Apostelenes gerninger 11

1 Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde modtaget Guds Ord.

A èuše i apostoli i braæa koji bijahu u Judeji da i neznabošci primiše rijeè Božiju.

2 Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde:

I kad iziðe Petar u Jerusalim, prepirahu se s njim koji bijahu iz obrezanja,

3 „Du er gaaet ind til uomskaarne Mænd og har spist med dem.‟

Govoreæi: ušao si k ljudima koji nijesu obrezani, i jeo si s njima.

4 Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:

A Petar poèevši kazivaše im redom govoreæi:

5 „Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg saa i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.

Ja bijah u gradu Jopi na molitvi, i došavši izvan sebe vidjeh utvaru, gdje silazi sud nekakav kao veliko platno na èetiri roglja i spušta se s neba, i doðe do preda me.

6 Jeg stirrede paa den og betragtede den og saa da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

Pogledavši u nj opazih i vidjeh èetvoronožna zemaljska, i zvjerinje i bubine i ptice nebeske.

7 Og jeg hørte ogsaa en Røst, som sagde til mig: Staa op, Peter, slagt og spis!

A èuh glas koji mi govori: ustani, Petre! pokolji i pojedi.

8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.

A ja rekoh: nipošto, Gospode! jer ništa pogano i neèisto nikad ne uðe u usta moja.

9 Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!

A glas mi odgovori drugom s neba govoreæi: što je Bog oèistio ti ne pogani.

10 Og dette skete tre Gange; saa blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.

A ovo bi triput; i uze se opet sve na nebo.

11 Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.

I gle, odmah tri èovjeka staše pred kuæom u kojoj bijah, poslani iz Æesarije k meni.

12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaa med dem uden at gøre Forskel. Men ogsaa disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.

A Duh mi reèe da idem s njima ne premišljajuæi ništa. A doðoše sa mnom i ovo šest braæe, i uðosmo u kuæu èovjekovu.

13 Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen staa i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!

I kaza nam kako vidje anðela u kuæi svojoj koji je stao i kazao mu: pošlji ljude u Jopu i dozovi Simona prozvanoga Petra,

14 Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.

Koji æe ti kazati rijeèi kojima æeš se spasti ti i sav dom tvoj.

15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligaand paa dem ligesom ogsaa paa os i Begyndelsen.

A kad ja poèeh govoriti, siðe Duh sveti na njih, kao i na nas u poèetku.

16 Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligaand.

Onda se opomenuh rijeèi Gospodnje kako govoraše: Jovan je krstio vodom, a vi æete se krstiti Duhom svetijem.

17 Naar altsaa Gud gav dem lige Gave med os, da de troede paa den Herre Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?‟

Kad im dakle Bog dade jednak dar kao i nama koji vjerujemo Gospoda svojega Isusa Hrista: ja ko bijah da bih mogao zabraniti Bogu?

18 Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: „Saa har Gud ogsaa givet Hedningerne Omvendelsen til Liv.‟

A kad èuše ovo, umukoše, i hvaljahu Boga govoreæi: dakle i neznabošcima Bog dade pokajanje za život.

19 De, som nu vare blevne adspredte paa Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.

A oni što se rasijaše od nevolje koja posta za Stefana, proðoše tja do Finikije i Kipra i Antiohije, nikomu ne govoreæi rijeèi do samijem Jevrejima.

20 Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte ogsaa til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.

A neki od njih bijahu Kiprani i Kirinci, koji ušavši u Antiohiju govorahu Grcima propovijedajuæi jevanðelje o Gospodu Isusu.

21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.

I bješe ruka Božija s njima; i mnogo ih vjerovaše i obratiše se ka Gospodu.

22 Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.

A doðe rijeè o njima do ušiju crkve koja bješe u Jerusalimu; i poslaše Varnavu da ide tja do Antiohije;

23 Da han nu kom derhen og saa Guds Naade, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.

Koji došavši i vidjevši blagodat Božiju, obradova se, i moljaše sve da tvrdijem srcem ostanu u Gospodu;

24 Thi han var en god Mand og fuld af den Helligaand og Tro. Og en stor Skare blev ført til Herren.

Jer bješe èovjek blag i pun Duha svetoga i vjere. I obrati se mnogi narod ka Gospodu.

25 Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia.

Varnava pak iziðe u Tars da traži Savla; i kad ga naðe, dovede ga u Antiohiju.

26 Og det skete, at de endog et helt Aar igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.

I oni se cijelu godinu sastajaše ondje s crkvom, i uèiše mnogi narod; i najprije u Antiohiji nazvaše uèenike hrišæanima.

27 Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia.

A u te dane siðoše iz Jerusalima proroci u Antiohiju.

28 Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken ogsaa kom under Klaudius.

I ustavši jedan od njih, po imenu Agav, objavi glad veliki koji šæaše biti po vasionom svijetu; koji i bi za Klaudija æesara.

29 Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;

A od uèenika odredi svaki koliko koji mogaše da pošlju u pomoæ braæi koja življahu u Judeji.

30 hvilket de ogsaa gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas's og Saulus's Haand.

Koje i uèiniše poslavši starješinama preko ruke Varnavine i Savlove.