Apostelenes gerninger 11
1 Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde modtaget Guds Ord.
Mwet sap ac mwet lulalfongi saya in acn Judea elos lohngak lah oasr mwet pegan su wi pac eis kas lun God.
2 Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde:
Ke Peter el som nu Jerusalem, mwet ma lungse in kosrkosrla mwet pegan uh elos akukuin nu sel ac fahk,
3 „Du er gaaet ind til uomskaarne Mænd og har spist med dem.‟
“Kom tuh utyak ac muta in lohm sin mwet ma tia kosrkosrla, ac kom mongo pac yorolos!”
4 Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:
Na Peter el srumun nu selos ma nukewa ma orek, ke mutawauk ah me.
5 „Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg saa i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.
El fahk ouinge: “Ke nga tuh pre in siti Joppa, nga liye sie aruruma. Nga tuh liye ma se tuku inkusrao me oana luman kaot na lulap se, kukinyuki ke sruwasrik akosr kac ah, twe tuina yuruk.
6 Jeg stirrede paa den og betragtede den og saa da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Nga ngetang nu loac ac liye kain kosro muna ac kosro lemnak puspis, wi pac ma orakrak ac won lemnak.
7 Og jeg hørte ogsaa en Røst, som sagde til mig: Staa op, Peter, slagt og spis!
Na nga lohng pusra se kaskas ac fahk nu sik, ‘Peter, tuyak. Uni ma inge ac mongo.’
8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.
Ac nga fahk, ‘Leum, nga tia ku! Soenna oasr mwe mongo ma tia nasnas ku oal pusralla oalik.’
9 Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!
Na pusra sac sifil kasla inkusrao me ac fahk, ‘Nimet kom nunku mu kutena ma ac sufal in mongo, God El fin fahk mu ku in mongo.’
10 Og dette skete tre Gange; saa blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.
Ouiya se inge sikyak pacl tolu, na kaot sac sifil folokyak nu lucng.
11 Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.
In pacl sacna mwet tolu su supweyuk Caesarea me nu yuruk elos tuku nu ke lohm se nga muta we ah.
12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaa med dem uden at gøre Forskel. Men ogsaa disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.
Ngun el fahk mu nga in tia sulosol mwet, ac nga in welultal som. Mwet lulalfongi onkosr inge, su mwet Joppa, elos wiyu som nu Caesarea, ac kut nukewa utyak nu in lohm sel Cornelius.
13 Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen staa i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!
El fahk nu sesr lah el liye lipufan se tu in lohm sel ah, su fahk nu sel, ‘Supwala sie mwet ah nu Joppa nu yurin mwet se su inel pa Simon Peter.
14 Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.
El ac fah fahk kutu kas nu sum su ac fah molikomla ac sou lom an nufon.’
15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligaand paa dem ligesom ogsaa paa os i Begyndelsen.
Ac ke nga mutawauk in kaskas, Ngun Mutal putati nu faclos oana ke tuh putati nu facsr ke mutawauk ah.
16 Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligaand.
Na nga esamak ma Leum el tuh fahk, ‘John el baptais ke kof, a kowos ac fah baptais ke Ngun Mutal.’
17 Naar altsaa Gud gav dem lige Gave med os, da de troede paa den Herre Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?‟
Kalem na lah God El sang nu sin mwet pegan ingo nuna mwe kite se na ma El tuh ase nu sesr ke kut lulalfongila ke Leum Jesus Christ. Na su nga uh, tuh ngan srike in ikolya God!”
18 Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: „Saa har Gud ogsaa givet Hedningerne Omvendelsen til Liv.‟
Ke elos lohng ma inge, elos tia sifil akukuin, a elos kaksakin God ac fahk, “Inge God El sang pac nu sin mwet pegan uh tuh elos in ku in auliyak ac eis moul!”
19 De, som nu vare blevne adspredte paa Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.
Kutu sin mwet lulalfongi ma kaingelik ke sripen kalya ma tuh sikyak ke Stephen el anwuki ah, elos tuh som na nwe Phoenicia, Cyprus, ac Antioch. Elos inge fahkak pweng wo nu sin mwet Jew mukena.
20 Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte ogsaa til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.
A kutu pac mwet lulalfongi, su mwet Cyprus ac Cyrene, elos som nu Antioch ac fahkak Pweng Wo ke Leum Jesus nu sin mwet pegan pac.
21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.
Ku lun Leum welulos, ac mwet puspis lulalfongi ac forla nu sin Leum.
22 Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.
Pweng inge sun church Jerusalem, na elos supwalla Barnabas nu Antioch.
23 Da han nu kom derhen og saa Guds Naade, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.
Ke el sun acn we ac liye lah God El akinsewowoye mwet we, el arulana engan ac kwafelos in oaru ac pwaye nu sin Leum ke insielos nufon.
24 Thi han var en god Mand og fuld af den Helligaand og Tro. Og en stor Skare blev ført til Herren.
Barnabas el sie mwet wo, sessesla ke Ngun Mutal ac lulalfongi, ac mwet puspis forla nu sin Leum.
25 Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia.
Tukun ma inge Barnabas el som nu Tarsus in sokol Saul.
26 Og det skete, at de endog et helt Aar igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.
Ke el konalak, el usella nu Antioch, ac ke lusen yac na fon se eltal tukeni yurin mwet in church ac luti sie u na lulap. Acn Antioch pa mwet lulalfongi uh mutawauk in pangpang mwet Christian we oemeet ah.
27 Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia.
In pacl sac, oasr mwet palu som Jerusalem lac nu Antioch.
28 Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken ogsaa kom under Klaudius.
Sie selos pangpang Agabus, el tuyak, ac ke ku lun Ngun, el palye lah sie sracl na lulap akuranna sikyak fin faclu nufon. (Sracl se inge sikyak ke pacl Claudius el Tokosra Fulat in acn Rome.)
29 Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;
Mwet lulalfongi elos tuh otela mu kais sie selos in supwala lupan na ma elos ac ku, in kasru mwet lulalfongi wielos su muta in Judea.
30 hvilket de ogsaa gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas's og Saulus's Haand.
Elos oru oana pwapa lalos, ac orani mani uh, ac sang nu sel Barnabas ac Saul in usla nu sin mwet kol ke church.
