja Siidoni rahva peale. Need tulid ühel meelel tema juurde ja, saanud kuninga kambriülema Blastose poolehoiu, palusid rahu; sest nad said oma toidu kuninga aladelt.
21 Men paa en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig paa Tronen og holdt en Tale til dem.
Määratud päeval istus Heroodes kuninglikku rüüd kandes oma troonil ja pidas rahvale kõne.
22 Og Folket raabte til ham: „Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.”
Rahvas hüüdis: „See ei ole inimese, vaid jumala hääl!“
23 Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udaandede.
Aga otsekohe lõi teda Issanda ingel, sest et ta ei andnud au Jumalale. Ja ussidest sööduna ta suri.
24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
Aga Jumala sõna kasvas ja levis.
25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
Ja Barnabas ja Saulus tulid tagasi Jeruusalemmast, kui nad olid täitnud oma ülesande, ning võtsid enestega ühes ka Johannese, keda hüüti Markuseks.
