Apostelenes gerninger 12
1 Paa den Tid lagde Kong Herodes Haand paa nogle af Menigheden for at mishandle dem,
To nathuem ah Herod siangpahrang loe kricaanawk pacaekthlaek hanah khopoek.
2 og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
Anih mah Johan ih amnawk Jakob to sumsen hoiah hum.
3 Og da han saa, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod ogsaa Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
Anih mah to tiah ka sak pongah Judah kaminawk anghoe o, tiah panoek naah, Piter doeh naeh hanah pacaeng. (To atue loe taeh thuh ai ih takaw caakhaih poih niah oh.)
4 Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert paa fire Stridsmænd, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.
Anih mah Piter to naeh moe, thongim pakhrak; Herod ih Easter poih boeng pacoengah, anih to kaminawk hma ah lok ka caek han, tiah a poek pongah, anih to abu palito misatuh kaminawk a toepsak.
5 Saa blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
Piter to thongim thungah paung: toe kricaanawk mah anih han boeng ai ah Sithaw khae lawkthuih pae o.
6 Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
Herod mah anih lokcaekhaih atue phak tom naah, Piter to misatuh kami hnik salakah iih o sak moe, sumqui hnetto hoiah pathlet o: thongim thok hma ah loe toepkung kami hnetto oh hoi.
7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys straalede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: „Staa op i Hast!‟ og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
Khenah, Angraeng ih van kami anih khaeah angzoh moe, aanghaih mah thongim thung to toeh: anih mah Piter to panak ah tabaeng pae dop moe, palawt, Karangah angthawk ah, tiah a naa. To naah anih ban ih sumqui doeh angkhring pae roep.
8 Og Engelen sagde til ham: „Bind op om dig, og bind dine Sandaler paa!‟ Og han gjorde saa. Og han siger til ham: „Kast din Kappe om dig, og følg mig!‟
Van kami mah anih khaeah, Kahni to angkhuk ah loe, khokpanai abuen ah, tiah a naa. A thuih ih lok baktih toengah Piter mah sak. Anih mah Piter khaeah, Kahni to angkhuk ah loe, ka hnukah bangah, tiah a naa.
9 Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han saa et Syn.
Anih loe tacawt moe, a hnukah bang; to tiah van kami mah sak ih hmuen loe tangtang ni, tiah Piter mah panoek ai; hmuen hnuksakhaih kalang mue ka hnuk, tiah a poek.
10 Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne aabnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
Imkhaan maeto hoi hnetto a poeng hoi moe, avang thung caehhaih sum khongkha to a phak hoi; thok loe angmah koehah amongh: a caeh hoi poe moe, loklam maeto a caeh hoi poe pacoengah, van kami mah anih to caehtaak.
11 Og da Peter kom til sig selv, sagde han: „Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Haand og al det jødiske Folks Forventning.‟
Piter mah, Angraeng mah angmah ih van kami to patoeh moe, Herod ih ban hoi Judah kaminawk poekhaih thung hoiah ang loisak boeh, tito vaihi ka panoek boeh, tiah thuih.
12 Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
To tiah a poek pacoengah, Mark, tiah ahmin kangtha paek o ih Johan amno Meri im ah a caeh, to ahmuen ah paroeai kaminawk nawnto amkhueng o moe, lawkthuih o.
13 Men da han bankede paa Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
Piter mah thok to takhuek, Rhoda, tiah ahmin kaom nongpata maeto loe thok paong hanah thok taengah caeh.
14 Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at aabne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
Anih mah Piter ih lok ni, tiah panoek naah, oep loiah thok paong pae ai ah, imthung ah cawnh pae lat, Piter thok taengah angdoet, tiah a thuih pae.
15 Da sagde de til hende: „Du raser.‟ Men hun stod fast paa, at det var saaledes. Men de sagde: „Det er hans Engel.‟
Nihcae mah to nongpata khaeah, Nam thu boeh ta ni, tiah a naa o. Toe anih mah tangtang ni kang thuih o, tiah a naa. To naah nihcae mah anih ih van kami mue, tiah a naa o.
16 Men Peter blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham og bleve forbavsede.
Toe Piter mah thok to takhuek let bae: thok paongh pae o naah, anih to a hnuk o, nihcae loe dawnrai hoiah oh o.
17 Da vinkede han til dem med Haanden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: „Forkynder Jakob og Brødrene dette!‟ Og han gik ud og drog til et andet Sted.
Piter mah nihcae khaeah anghngai o duem hanah ban hoi angmathaih paek, to pacoengah Angraeng mah anih thongim thung hoi loisakhaih kawng to a thuih pae. Piter mah nihcae khaeah, Caeh oh loe, Jakob hoi nawkamyanawk khaeah hae hmuen kawng hae thuih pae oh, tiah a naa. To pacoengah anih loe tacawt moe, ahmuen kalah bangah caeh.
18 Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
Khawnbang khodai naah loe, Piter kawbangmaw oh ving boeh, tiah thuih o moe, misatuh kaminawk salakah lokpunghaih to oh.
19 Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
Herod mah anih to pakrong, toe hnu ai, to naah Herod mah thongim toep misatuh kaminawk to lokcaek moe, hum hanah lokpaek. To pacoengah anih loe Judea hoi Caesarea ah caeh moe, toah khosak.
20 Men han laa i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, paa deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
Herod loe Tura hoi Sidon vangpui ah kaom kaminawk nuiah anghoe ai: toe nihcae loe palung maeto amhonghaih hoiah anih khaeah angzoh o, nihcae loe siangpahrang prae thungah caaknaek pakrong o pongah, siangpahrang ukhaih thungah toksah Blasta to ampui ah sak o moe, siangpahrang palungphui han ai ah tahmenhaih hnik o.
21 Men paa en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig paa Tronen og holdt en Tale til dem.
Khaeh ih ani phak naah, Herod loe siangpahrang khukbuen hoiah amthoep, angmah ih angraeng tangkhang nuiah anghnut moe, nihcae khaeah lokthuih.
22 Og Folket raabte til ham: „Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.‟
To naah kaminawk mah, hae loe kami ih lok na ai, sithaw ih lok ni, tiah hang o.
23 Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udaandede.
Herod mah Sithaw lensawkhaih pakoeh ai pongah, akra ai ah Angraeng ih van kami mah anih to boh maat: alungnawk mah anih to caak o moe, duek.
24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
Toe Sithaw ih lok loe qoengh moe, pung tahang.
25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
A sak hoi ih tok boeng pacoengah, Barnabas hoi Saul loe Jerusalem hoiah amlaem hoi; nihnik mah Mark, tiah kawk o ih Johan doeh a caeh hoi haih.
